Michael Bjerring trak i kjole og makeup første gang for et år siden på sin 24-års fødselsdag. Siden har han optrådt både i New York og på Fanø og har vundet en dragqueenkonkurrence i København. Han stiller op i »Danmark har talent« på TV 2 i efteråret.
Michael Bjerring trak i kjole og makeup første gang for et år siden på sin 24-års fødselsdag. Siden har han optrådt både i New York og på Fanø og har vundet en dragqueenkonkurrence i København. Han stiller op i »Danmark har talent« på TV 2 i efteråret.

»Tænk, hvis der havde været en rollemodel på skolen dengang, som jeg kunne spejle mig i«.

Lærerstuderende, bøsse, dragqueen og debattør. 25-årige Michael Bjerring kæmper for, at lærere får et mere åbent blik på køn i skolen. Selv er han klar til at gå forrest.

Publiceret

DET KORTE KØNSLEKSIKON

• Seksualitet kendetegner, om man er eksempelvis homoseksuel,heteroseksuel eller biseksuel.

• Kønsidentitet kendetegner, om man er ciskønnet (identificerersig med det køn, man er født med), transkønnet (identificerer sigmed det køn, man ikke er født med) eller nonbinær (kan identificeresig med begge køn eller noget imellem).

JURIDISK KØNSSKIFTE

• I dag skal en person være 18 år for at få et såkaldt juridiskkønsskifte. Det vil sige få et cpr-nummer som det køn, man følersig som, uden at man behøver at være blevet opereret eller havetaget hormoner.

• Efter regeringsskiftet tegner der sig nu et politisk flertalbestående af Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialdemokratiet ogVenstre for at ændre aldersgrænsen. Der er endnu ikke enighedblandt de politiske partier om, hvor langt ned aldersgrænsen forjuridisk kønsskifte skal sænkes.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Er det dig, der er bøsse?«

Sådan begyndte timen i 2.a i Aalborg i matematik. Michael Bjerring var lærervikar. Han svarede ja til spørgsmålet og bad eleverne begynde at løse opgaver. Men det var umuligt, for de havde mange flere spørgsmål.

»Hvor har du fået den sygdom fra?« var et af dem. »Ad, du er ulækker« var en anden kommentar.

Ordene slog hårdt. Så hårdt, at Michael Bjerring skrev et debatindlæg i Politiken med overskriften »Kan en homo være lærer?« Samtidig lovede han sig selv, at næste gang han oplevede fordomme og uvidenhed i et klasseværelse eller på en skole, ville han tage debatten.

»Jeg får altid spørgsmålet, første dag jeg er i en klasse. Der er altid en, der rækker hånden op og spørger: Er du bøsse? Men det generer mig ikke mere. Det er så fedt at komme tilbage i skolen og hvile i sig selv. Jeg tror, det rykker noget at bruge sig selv, når man er lærer«, siger Michael Bjerring.

Topstudent med lærerdrømme

Det var ikke umiddelbart Michael Bjerrings førstevalg at blive lærer. Han var politisk aktiv i Danske Skoleelever, i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og i Socialdemokratiet. Han ville forandre verden og knoklede i gymnasiet for at få et tårnhøjt gennemsnit, som kunne åbne døren til statskundskab. Han fik 11,8 i snit. Men da han arbejdede som lærervikar i sit sabbatår, stod det klart for ham, at skolen var et bedre sted at skabe fællesskab og forandringer. Selv om han med sit snit havde frit valg på alle uddannelseshylder, valgte han læreruddannelsen i København. Han blev overrasket over de reaktioner, hans valg gav.

»De havde slet ikke tænkt det ind i deres undervisning, og de blev overraskede over det, mens jeg interviewede dem«, siger han. Han vil gerne udfordre lærernes brug af køn som stereotyper, og han føler, at mange lærere gerne vil have en mere normkritisk tilgang til undervisningen, når de bliver gjort opmærksomme på de stereotyper, som findes overalt i skolen.

»Jeg kommer helt sikkert til at bruge min læreruddannelse. Det er bare ikke sikkert, at det bliver på den lokale folkeskole. Det kan også godt være, at det bliver der. I min praktiktid havde jeg fantastiske oplevelser med børn, men jeg følte mig også lidt som en skakbrik, som andre rykkede rundt med mellem klokken 8 og 16. Arbejdstidsreglerne er rigide. Fleksibiliteten er meget lille. Jeg vil gerne rykke holdninger. Men det kan godt være, det skal være på et andet niveau«.

Én ting er han sikker på. Han vil udfordre normerne, lige meget hvor han ender.

»Jeg udfordrer også normerne i dragmiljøet. Min drag har skæg. Nogle gange lader jeg det hele hænge og dingle, og jeg kommer aldrig til at barbere mig under armene«, siger han og løfter sløret for en drøm, der lige så stille er begyndt at vokse:

»Kan Mizz Privileze udbyde undervisningsforløb på skoler? Hvis hun kunne, så tror jeg virkelig, det ville rykke noget«.

Powered by Labrador CMS