Somme tider har Alex Bothner brug for at åbne for sluserne over for en erfaren lærer, der ikke er tæt på i hverdagen. Det kan han gøre hos Mette Yding Olsen, der er mentor for en gruppe af nyuddannede lærere

Det faglige kan jeg, det er alt det andet, der er hårdt

Elever i virkeligheden opfører sig ikke altid, som de gør i eksemplerne på læreruddannelsen, fortæller nyuddannet lærer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Lærerjobbet er verdens bedste, men det er svært at lægge det fra sig, når man kommer hjem«, siger Alex Bothner, der blev uddannet lærer i 2009 og arbejder på Sønder Felding Centralskole i Herning Kommune.

Han er med i en gruppementorordning, hvor fem unge lærere og to mentorer jævnligt mødes for at tale om lærerjobbet. De kommer fra forskellige skoler.

Skolelederen har givet Alex Bothner 16 timer til gruppementoring. Desuden har han som nyuddannet lærer 40 timer om året i individuel tid.

»Den tid har jeg brugt på elevplaner. Det tager meget tid, når man er ny, og jeg vil gerne sende noget ordentligt ud til forældrene«, siger Alex Bothner.

Mentor Mette Yding Olsen fra Vildbjerg Skole har i alt 16 timer til gruppementoring.

Alex har fået sit drømmeskema. »Jeg underviser i mine linjefag, men jeg kan høre fra mine studiekammerater, at de bestemt ikke har drømmeskemaer«.

Mette Yding Olsen mener, at det ikke burde være lovligt, at nyuddannede får fag, som de ikke har linjefag i, fordi det betyder alt i begyndelsen.

»Ja, det faglige kan jeg. Det er alt det andet, der er hårdt«, siger Alex Bothner.

»I praktikken oplever man perfekte klasser, men da jeg første gang kom i en overbygningsklasse, blev jeg præsenteret for elever med ADHD, borderline og anoreksi. Og så ringer en mor og siger, at Jesper slog Peter i dag, og spørger, hvad jeg vil gøre. Alt det er man slet ikke forberedt på«.

»På læreruddannelsen havde man måske en case i psykologi, og dér kan alle klare det. Men hvad når nu Søren ikke gør dét, der stod i case-historien. Når den ene ADHD-elev løber én vej, og en anden elev løber den anden. Skal jeg så være lærer for de 16, der sidder i klassen, eller skal jeg løbe efter de to? Og hvem af dem skal jeg løbe efter?« spørger Alex Bothner.

»Jeg har lært om det i teori, men det er svært i praksis. Det har været min største opgave«.

I dag har Alex aftaler med de elever, der kan have vanskeligt ved at blive i klassen, når der opstår uro og konflikter. En går for eksempel hen i biblioteket, når det bliver svært for ham.

»Så kan jeg bedre slappe af og undervise resten af klassen, når jeg ved, hvor han er«.

En stor hurdle for Alex Bothner har været at lære at sige fra og til også i det kollegiale samarbejde.

Her har det været godt at tale sammen i gruppen.

»Jeg er blevet modtaget rigtig godt både på skolen og i kommunen. Jeg har fået en personlig hjælper og ved, at hun har fået 20 timer til at være hjælper for mig. Det er mest gået med noget praktisk«, siger han.

Hans hjælper er lærer i parallelklassen, og de samarbejder om klasserne. Han mener, at det er bedre, at en mentor ikke er en tæt kollega.

»Hvis jeg åbner for sluserne over for en tæt kollega, så har jeg gjort mig sårbar i vores samarbejde. Det er lettere i gruppementorordningen«, siger Alex Bothner.

Foruden den personlige hjælper har han selv fundet en erfaren lærer på skolen, som han vender forskellige emner med.

Mette Yding Olsen blev spurgt af sin skoleleder, om hun ville være mentor.

»Det ville jeg meget gerne. Min erfaring og lysten kvalificerer mig. Jeg har lyst til at stille reflekterende spørgsmål. Det er den største udfordring som mentor at skabe det rum, hvor man ikke bare giver gode råd, men hvor man giver den unge lærer mulighed for at reflektere over sin praksis«, siger Mette Yding Olsen.

Hun har været mentor i tre år. Desværre bliver nogle valgt som mentor, fordi man skal have et skema til at gå op, og det er ikke optimalt, mener hun.

Gruppementoring foregår ved møder cirka en gang om måneden. Gruppen træffer hinanden om morgenen i to en halv time. Der er dagsorden. Først er der en læsse af-runde, og bagefter tager man fat på et tema som for eksempel klasserumsledelse, konflikthåndtering eller forældresamarbejde. Der kommer en underviser udefra og holder oplæg.

Alex Bothner er glad for, at gruppementoring foregår i hans andet skoleår. Sidste år ville han ikke have haft det samme overskud til det. Første år er en personlig mentor bedre, mener han.

Alex Bothner har haft stressrelaterede problemer. I en periode havde han svært ved at sove, travlt på arbejdet samt nogle problemer i sit privatliv. Mette Yding Olsen oplevede Alex som bekymret, men hun var i tvivl om, hvorvidt hun skulle sige noget.

»Jeg fortryder egentlig, at jeg ikke gjorde noget«.

Alex Bothner fortæller, at det ville have været okay med opmærksomheden, men at han brugte sine venner.

»Jeg sagde noget om det senere i gruppen, og det har betydet, at jeg nu har delt ugerne op. Jeg kan have to røde uger, der er travle, men så skal der komme en grøn uge, hvor jeg planlægger, at det hele er mere stille. I år er fredag hellig for mig fra klokken 13. Dér holder jeg fri. Lørdag også. Så kan der komme noget rettearbejde søndag«, siger han.

Alle i gruppen skriver logbog, fordi de deltager i et forskningsprojekt.

»Det er rart at få mulighed for at reflektere. Jeg får en masse tanker, når jeg skal svare på forskerens spørgsmål. Så jeg skriver løs«, fortæller Alex Bothner. |

Karrierelærer.dk

Herning Kommune har haft mentorordning på skolerne i flere år med projektet karrierelærer.dk

Nyuddannede lærere har mulighed for at få en mentor eller deltage i gruppementoring. Syv nyuddannede lærere har taget imod tilbuddet i år.

Kommunen ønsker at rekruttere og fastholde unge lærere samt medvirke til professionel udvikling af lærere og lærerjobbet.

Via University College har et forskningsprojekt tilknyttet karrierelærer.dk