Et af de hovedproblemer, lærerne fremhæver i forbindelse med deres psykiske arbejdsmiljø, er problemer med at håndtere elever med vanskeligheder. Det kan være elever med sociale problemer og elever, der ofte skaber konflikter.

Lærerne oplever, at de hele tiden må prioritere imellem opdragelse og undervisning. Og det presser lærerne voldsomt.

'Det er dokumenteret, at det er sundhedsskadeligt at have opgaver, som man ikke har mulighed for at løse. Det påpeger Arbejdstilsynet også', siger Henrik Billehøj, der er hovedstyrelsesmedlem i DLF og formand for Branchesikkerhedsrådet for Undervisning og Forskning. Han sidder tillige med i følgegruppen for Arbejdstilsynets kampagne. Om lærernes psykiske arbejdsmiljø, der netop nu bliver undersøgt ved besøg på 200 skoler.

'Lærerne er ikke uddannet til de socialpædagogiske opgaver, som de i dag bliver pålagt. Nogle af de børn, der skaber problemer i folkeskolen, burde slet ikke være dér. Tidligere var der forskellige tilbud til disse børn, men de er sparet væk i dag'.

Problemet med elever, der har meget svære problemer, blev diskuteret, da Arbejdstilsynets følgegruppe i slutningen af marts holdt midtvejsevaluering for kampagnen.

Lærerne har brug for efter- og videreuddannelse i konflikthåndtering, talte man om i følgegruppen. Både i forhold til eleverne og i forhold til voksne - forældre og kolleger.

'Nogle lærere har svært ved at omstille sig fra enelærerrollen til teamlærerrollen. Det viser Arbejdstilsynets kampagne også', fortæller Henrik Billehøj.

'Men folkeskoleloven lægger op til teamarbejde. Problemet er, at kommunerne og skolerne blot siger til lærerne, at nu skal de arbejde i team, værsgo at gå i gang. Sådan fungerer det bare ikke. I det private erhvervsliv ved man godt, at det er svært at omstille sig, og at folk skal uddannes, når der kommer nye krav til dem'.

'Teamsamarbejde er jo ikke et spørgsmål om at uddelegere arbejdet. Men det kræver kurser at lære at arbejde sammen og lære at løse konflikter med hinanden', siger Henrik Billehøj.

For løse og uklare mål

Et andet stort problem for lærernes arbejdsmiljø er uklare mål og krav. Dertil kommer også manglende opbakning fra ledelsen. Lærerne har ofte svært ved at finde ud af, hvilke opgaver de skal prioritere, og hvilke mål de skal arbejde efter, fordi disse mål og krav er for uklart formuleret.

'Både skoleloven og kommunernes målsætninger er ofte så løse i formuleringerne, at man som lærer kan arbejde for ét og tro, at man gør det rigtige', mener Henrik Billehøj.

Han påpeger blandt andet, at der i folkeskoleloven står, at undervisningen skal ske i en vekselvirkning mellem fagdelt og ikke-fagdelt undervisning.

'Men hvad betyder det egentlig? Hvor mange uger skal der til det ene og det andet, for at der er tale om en vekselvirkning? Man ser også, at mange kommuner har en målsætning om, at børnene skal være 'glade og trygge'. Men hvad betyder det? Hvordan får man glade og trygge børn? Hvis man ikke har debatteret dét, har man problemer'.

Henrik Billehøj mener ikke, at sikkerhedsorganisationen bliver brugt godt nok af lærerne. For eksempel bliver spørgsmål om arbejdstidsaftalen meget sjældent taget op i sikkerhedsorganisationen.

'Reglen er, at ved ændring i arbejdets organisering - altså opgavefordeling/fagfordeling - så skal sikkerhedsorganisationen vurdere, om hver medarbejder har fået de opgaver, de er i stand til at løse. Men det sker kun sjældent', siger han.

Henrik Billehøj fortæller, at Arbejdstilsynet har set flere eksempler på, at en ung nyuddannet lærer får skolens vanskeligste klasse, som andre lærere er flygtet fra. Eller at lærerne vælger team ud fra, hvem de gerne vil samarbejde med, og til sidst samler man så et team bestående af folk, som ingen umiddelbart har lyst til at samarbejde med.

'Dét holder ingen steder. Og netop i den slags situationer har sikkerhedsgruppen altså mulighed for at vurdere, om den enkelte kan løfte opgaven', siger Henrik Billehøj.

Arbejdstilsynet har i forbindelse med kampagnen også gjort DLF's repræsentanter i følgegruppen opmærksomme på et problem. Nemlig at tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant flere steder er den samme person. Blandt andet fordi DLF har anbefalet denne konstellation.

'Arbejdstilsynet fortæller os, at det er et problem, fordi tillidsrepræsentanten har været med til at forhandle aftalen, og så skal samme person pludselig vende kasketten og som sikkerhedsrepræsentant vurdere, om aftalen er bæredygtig. Om aftalen er god for den enkelte lærers psykiske arbejdsmiljø. Det er jo et reelt problem', vurderer Henrik Billehøj.

'Nu anbefaler vi godt nok, at sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne er suppleanter for hinanden, på grund af at arbejdsbyrden er for stor til én person. Men denne anbefaling vil vi se nærmere på. Vi må prøve at definere rollerne mere klart og i det hele taget diskutere, hvordan vi kan løse problemet'.

Henrik Billehøj fremhæver i øvrigt, at Arbejdstilsynet har følt sig godt modtaget ude på skolerne, og at de oplever lærerne som en gruppe, der generelt holder meget af deres arbejde.