Sygeplejerskerne og lærerne stod sammen omkring en såkaldt musketered ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Samme musketered er ikke indgået i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2021.

OK21: Sygeplejersker splittede før urafstemning

I Dansk Sygeplejeråds kongres anbefaler 75 delegerede et ja og 68 et nej til sygeplejerskernes overenskomstforlig. Et eventuelt nej fra sygeplejerskerne får ikke umiddelbart konsekvenser for lærerne, mener både en arbejdsmarkedsforsker og DLF.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stem nej. Sådan står der på et badge, der dukker op på flere sygeplejerskers Facebookprofiler i denne uge. Et sted, hvor debatten om overenskomstresultatet gløder, er ifølge A4Overenskomst Facebook-gruppen "Sygeplejersker er mere værd". Marietta Petersen, som arbejder på intensivafdelingen på Regionshospitalet i Silkeborg, er initiativtager til gruppen, som har næsten 20.000 medlemmer.

"Selvom de fleste godt ved, at vi ikke kan løfte lønefterslæbet ved en overenskomstforhandling, tror jeg, at det er svært for mange at acceptere, at vi igen står i en situation, hvor vi ikke kan handle. Vi er på en eller anden måde fastlåst, og det rammer bare en nerve i de fleste mennesker, som føler en stor uretfærdighed", siger Marietta Petersen til A4Overenskomst.

OK21 gør lønforskellen mellem fri- og folkeskolelærere større 

Sygeplejerskernes løn halter efter lærernes

Dansk Sygeplejeråd har længe kæmpet for at komme medlemmernes lønefterslæb til livs. Som eksempel på efterslæbet har forbundet på sin hjemmeside sammenlignet sygeplejerskers løn med folkeskolelæreres.

"Folkeskolelærere får 7.200 kr. mere i løn og pension om måneden end sygeplejersker på sygehuse. Det svarer til, at folkeskolelærerne i gennemsnit tjener 16,6 % mere end sygeplejerskerne", står der på hjemmesiden.   

I Dansk Sygeplejeråd kæmper man for, at politikerne sætter ekstra penge af til at gøre op med lønefterslæbet. Sygeplejerskernes formand Grete Christensen sagde efter afstemningen på kongressen.

"Jeg er glad for, at kongressen støtter op om hovedbestyrelsens anbefaling. Debatten på kongressen viser, at der er delte meninger om resultatet og vores strategi", sagde hun ifølge forbundets hjemmeside.

Kongressen sendte en opfordring til politikerne om at gøre en indsats for at ændre på, at sygeplejerskerne ligger lavt.

"Der er brug for et lønløft, der kan mærkes, for at sygeplejerskerne vil fortsætte i faget og for at tiltrække fremtidige generationer til vores fantastiske fag. Det er nødvendigt for at fremtidssikre vores sundhedsvæsen", står der blandt andet i udtalelsen.

Topforhandler om OK21-resultat: Reallønnen stiger 

Et nej fra sygeplejerskerne vælter ikke lærernes forlig

Sygeplejerskerne kan stemme om overenskomstforligene i regionerne og kommunerne fra i dag og frem til 25. marts.

Forkaster de forliget, får det ikke umiddelbart konsekvenser for lærerne, siger formand for overenskomstudvalget i DLF Morten Refskov:

"Når vi har sendt et resultat til afstemning, og vores medlemmer stemmer ja, så er vi bundet til det. I så fald må sygeplejerskerne gå enegang, ligesom det skete i 2008, hvor sygeplejerskerne og pædagogerne gik selv. Så må de se, om de kan få et bedre resultat end det, som forhandlingsfællesskabet fik forhandlet hjem", siger han til folkeskolen.dk.

I 2008 stemte lærerne for overenskomstforliget, mens Sundhedskartellet, FOA og pædagogerne endte i Forligsinstitutionen og senere i strejke for at få større lønstigninger.

Det er organisationerne selv, der bestemmer, hvornår urafstemningerne om overenskomstresultatet foregår. For lærerne begynder urafstemningen først efter påske den 6. april - altså 12 dage efter, at sygeplejerskernes afstemning er afsluttet.

Et nej fra sygeplejerskerne vil betyde, at DLF's politikere skal drøfte, hvordan de kan støtte sygeplejerskerne i en eventuel konflikt.

"Der vil selvfølgelig være mange politiske overvejelser i, hvordan vi skal agere i den situation. I hvor høj grad skal vi hjælpe og støtte og vise sympati? Vi vil umiddelbart have sympati for et søsterforbund, der har udfordringer. På den anden side vil vi have svært ved at forklare vores medlemmer, at vi kæmper for, at specifikke faggrupper får noget bedre, end fællesskabet har sikret", siger han.

DLF: Pædagoger har brug for et lønløft - men ikke på bekostning af lærernes reallønssikring 

Arbejdsmarkedsforsker: Svært at konflikte i coronatid

Mikkel Mailand er lektor og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) ved Københavns Universitet. Han har fulgt de offentlige overenskomster i mange år. Også han sammenligner situationen med 2008.

"Det vil sandsynlighed ikke være en konflikt, der vil brede sig. Der vil ikke ske det, at Forhandlingsfællesskabets forlig med KL som sådan kommer til at blive forkastet på den baggrund", siger han.

Mikkel Mailand tror, at i en sådan situation, kan der komme sympatitilkendegivelser fra andre forbund, men ikke sympatikonflikter.

"Udsigten til, at man kan gennemføre sådan en konflikt og få noget positivt ud af den, er lidt begrænset på grund af coronakonflikten. Vi står i en situation, hvor langt  størstedelen af hovedbestyrelsen af Dansk Sygeplejeråd anbefaler et ja, selv om de ikke er overglade. De siger, at vi kommer ikke til at løse det her kun ved overenskomstforhandlingerne, vi må have politikerne på banen. Så der er vist en anden vej. Så selv om der kan vise sig forståelse for sygeplejerskernes lønefterslæb, så tror jeg ikke, man kan banke den helt store sympatitilkendegivelseop nu".

 Statslig overenskomst på plads: Lægger rammen for hele OK21

Læs mere

A4Overenskomst