Skimmelsvamp: Dårligt indeklima skyld i daglige sygemeldinger

Hovedpine, kvalme og opkast er de værste symptomer på dårligt indeklima blandt Nordstjerneskolens personale. Bygherren har erkendt ventilationsproblemer, og en uvildig arbejdsmiljøekspert er involveret.

Publiceret

Skimmelsvamp er årsag til indeklimaproblemer 

Efter Folkeskolens deadline er årsagen tilNordstjerneskolens indeklimaproblemer blevet klarlagt af firmaetArbejdsmiljøeksperten. Der er tale om skimmelsvamp, der har voksetbag de lydregulerende vægplader på den nye skole. Støv og fugt frabyggeprocessen kan have givet aflejringer i ventilationskanalerneog partikler herfra kan med ventilationsluften være blevet blæstind i lokalerne, står der som forklaring på skolens hjemmeside. Franæste uge vil pladerne blive taget ned, og der vil blive gjort rentbag ved dem. Pladerne skal genmonteres på afstandsklodser, så derfremover bliver tilstrækkelig ventilation bag pladerne. Etspecialfirma står for rensningen af de kanaler, der haraflejringer. 

http://ny-skole-frederikshavn.skoleporten.dk/sp

SERIE

Folkeskolen følger hverdagen på to skoler i detteskoleår. Det er Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk ogNordstjerneskolen i Frederikshavn.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 

Siden skolestart i år og frem til oktober har Nordstjerneskolen haft op til otte-ti sygemeldinger dagligt blandt personalet. Også enkelte elever er syge. Symptomerne er blandt andet hovedpine, træthed, kvalme og opkast. Indtil videre er indeklimaproblemerne ikke fundet, men ventilationsanlægget har været indstillet forkert, og det er måske en del af forklaringen. Dog er CO2-værdierne ikke særligt høje, så en uvildig arbejdsmiljøekspert er sat på sagen.

Tidligere havde skolen kun omkring to-tre sygemeldte om dagen, men bare til slutningen af september har tillidsrepræsentant Søren Frost været involveret i to-tre skåneaftaler for lærere på skolen. De har fået lov til at gå hjem, når de begyndte at kunne mærke symptomerne.

»Bygherren har påtaget sig et ansvar i forhold til ventilationen og den luft, der bliver blæst ind i lokalerne. Nu bliver der målt på CO2, luftfugtighed og støj. Noget er der jo galt, når så mange mærker indeklimaproblemer. Det bliver så ikke bedre af, at lærerne nu har hele deres arbejdstid på skolen«, siger Søren Frost.

»Alle skolens tillidsvalgte er glade for, at man nu efter langvarigt pres fra personalet arbejder på at ændre indeklimaforholdene på skolen. Desværre har skolens indeklima været med til at fjerne fokus fra dét, det egentlig handler om, nemlig elevernes undervisning. Vi har en skole, som på mange måder er fantastisk, det skal vi også have indeklimaet til at blive, så vi kan nedbringe sygemeldingerne«.

Skolen vandt ellers i 2013 Nohr-Cons pris for bedste skolebyggeri blandt andet på grund af et stærkt fokus på bæredygtighed i byggeriet. Nohr-Con er en dansk virksomhed, der udbyder konferencer og studieture om offentligt byggeri.

 

Helt nye skemaer til alle på Nordstjerneskolen