Én ting er, at man ved, at man skal være pædagogisk, men når man bliver presset, så reagerer man nogle gange anderledes. Det har været svært«.

Ordene er Christina Elgaard Christensens. Hun har været lærer i halvandet år og er en del af statistikken med nyuddannede lærere, som har oplevet vold og trusler på jobbet. I sit arbejde i indskolingen på Guldberg Skole på Nørrebro i København har hun haft en meget udadreagerende elev.

»Jeg har lært lidt om børn med særlige udfordringer, men jeg var slet ikke klædt på til at håndtere en elev, der både havde en diagnose og var udadreagerende på den måde. Det er svært som ny at stå der og ikke vide, hvordan man skal gøre eller reagere«, fortæller Christina Elgaard Christensen.

»Jeg har oplevet at blive slået, sparket, bidt og truet med en løftet stol over hovedet - altså af sådan en lille syvårig gut. Det var frustrerende, fordi jeg kunne se, at han også var frustreret. Han er jo ikke et ondt barn«.

Nye lærere er mere udsatte for vold og ulykker

Sårbar som nyuddannet

Da Christina Elgaard Christensen begyndte i sit job på Guldberg Skole, fik hun en 1. klasse. Efter kun et par uger som nyuddannet lærer oplevede hun de første voldelige hændelser fra en elev, der senere fik en diagnose. I selve situationen reagerede hun instinktivt og handlede hurtigt for at få eleven væk fra de andre børn, fortæller hun, men den efterfølgende personlige reaktion var Christina Elgaard Christensen ikke forberedt på:

»Jeg begyndte at græde de første par gange, efter at timen var slut. Jeg gik simpelthen over på lærerværelset og tudede, for det var så stor en omvæltning og et chok«.

Selv om Christina Elgaard Christensen forsøgte at ryste oplevelserne af sig, kunne kollegaerne godt se, at der var noget galt, og de fik hentet hjælp fra ledelsen. Ud over at blive fritaget for timer på dagen har Christina Elgaard Christensen også gået til en tidlig indsats hos en psykolog for at få talt oplevelserne igennem og undgå stress.

Kollegaerne har holdt ekstra øje med hende, føler hun, fordi de netop vidste, at hun var nyuddannet. Alligevel kan hun ikke komme uden om, at hun har følt sig mere sårbar som nyuddannet lærer.

»Det er svært, hvor meget man kan tillade sig at spørge kollegaerne om, for de er også pressede«, siger hun og fortæller, at hun også til dels følte, at elevens vredesudbrud var et personligt nederlag.

»Jeg har tænkt, om det var mig, der gjorde noget forkert, siden han reagerede sådan. Men jeg kan mærke, at jeg er mere robust nu, end da jeg startede. Jeg er mere tydelig over for eleverne, hvis der opstår en situation«, siger hun.

Skoler ruster nye lærere til at håndtere voldelige elever 

Folkeskolen er måske ikke fremtiden

Selvom der altid kan komme nye oplevelser, så føler hun sig mere robust og erfaren som lærer, fordi hun har oplevet ting på et enkelt år, som andre måske ville opleve over fem år.

»Nu har jeg prøvet det, der kan prøves, og jeg ved, hvordan jeg reagerer bagefter«, siger Christina Elgaard Christensen. Hun lægger dog ikke skjul på, at hun har taget sin fremtid i folkeskolen op til vurdering.

»Jeg er uddannet til at være lærer, og jeg brænder for at videregive læring til eleverne, men jeg er ikke uddannet eller rustet til at håndtere elever med så store udfordringer. Det har fået mig til at overveje, hvorvidt jeg har lyst til at være lærer i folkeskolen, hvis det her bliver daglige udfordringer«, siger hun.

Christina Elgaard Christensen er især bekymret for, at elever med diagnoser bliver »opbevaret« i folkeskolen, fordi der ikke lige er et andet ledigt tilbud. Det er ikke holdbart og går ud over både eleven, klassekammeraterne, lærere og forældre, påpeger hun.

»Lige så 'bange' jeg var for, hvad eleven kunne finde på, lige så meget kunne jeg jo se i hans øjne, at han ikke trivedes«.