Vold/trusler
1   15

Skoler ruster nye lærere til at håndtere voldelige elever

Nye lærere oplever oftere vold og trusler fra elever, og det er skolernes ansvar at klæde nye medarbejdere på. Arbejdsmiljørepræsentanter siger, at alle lærere er udsatte i folkeskolen i dag.

Når lærere oplever vold eller trusler fra elever første gang, kan der ud over chokket opstå et virvar af følelser. For eksempel følelsen af, at man ikke er god nok til sit arbejde, eller skam over, at man i situationen reagerede helt modsat af, hvad man har lært og forventede af sig selv.

Artiklen fortsætter under banneret

»Én ting er, at man på papiret har lært, hvordan man skal håndtere voldelige elever, men noget andet er praksis, når man skal skille to elever ad, eller hvordan man bagefter reagerer på at blive kaldt luder. Jeg har hørt flere nyuddannede sige: 'Jeg vidste ikke, at jeg kunne føle sådan'«, fortæller Morten May.

Han er arbejdsmiljørepræsentant og koordinator for nye medarbejdere på Guldberg Skole i København. Ifølge statistikkerne i Københavns Kommune er nyuddannede og nyansatte lærere mere udsatte end lærere med høj anciennitet, når det kommer til vold og trusler.

»Man ser nogle nye sider af sig selv i sådanne situationer, og det gør, at man efterfølgende kan komme til at reagere uhensigtsmæssigt«, siger Morten May. Ifølge ham kan man lære nok så meget om, hvordan man skal håndtere stressende situationer, men det er først, når man har oplevet at blive slået af en elev, kaldt grimme ting eller truet, at man finder ud af, hvordan man reagerer - og her er reaktionen ikke altid den mest hensigtsmæssige. Også selvom læreren har handlet korrekt i selve voldssituationen.

»Nogle bliver kede af det, andre vrede, og nogle får skyldfølelse, det er meget forskelligt. Særligt hvis man er ny, kan man føle et tabu omkring det, og at man ikke er dygtig nok som lærer, og man siger det derfor ikke til nogen. Hvis man går alene med det, vil jeg mene, at stresssygemeldingen ligger lige om hjørnet«, siger han og understreger, at efterbearbejdningen er vigtig.

Mentorforløb for nye

TRE GODE RÅD, HVIS DU BLIVER RAMT

1

Lad være med at se vold og trusler som tabu eller et individuelt problem. Husk, at alle, nye som erfarne lærere, oplever problemer med elever. Tal med dine kollegaer om dine oplevelser.

2

Brug alle muligheder for at få faglig og social hjælp. Gå til dine kollegaer, din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og ledelse. Det er din leders ansvar, at der er gode rammer om arbejdet.

3

Sørg for at registrere volds- og trusselshændelser. Gå til din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du oplever problemer med det fysiske eller 
psykiske arbejdsmiljø.

Guldberg Skole har et mentorforløb for nye medarbejdere for at få dem godt i gang. Her bliver de tilknyttet en faglig vejleder, som de også kan sparre med i forhold til alle de basale ting, når der sker en hændelse. For eksempel hvordan man henter hjælp eller skriver en anmeldelse om arbejdsskade.

Helt generelt ser Morten May dog desværre en stigning i antallet af arbejdsskader blandt sine kollegaer, nye som erfarne. Ifølge ham handler det om, at der med reformen er blevet mindre tid til at løse flere opgaver, og det går ud over relationsdannelsen.

»Det er virkelig skræmmende, når vi ser kollegaer være udsat for vold og trusler, og de ænser det ikke. Det er blevet 'hverdag', at en elev slår, truer, spytter eller kaster leverpostejsmadder efter én. Det er først, når man efterfølgende konfronterer dem, at de bliver opmærksomme på, hvad de har været udsat for«, siger han og understreger, at langt de fleste skader kommer fra en håndfuld elever i udsatte positioner.


Arbejdssituationen gør lærerne sårbare

På Dyvekeskolen på Amager oplever arbejdsmiljørepræsentant Nils Ole Koefoed ikke, at de nyuddannede lærere er mere udsatte end andre, fordi alle lærere altid vil prøve at undgå konflikter mellem elever.

»Der er måske en lille overvægt blandt de nye, men som regel handler det om, hvilke børn man er sammen med. Erfaring er godt, men man kan altid blive udsat for vold«, siger han.

»Hvis det altid var de nye, det gik ud over, så ville vi kunne gøre noget ved det. Men når elever er voldelige eller truer, så sker det i affekt, og fordi de ikke magter situationen«.

Nils Ole Koefoed påpeger desuden, at den nuværende arbejdssituation med mange lektioner og mindre tid til forberedelse gør lærerne mere sårbare over for voldshændelser.

»Vi prøver at skåne de nye ved at give dem en undervisningstime mindre. Det løser ikke alt, men det er, hvad vi har mulighed for økonomisk«, forklarer han.

Møde for de nye om vold og trusler

Ikke desto mindre er skolen meget opmærksom på at klæde nyuddannede såvel som nyansatte lærere på, så de kan håndtere vold og trusler. Ved skolestart holder Nils Ole Koefoed som arbejdsmiljørepræsentant et særligt møde for de nye, hvor der ud over de generelle informationer om kopimaskinen og evakueringsplan også bliver lagt vægt på håndteringen af vold og trusler. Det sker, efter at skolen modtog et påbud fra Arbejdstilsynet i 2016.

Her fandt tilsynet, at der var en manglende viden blandt personalet om, hvad der skulle ske i tilfælde af konfliktsituationer. For eksempel at det er vigtigt at tale med sine kollegaer, hvis man har været udsat for en hændelse med en elev, og at højtalerne i klasserne ikke kun er et højtaleranlæg, men et samtaleanlæg, som lærerne kan bruge til at kalde på hjælp. Efterfølgende har lærergruppen haft flere kurser med fokus på arbejdsmiljø og konflikthåndtering. Det er denne viden, der er vigtig at få givet videre til de nye lærere på skolen, fortæller afdelingsleder på Dyvekeskolen Jesper Lyngsø-Dahl.

RISIKOEN FOR VOLD OG TRUSLER ER STEGET

På landsplan har næsten hver femte lærer oplevet vold eller trusler. En opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at i 2016 havde 19,3 procent af lærerne været udsat for fysisk vold i forbindelse med deres arbejde, og 22,8 procent havde været udsat for trusler/psykisk vold. Og flere og flere lærere rammes. I 2012 var 13 procent af lærerne udsat for vold, mens 15,9 procent havde været udsat for trusler

»Stigningen i antallet af episoder med vold og trusler mod lærere er sket siden 2012, og det er steget parallelt med, at man har indført øget inklusion, uden at man alle steder samtidig har gjort sig overvejelser om, hvordan inklusionen kan lykkes i praksis. Der er flere elever i klasserne, flere krav til eleverne og længere skoledag. Tidligere var der oftere to lærere i nogle klasser, så alt dette gør, at risikoen for vold og trusler er øget«, siger Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF).

DLF har tidligere udsendt materiale til sine medlemmer med eksempler på vold fra elevers side og et bilag med hændelsesskema, hvor man kan registrere slag, spark, råb og riv, hvis skaden sker. Og i begyndelsen af februar kom Undervisningsministeriet med en ny vejledning, der skal hjælpe skolerne med at forebygge og håndtere vold og trusler.

»Det er vigtige bidrag mod vold og trusler, men der er også brug for bedre resurser, for at prioritere og give støtte til de elever, hvor man ved, at der er en større sandsynlighed for, at konflikter kan opstå. Det hjælper at forebygge, og det bør alle arbejdspladser gøre, men der er også brug for overvejelser højere oppe i systemet for at dæmme op for konflikterne«, siger Thomas Andreasen.

»Vi tager det meget seriøst at introducere de nye til det, som de ældre har lært over tid. Vi fortæller, hvad de skal gøre eller passe på med ved udadreagerende elever, for eksempel at lærerne ikke skal tage fat i eleven. Vi skal klæde de nye på, så de ikke optrapper konflikten. Min vurdering er, at det lærer de lærerstuderende ikke meget om på læreruddannelsen«, siger Jesper Lyngsø-Dahl.

Afdelingslederen og arbejdsmiljørepræsentanten er enige om, at det bedste er løbende at tale om, hvordan man undgår volds- og trusselshændelser, og gerne hvis der har været en aktuel sag, så hele personalegruppen bliver mindet om, hvordan de bedst passer på sig selv.

»Vi har brugt noget tid på at lære hele personalegruppen, at de hellere skal gå og få de øvrige elever med sig, hvis der er en elev, der er ved at gå amok. Vi må hellere få ødelagt en stol, end at stolen bliver kastet efter læreren, fordi læreren vil stoppe eleven«, fortæller Nils Ole Koefoed.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
86 andre er allerede tilmeldt
Blog om lærerstuderende

Har du, eller nogen du kender, lyst til at blogge om lærerstudiet?

Vi vil meget gerne have bloggere på netværket Lærerstuderende, som vil dele ud af erfaringer, gode ideer og holdninger.

Søg om at få en blog, så kontakter vi dig hurtigst muligt til en uforpligtende snak.

Søg om at få en blog her