Poul Arne Nielsen går på efterløn pr. 1. juli fra sit lærerjob på Pontoppidanskolen i Brobyværk på Midtfyn.
Foto: Dorthe Kirkgaard Nielsen.
"Var det muligt at gå på halv tid, havde jeg valgt det"
Eget helbred og folkeskolereformens lange skoledage, mindre frihed og øget bureaukrati har fået 64-årige Poul Arne Nielsen til at tage beslutningen om at gå på efterløn her op til sommerferien. En mulighed for halv tid kunne havde fået ham til at fortsætte.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kontakten til eleverne - deres umiddelbarhed - og samværet med kollegerne. Det kommer Poul Arne Nielsen til at savne. men selve skolens opbygning med lange skoledage, stram styring og bureaukrati glæder han sig til at slippe for.
"Folkeskolereformen har ødelagt enormt meget, bureaukratiet er vokset, lærerne har fået frataget deres frihed og selvstændighed, børnene er gjort til forsøgsdyr, og de lange skoledage er ødelæggende for rigtig mange. Selvom vi nu har fået bevis for, at reformen på ingen måde har flyttet børnene, har vi stadig en undervisningsminister, der nærmest ikke ønsker at ændre noget".
Poul Arne Nielsen har absolut ingen pæne ord at sige om reformen, og den er også en af grundene til, at han her pr. 1. juli går på efterløn - i en alder af 64 år - fra sit lærerjob på Pontoppidanskolen i Brobyværk på Midtfyn. Faktisk stoppede han allerede den 25. maj, da han havde lidt ferie, der skulle afvikles.
"Alle de der fine ord om, at nu skal skolen udvikles sammen, politikerne, Danmarks Lærerforening og os ude på skolerne via ministerens partnerskab 'Sammen om Skolen'. Jeg tror ikke rigtig på det, og jeg synes, vi og vores fagforening er for flinke, sukkersøde, samarbejdsvillige og også naive. Vi skulle have nedlagt arbejdet fra dag ét med den reform", mener Poul Arne Nielsen.
Nyder hvert eneste minut af friheden
Selvom beslutningen om at gå på efterløn har sat spekulationer i gang både omkring økonomi, om han og hustruen Susanne overhovedet kan holde hinanden ud i huset i Ryslinge, og om hvad han skal bruge tiden på, frygter han det på ingen måde.
"Jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke lever for mit arbejde. Jeg arbejder for at leve, og selvom jeg ikke har planlagt noget specifikt, skal jeg nok finde på noget. Jeg vil gerne læse bøger, høre podcast, rejse lidt, være sammen med min kone og resten af familien".
Familien tæller tre børn, svigerbørn, fire børnebørn og to plejebørn.
Tiden skal også bruges til Poul Arne Nielsens store passion - fodbold - yndlingsholdet er Leeds United, som han har tatoveret på venstre arm.
"Jeg spiller ikke selv, men ser fodbold med stor passion hjemme fra sofaen".
Samtidig nyder Poul Arne Nielsen friheden til at kunne gå i haven, når han har lyst.
"Noget af det, jeg virkelig nyder, er at kunne gå ud og luge i min køkkenhave, stoppe, hvis jeg får ondt i ryggen, læse lidt nyheder - og måske gå i gang lidt senere igen. Før var køkkenhaven fyldt med ukrudt, fordi jeg dårlig havde tid til at passe den. Så jeg nyder hvert eneste minut af min frihed".
Nej til kommunalpolitik
Selvom Poul Arne Nielsen i 16 år har været aktiv i kommunalpolitik - først i Ryslinge Kommune - siden i den sammenlagte Faaborg-Midtfyn Kommune slår han fast med syvtommersøm, at det kommunalpolitiske kapitel er helt slut for hans vedkommende.
"Jeg har haft masser af indflydelse og brugt rigtig meget tid på det, men det er ikke sjovt den ene gang efter den anden at finde besparelser, lukke og sammenlægge skoler, og det var svært for mig at være både lærer og politiker, da overgrebet med reformen skete. Jeg var på lærernes side og har også været meldt ud af Socialdemokratiet. Nu er jeg medlem igen, men det er fuldstændig udelukket, at jeg skal ind i lokalpolitik igen", pointerer Poul Arne Nielsen.