Kære sjette årgang'. Sådan indleder 30 tidligere lærerstuderende fra Blaagaards Statsseminarium brevene, når de skriver til hinanden. Selvom de har været færdiguddannede som lærere i halvandet år, og selvom de fleste har haft et job på en skole lige så længe, betragter de sig stadig som en del af seminariets afdeling 94.4. - altså en del af de studerende, der begyndte på seminariet i 1994.

'Det er ikke ment så alvorligt, men vi vil gerne signalere til hinanden, at vi stadig har noget til fælles, og at vi kan bruge hinandens erfaringer', siger Line Hermann fra sjette årgang.

Hun er til daglig lærer på Sundpark Skole i den sydlige del af København, men flere gange om året vender hun tilbage til seminarietiden. Hvert halve år mødes hun med sine medstuderende til pædagogiske arrangementer med indbygget socialt samvær, og hun er også med i grupper, der jævnligt mødes for at fokusere på bestemte emner.

Hun holder fast i den gamle seminarieverden, fordi hun sammenligner den med hendes oplevelser som nybagt lærer.

'Det kom som en overraskelse, hvor lidt man diskuterede pædagogik på skolen. Nogle erfarne lærere er meget aktive og meget interesserede i pædagogisk udvikling, men vi udveksler ikke erfaringer. Fra seminariet var jeg vant til at snakke om pædagogik på et teoretisk plan, men på skolen er det praksisplanet, man hele tiden sætter fokus på. De pædagogiske teorier glider i baggrunden. I det hele taget er det en uheldig opsplitning, når seminariet koncentrerer sig om teori og skolen om praksis. Der burde være en blanding begge steder', siger hun.

Ingen gensidig rådgivning

Bliver der ikke diskuteret pædagogik i lærernes team?

'Nej', siger Line Hermann. 'Man holder de møder, der skal til, og man fortæller, hvad man hver især har planlagt, men der er ikke tale om gensidig rådgivning, der kan være med til at forbedre vores pædagogiske praksis'.

At tale om et praksischok er måske lidt misvisende, men det er karakteristisk, at mange af Line Hermanns medstuderende blev frustrerede, da de fik job i folkeskolen.

Kenneth Ziersen:

'Det var sådan, jeg oplevede det. Jeg kom med nogle visioner og teorier, som jeg gerne ville have afprøvet, men i stedet oplevede jeg det som at løbe panden mod en mur. Der manglede ressourcer, der var nogle bureaukratiske regler, der skulle følges, og kollegerne syntes måske ikke lige, at det var sagen. På den måde bliver de store ideer pludselig ret små'.

Inspirationen til at holde fast i seminariesammenhængen fik sjette årgang for tre år siden, da de i forbindelse med undervisningen i pædagogisk speciale deltog i et fremtidsværksted. Under en brainstorm blev det foreslået, at læreruddannelsen burde være femårig. Da det ikke kunne lade sig gøre, blev man enige om at forsøge at holde sammen efter eksamen.

Trække på erfaringer

'Der er gode grunde til at holde fast i rollen som studerende', siger Line Hermann.

'Som ny lærer skal man holde sig orienteret i mange retninger. Det kan være vanskeligt for den enkelte, men hvis man er flere om det, går det lettere. Teorierne om mediering er for eksempel først dukket op, efter at vi sluttede på Blaagaard'.

'Det er også vigtigt at have et forum, hvor man kan diskutere de problemer, man støder ind i', siger Kenneth Ziersen.

'Andre har måske oplevet det samme. De har så nogle erfaringer, som man kan trække på'.

Det er ikke kun de studerende, der mødes. To af seminariets lærere i henholdsvis pædagogik og psykologi, lektor Søren Ortvad og lektor Teddy Voss, deltager og er med til at sætte dagsordenen.

Til at begynde med var det planen at fortsætte 94.4.-årgangen som et forsøg finansieret af seminariet. Det blev afvist, og lærerne valgte derfor at engagere sig i projektet på frivillig basis.

'Det var ærgerligt, at seminariet ikke slog til, da muligheden var der, men vi syntes, at der var tale om så spændende et projekt, at vi ikke ville droppe det. Det er i høj grad i vores interesse at se, hvordan de pædagogiske tanker bliver realiseret efter uddannelsen. Det ligger desuden i forlængelse af de tanker, man har haft i regi af Danmarks Lærerforening om bedre dialog mellem seminariet og folkeskolen. Det har seminariet også fundet ud af, og nu vil man gerne benytte sig af vores erfaringer', siger Søren Ortvad.

Positive oplevelser

Personligt har han kunnet tage noget med hjem til sin undervisning, hver gang han har været sammen med sjette årgang, og han har på møderne kunnet bidrage med ny viden.

'Det har været fint at få en større viden om de konkrete problemer, de nye lærere står med, og det har været fint at få flere oplysninger om, hvordan forholdene er i de enkelte kommuner', siger Søren Ortvad.

Undervejs har samarbejdet på sjette årgang udviklet sig. Man har fundet ud af, at fællesmøderne skal have et dagsordenspunkt, der hedder 'positive oplevelser', for at helheden ikke skal præges for meget af dagligdagens frustrationer, og man koncentrerer sig i dag om færre emner i de nedsatte grupper. En typisk dagsorden for et møde kan rumme tre-fire deltageroplæg om for eksempel skole-hjemsamarbejde, teamarbejde, mål og evaluering, udviklingsarbejde samt konfliktløsning. Hvert oplæg er forberedt i en arbejdsgruppe.

Ud over møder og gruppearbejde har sjette årgang planer om at oprette en lukket konference på SkoleKom for lettere at kunne bruge hinandens erfaringer.

'Sjette årgang er ikke det eneste sted, man kan udveksle erfaringer om lærerjobbet. Jeg er således meget glad for, at vi var fem nye lærere på den skole, hvor jeg først var ansat. Men det er vigtigt at have et forum, hvor man kan snakke mere i dybden om tingene', siger Kenneth Ziersen.-Jan Kaare er freelancejournalist