»Når jeg stod i dragten og bag masken, kunne jeg koncentrere mig«, fortæller Jimmi Kristensen. Så der er blevet fægtet meget de seneste år.
»Når jeg stod i dragten og bag masken, kunne jeg koncentrere mig«, fortæller Jimmi Kristensen. Så der er blevet fægtet meget de seneste år.

Stressramt lærer: »Der kan godt være lys for enden af tunnelen«

Jimmi Kristensen var hårdt ramt af stress og i dyb depression, da han blev sygemeldt, og valgte at sige sit job op for nogle år siden. Nu er han tilbage i et nyt lærerjob og har deltaget i verdensmesterskabet i fægtning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tankemylder, kaos i hovedet og absolut ingen ro i kroppen - det var sådan, Jimmi Kristensen havde det, da stressen og depressionen var værst. Han kunne ikke sove, havde lukket sig inde og ville helst ikke ud af huset, før det blev mørkt. Ville ikke møde nogen, han kendte. For tre år siden så han ingen udveje overhovedet og troede aldrig, at han skulle komme op til overfladen igen.

Fægtningen kom ind i hans liv ved et tilfælde. En forælder på hans tidligere skole var også sygemeldt, og de talte sammen og begyndte at fægte sammen.

»Når jeg fægtede, oplevede jeg det eneste tidspunkt, hvor jeg kunne koncentrere mig. I fægtning er der fuldt fokus på nuet - øjeblikket - så det var det eneste tidspunkt, hvor jeg ikke havde tankemylder. Det eneste tidspunkt, hvor jeg kunne slappe af i hovedet«, fortæller Jimmi Kristensen.

Han er tidligere cykelrytter, men måtte stoppe som 40-årig med at cykle på det niveau. Han var slidt i ryg og knæ. Han kan lide at gå på jagt, men det var helt umuligt, da han var sygemeldt med stress.

»Tidligere holdt jeg meget af at sidde i en stor svensk skov og vente på et bytte. Men jeg kunne slet ikke være i min krop, kunne ikke koncentrere mig eller sidde stille, så jagt var ikke længere en mulighed. Ingen dyr ville komme forbi mig i den situation«.

Men fægtning blev en mulighed. Han stod tidligt op hver dag, fægtede en-to timer med kammeraten, mødte op til fælles fægtning om aftenen og fandt ud af, at han var ret god til det.

Glad for læreruddannelsen

»På det tidspunkt kunne jeg hverken læse eller løse krydsogtværs. Fordi jeg slet ikke kunne koncentrere mig. Men efter halvanden til to timers fægtning om formiddagen oplevede jeg at være dødtræt fysisk. Det var en lise«.

Som ung uddannede Jimmi Kristensen sig til bygningsmaler. I 1992 tog han pædagoguddannelsen og arbejdede på en specialskole. Her oplevede han at blive mere og mere involveret i undervisningen og blev interesseret i at tage læreruddannelsen. Han kunne få merit og klarede så læreruddannelsen på Skive Seminarium på to år.

Da de på hans datters skole i Viborg hørte, at han ville videreuddanne sig til lærer, udarbejdede de et skema til ham, så han kunne læse og tjene penge samtidig. Han blev færdig med læreruddannelsen i 2010 og fik straks derefter arbejde på Finderuphøj Skole.

»Da vidste jeg, at jeg var landet, hvor jeg skulle være. Som lærer. Jeg havde linjefag i dansk og idræt og holdt meget af mit arbejde. Jeg havde fokus på læsning på de yngste klassetrin, og det gik rigtig fint«, fortæller han.

Får nye fag

Men efter et par gode år bliver han sygemeldt i slutningen af 2012. Han oplever, at omfanget af arbejdet er taget kraftigt til. Skolevæsnet skal spare, og der er mange nye opgaver at se til. Han er ikke selv god til at sige fra og oplever, at når han siger fra, skal han stå til regnskab over for ledelsen. Arbejdet vokser ham over hovedet.

Desuden får han timer i mange andre fag end dansk og idræt.

»Jeg fik matematik i 5. og 6. klasse, natur/teknologi og engelsk. Idræt blev taget fra mig, og jeg havde kun få timer i dansk. Det var utroligt hårdt at undervise i matematik, som jeg ikke havde haft, siden jeg selv gik i folkeskolen. Den ene klasse havde 27 elever, og meningen var, at vi skulle være to på klassen, men sådan blev det aldrig. Jeg stod alene med den. En anden klasse havde få elever, men de var på meget forskellige niveauer fagligt, og matematik var ikke lige mit fag, så jeg måtte bede om hjælp«.

Han begynder at sove dårligt om natten og at have tankemylder både nat og dag. Han prøver at komme tilbage på skolen.

»Jeg savnede ungerne. Både min læge og min omgangskreds advarede mig imod at komme for hurtigt tilbage. Og allerede første dag kunne jeg mærke, at jeg slet ikke var dér, hvor jeg skulle være«.

Det ender med, at han må gå til lægen, der straks sygemelder ham med stress.

»Jeg fik at vide, at jeg skulle gå hjem og trække stikket fuldstændigt. I tiden lige efter blev flere af mine kolleger sygemeldt, og nogle holdt op. Skolelederen sagde også op. For mig udviklede det sig til den sorteste depression«.

Han bliver også skilt oven i det hele.

Fægtede ni gange om ugen

Han prøver at gå til psykolog, og på et tidspunkt siger lægen, at han skal komme til samtale hver anden uge. Fordi han er så deprimeret. Han falder i søvn til fjernsynet, hvis han falder i søvn. Og han går helst kun udenfor efter mørkets frembrud. Indkøb bliver klaret lige før lukketid.

»Løsningen blev at finde noget, jeg kunne koncentrere mig om. Jeg kunne slet ikke huske noget danskfagligt, og hver gang jeg fandt ud af, hvor dårligt jeg havde det mentalt, så røg jeg lige fem ekstra trin ned ad stigen«, fortæller Jimmi Kristensen.

Det blev fægtetræningen, der brød sygdomsbilledet. Den koncentrerede træning i fægtning med kårde har hjulpet. Han kom hurtigt op på at træne ni gange om ugen, og efter syv måneder som fægter deltog han i det danske mesterskab og blev nummer tre i sin aldersgruppe. I maj tog han til nordisk mesterskab uden at fortælle det til familien. Her blev han nummer fem. I uge 41 tog han til verdensmesterskabet i Stralsund i Tyskland. Han er udtaget til landsholdet for at forsvare Danmark (resultatet er ikke kendt ved redaktionens slutning).

»Egentlig var det tilfældigt, at det blev fægtning, der fik mig op igen. Men når jeg stod i dragten og bag masken, så kunne jeg endelig slappe af. Så jeg har fægtet rigtig meget de seneste år«.

Han begyndte også for et stykke tid siden at tage ud med fægteklubben og undervise på skoler i idrætstimerne og på ungdomsskolen.

Et halvt år i praktik

Jimmi Kristensen er også kommet godt i gang med at arbejde igen. For halvandet år siden mente de på jobcentret, at han skulle ud i praktik - måske hos en cykelsmed, lød deres forslag.

»Jeg ville gerne ud i praktik, men helst på en skole, så da jeg kørte forbi min gamle folkeskole en dag, gik jeg ind og talte med skolelederen. Han var med på, at jeg kunne få et praktikophold nogle timer hver formiddag. Første dag havde jeg lyst til at løbe væk, men der gik kun et par dage, så mærkede jeg, hvad jeg skulle gøre. Jeg var i en 1. klasse, hvor en gruppe elever haltede med læsningen. Jeg samlede dem og begyndte at lære dem bogstavernes lyde og læste med dem. Jeg oplevede lige så stille at få overblik over tingene igen«.

Praktikopholdet på Mønsted Skole kom til at vare et halvt år. Derefter var Jimmi Kristensen på et kursus i at skrive ansøgninger og fik job på Nordre Skoles afdeling Rindsholmvej, hvor han underviser i specialafdelingen.

»Jeg har været i gang siden august 2015 og underviser i dansk, engelsk og idræt. Det er dejligt at være i gang med lærerarbejdet igen. Jeg ved, at stressen sidder latent i mig, men nu har jeg lært at sige fra. Det kan være irriterende for kolleger og ledelse, men det er vigtigt, at jeg kan det. Ellers går det ikke«, siger Jimmi Kristensen.

Det betyder for eksempel også, at han altid har bisidder med, når han skal til et møde med ledelsen eller en medarbejderudviklingssamtale.

»Ingen skal trække mig ind til et møde, hvor jeg ikke kender dagsordenen. Det oplevede jeg tidligere under min sygemelding, og det skal ikke ske igen. Jeg har bisidder med, fordi jeg måske ikke selv hører alt. Det kan være tillidsrepræsentanten, der går med mig til møder«, fortæller Jimmi Kristensen.

»Jeg har brug for ro og koncentration. I arbejdet med specialklasseelever kan der være brandslukning nogle gange, og derfor har vi i teamet talt med ledelsen om, at det ikke nytter, at de kommer med meddelelser i løbet af arbejdsdagen. De må vente til efter undervisningen og uden for klasserummet. Så går det bedst«.

Powered by Labrador CMS