Formand for overenskomstudvalget i DLF Morten Refskov mener, at der er god stemning mellem de offentligt ansattes organisationer forud for forhandlingerne om overenskomst 2021, som begynder i dag.
Formand for overenskomstudvalget i DLF Morten Refskov mener, at der er god stemning mellem de offentligt ansattes organisationer forud for forhandlingerne om overenskomst 2021, som begynder i dag.

OK21-forhandlingerne starter i dag: Det bliver en vedligeholdelsesoverenskomst

I dag afleverer DLF og de andre organisationer deres overenskomstkrav til KL - og modtager KL's krav. Forventningen er, at det ender med en treårig overenskomst på hele det offentlige område inden 1. april. Men corona udfordrer både økonomi og praktik.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

15. december er startskuddet til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. I dag udveksler organisationerne krav via en særlig digital platform og uddyber dem over for hinanden. Derefter er der planlagt en lang række møder i en såkaldt køreplan. Selv om køreplanen ligner den fra forhandlingerne i 2015 og '18, står overenskomstforhandlingerne i coronaens skygge, forklarer formand for overenskomstudvalget i DLF Morten Refskov.

"Corona rammer både den praktiske afvikling og det økonomiske spillerum. Vi står over for en vedligeholdelsesoverenskomst, fordi den økonomiske ramme er begrænset. Som minimum ønsker vi en reallønssikring", siger Morten Refskov.

Treårig overenskomst

Undervejs har DLF ønsket, at man udskød overenskomstforhandlingerne på grund af corona, men den ide var det ikke muligt at få opbakning til i Forhandlingsfællesskabet for de 565.000 ansatte i kommuner og regioner.

"Det, der ligger på bordet, er en treårig overenskomst. En toårig overenskomst får vi ikke opbakning til, for så kommer vi parallelt med de private forhandlinger. Overenskomstforhandlinger er en kæmpemaskine, man skal trække op, så derfor ser de fleste nok en treårig overenskomst for sig, som altovervejende bliver en vedligeholdelse af det, vi har. Men vi synes stadig, det bedste ville have været at udsætte forhandlingerne", siger han.

(rettet 15/12 kl. 10.40)

Han mener, at Forhandlingsfællesskabet står stærkt, selv om man har været uenige om, hvorvidt man skulle udsætte forhandlingerne eller ej.

"Der er en relativ god stemning. Vi har fået lavet nogle konstruktioner, som gør, at alle er med. Der er fundet løsninger på ligeløn og lavtlønsproblematikken. Der afsættes en procentdel i forhold til de her lavtlønnede grupper. Det er ikke nær det, som grupperne kunne ønske sig, men samtidig har vi aftalt, at vi tager en snak om udfordringerne i perioden mellem overenskomstforhandlingerne".

Morten Refskov regner med, at den tilbagevendende diskussion i Forhandlingsfællesskabet om, i hvilken grad de ansatte selv skal kunne vælge frit mellem forskellige goder, også kommer til at fylde ved disse forhandlinger.

"Der er nogle af de andre grupper, som har en større kærlighed for frit valg, end vi har. Vi er principielt modstander af frit valg, men der er andre, der gerne vil have større grad af frit valg om, hvordan man bruger midler på løn, pension, frihed og måske også kompetenceudvikling".

Giver coronaindsats bedre udgangspunkt for forhandlingerne?

Især pædagogerne og sygeplejerskerne har op til overenskomstforhandlingerne talt højt om, at de er frontpersonale i en svær corona-situation, og at det må belønnes ved forhandlingerne. Men lærernes repræsentanter holder en lavere profil.

Det er et bevidst valg, fortæller Morten Refskov.

"Der er ingen tvivl om, at vi inden for det offentlige arbejdsmarked har vist vores værd. Men der findes mange privatansatte, der har mistet jobbet. Vi kan gå på arbejde. Vi har ikke mistet vores løn. Vi er enige i, at det også er kernetropperne i velfærdssamfundet, der i en krisetid får det til at fungere.  Men der er andre, der har haft en hårdere tid, end vi har haft inden for det offentlige arbejdsmarked, og derfor holder vi en lidt lavere profil".

Forventningen er, at man først afslutter forhandlingerne på statens område, så kommer kommunerne og til sidst regionerne. På alle områder forhandler man både generelle krav - som lønstigninger og barselsregler, som dækker på tværs af fagområder, og så forhandler arbejdsgiverne med de enkelte organisationer om områder, som gælder det specifikke fag - eksempelvis efteruddannelse.

På det statslige område forhandler man først de generelle krav og herefter afsluttes med de specielle krav. På det kommunale og regionale område foregår generelle og specielle forhandlinger parallelt.

Det første politiske forhandlingsmøde på det kommunale område skal afholdes senest 28. januar. Planen er, at de generelle forhandlinger afsluttes den 12. februar. For de ansatte i regionerne skal det første politiske forhandlingsmøde være afholdt inden 31. januar, mens de generelle forhandlinger forventes afsluttet den 20. februar. Samtlige forhandlinger på begge områder forventes afsluttet 28. februar 2021.  

Powered by Labrador CMS