Folketingets ombudsmand Niels Fenger slår fast, at lærere har ytringsfrihed og ingen loyalitetspligt overfor arbejdsgiver.
Folketingets ombudsmand Niels Fenger slår fast, at lærere har ytringsfrihed og ingen loyalitetspligt overfor arbejdsgiver.

Ombudsmanden: Lærere har ingen loyalitetspligt overfor arbejdsgiver, når de ytrer sig offentligt

Lærere og andre offentligt ansatte har ret til at ytre sig om deres arbejdsforhold, slår Folketingets ombudsmand fast. Ytringsfriheden begrænses ikke af en loyalitetspligt overfor skole eller kommune. Man skal altså ikke først have taget samtalerne internt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Reglerne om ytringsfrihed er klare: Man må som lærer gerne kritisere forhold på sin skole. Det er muligt, at det ikke er befordrende for et godt samarbejde, men man har ytringsfrihed. Man må være kritisk. Man må endda være sarkastisk. Og man har ikke pligt til først at udtale sin kritik internt, før man går ud med kritikken eller går til medierne med den", siger Folketingets ombudsmand Niels Fenger.

Han vil gerne gøre op med den misforståelse, der er hos mange, om at man helst først skal tage en samtale internt, før man kan gå ud i offentligheden med en eventuel kritik.

Et andet eksempel gælder en ansat i DSB. Medarbejderen havde kaldt ledelsen inkompetent, og det må man gerne. Det er en skønssag - en mening, den pågældende har, og den må han gerne ytre.

Endnu et eksempel kommer fra en kommune, hvor der på kommunens hjemmeside stod, at illoyale udtalelser kunne få ansættelsesmæssige konsekvenser. Kommunen blev ringet op af ombudsmandens kontor og fik at vide, at det ikke var lovligt. Teksten blev fjernet fra hjemmesiden.

Tavshedspligt om enkelt-elever

Tavshedspligt om enkelt-elever

"Som offentligt ansat er man underlagt en tavshedspligt, når det fx gælder et bestemt barn, der har problemer i skolen. Det må man ikke udtale sig om offentligt, men røber man ikke personfølsomme forhold om enkelte børn eller kolleger mv, så må man faktisk sige, hvad man vil", siger Niels Fenger.

Han forklarer, at vi i Danmark har et retligt landskab, der sikrer ytringsfrihed, at vi jo lever i et demokrati og at det kan være ganske befordrende for den offentlige debat, at den, der sidder midt i noget, kan medvirke til at kvalificere en debat.

Derfor er der en vidtstrakt frihed til at ytre sig. Den er sikret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

"Man behøver ikke engang at holde en god tone. Noget andet er, at det - uanset juraen - kan være en god ide. Det kommer man ofte længst med i et videre samarbejde".

For at gøre det helt klart, så må man altså gerne fortælle offentligt, at der er indeklimaproblemer på skolen fx med skimmelsvamp, og at det bekymrer en. Man må gerne i generel form fortælle, at der er samarbejdsproblemer med ledelsen på skolen eller i kommunen.

Og man må også gerne fortælle, at der er stigende problemer med vold og trusler fra elevside på en bestemt skole - man må bare ikke fortælle, at det er elev Peter Hansen, der er voldelig.

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Powered by Labrador CMS