Skoleleder på Danmarks største skole Kirsten Balle er klar til at ansætte flere ledige lærere som vikarer i akutjobordningen.

Glostrup søger fortsat ledige lærere til akutjob

Glostrup Skole har ansat en lærer i akutjob. 33 søgte de faste vikarjob, men kun 8 opfyldte kriterierne for at få et aktujob. Skolen er klar til at ansætte op til fire ledige lærere til at være vikar og slår endnu engang akutjob op.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi havde fem til samtale. Kriteriet var, at det skulle være akutjob, og at dem. Så dem, der kunne få det skulle være på vej ud af dagpengesystemet. Men vi ser selvfølgelig også på, hvilke fag, vi har brug for", siger skoleleder på Glostrup Skole Kirsten Balle.

Glostrup skaber akutjob til ledige lærere

I Glostrup er der kun én skole fordelt på flere matrikler. Der er omkring 200 lærere på skolen og, det er Glostrup Lærerkreds, der har foreslået skolen at erstatte de studerende, der i dag bliver brugt som tilkaldevikarer, med ledige lærere i akutjob. I Glostrup var der i denne omgang ikke ledige lærere, der var på vej ud af dagpengesystemet, og derfor er kredsformand i Glostrup Lene Jensen er glad for, at ledige i nabokommunerne søgte jobbene.   Kirsten Balle og Lene Jensen har mødtes efterfølgende og Kirsten Balle fortæller, at skolen igen slår akutjob op.

DLF og skolelederne: Brug uddannede lærere som vikarer

"Vi vil gerne have flere ind, og der er hele tiden nye lærere, der kommer tæt på dagpengegrænsen. Vi vil gerne have flere ind", siger Kirsten Balle. Ordningen med akutjob kan kun bruges i år, men Kirsten Balle overvejer, om Glostrup Skole også fremover skal oprette faste vikarstillinger.