Lærerne ligger rigtigt fint lønmæssigt blandt faggrupperne i den offentlige sektor ifølge Lønstrukturkomiteen, som i dag har udgivet sin længe ventede analyse af lønstrukturen på det offentlige arbejdsmarked.

Ifølge komiteens beregninger ligger lærerne næsten 12 procent for højt, hvis man udelukkende vurderer på, hvad der kaldes de såkaldte LEU-faktorer, dvs. ledelsesansvar, erfarings‐ og uddannelsesniveau.

Men komiteen understreger dog samtidig, at vurderingen af lønnen for de offentlige faggrupper ikke er et forsøg på at beregne en ”korrekt” eller ”retfærdig” løn.

"Ingen medarbejdergrupper kan med lønstrukturkomiteens rapport i hånden sige, at de objektivt set får for lidt i løn. Der er en række faktorer, som man kan anvende som argument for, at man synes, man bør have mere i løn, men det er ikke dokumenteret, at det forholder sig sådan i lønstrukturkomiteens rapport", mener lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen.

Han hilser den mere end 150 sider lange rapport velkommen som et godt afsæt for de kommende trepartsforhandlinger, det forventes, at regeringen vil indkalde til en gang til efteråret.

”Komiteens analyser bringer arbejdsmarkedets parter fælles viden om lønstrukturer og lønniveauer og er samtidig tydelig om, hvad der kan dokumenteres og ikke kan dokumenteres ud fra de analyser, som komiteen har gennemført", siger han.

Hvad tænker du om lærernes lønplacering i forhold til de andre faggrupper?

"Det overrasker mig ikke, at lærerne ligger højere i forhold til andre grupper. Lærerne ligger generelt pænt i forhold til andre grupper på samme uddannelsesniveau, men komiteen forholder sig kun til, hvor meget uddannelse, ledelsesansvar og erhvervserfaring påvirker lønniveauet set i forhold til alle andre offentligt ansatte", siger han.

Han peger på, at lærernes arbejde er kompliceret.

”Så lærerne skal ligge pænt lønmæssigt. Lærere er en form for ledere, når de går ind i et klasselokale, og en vigtig del af deres arbejde er klasserumsledelse. Og så er lønnen også udtryk for, at vi har forhandlet gode overenskomster gennem mange år, og det vil vi også bestræbe os på at gøre fremadrettet”.

Der vil være nogen, der tolker rapportens konklusioner som, at lærernes løn ligger "for" pænt. Får lærerne for meget i løn?

Lønkomité: Lærerne er højt lønnet i forhold til ansvar og uddannelse

”Overhovedet ikke. Lønnen er bestemt af overenskomster, vi har forhandlet os til sammen med arbejdsgiver, og her har vi opnået en gensidig forståelse af, hvor niveauerne skal ligge”.

Ifølge lærerformanden giver det ikke mening at tale om, at der skulle være faggrupper med en overenskomstreguleret løn, der tjener for meget.

”Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at sige, at nu er der nogen, der skal betale for, at de har været dygtige til at forhandle overenskomst. For hvis forhandlingsystemet overhovedet skal give mening - og det skal det - så kan man ikke bagefter underkende de aftaler, som parterne har indgået. De er gældende, og de ligger præcist på det niveau, de skal ligge, fordi det har parterne aftalt”, siger Gordon Ørskov Madsen.

”Men om der så er nogen, der ligger for lavt, dér har det været Lønstrukturkomiteens opgave at analysere og pege på, om der er nogle historiske grunde til lønforskellen. Dér skal vi ind og nærlæse rapportens analyser, og det er så det, vi skal tage bestik af til trepartsforhandlingerne”.

Ny rapport: Derfor fravælger unge at blive lærer

DLF: Problemet er lærermanglen

Ifølge lærernes formand er det dog afgørende, at de kommende trepartsforhandlinger ikke kun kommer til handle om, hvorvidt specifikke faggrupper skal have mere i lønningsposen.

Lærerne vil ikke gå til forhandlingerne med et ønske om, at lærerne er dem, der har brug for en ekstraordinært løft på lønsedlen. Håbet er i stedet, at der skal findes løsninger på, at der mangler uddannede lærere i folkeskolen.

”Løn løser ikke alle folkeskolens problemer, og det løser heller ikke alle problemer for alle mulige andre faggrupper. Løn er selvfølgelig vigtigt, især i en tid hvor priserne stiger, og inflationen er høj. Det kan vi også godt mærke blandt vores medlemmer". 

"Men vi hører også fra vores medlemmer, at det er helt afgørende for dem, at de kan lykkes som lærer. Det handler om arbejdsmiljøet, og at de er stand til at løse den vigtige undervisningsopgave, de står med, og løse inklusionsopgaven, så alle elever bliver en del af undervisningsfælleskabet”.

Hvad skal forberedes for, at vi kan sikre flere uddannede lærere i folkeskolen?

”Der er brug for flere timer med to lærere i klassen, og så skal vi have efteruddannet de lærere, der ikke har en læreruddannelse. Vi har generelt brug for at styrke kompetenceudviklingen af lærerne, fx i forhold til inklusionsopgaven og ekspertisen i klasserummet”

”Jeg er meget glad for co-teaching, fordi her får den sædvanlige lærer i klassen følgeskab af en anden lærer med specialpædagogiske kompetencer. Det er noget af det, der kan løse de udfordringer, vi står med i forhold til at styrke undervisningsfælleskabet. Det løser vi ikke ved at give nogen noget mere i løn. Det løser vi med, at vi får flere, der er dygtigere til at løse opgaven”, siger han.

Komite forudser ikke øget lærermangel

Lønstrukturkomiteen har også på baggrund af en tal fra Finansministeriet kigget på, hvilke områder der i fremtiden vil opleve de største rekrutteringsudfordringer.

Tre lærere: Vi vil ikke have mere i løn, men giv os gode skoler og flere kolleger

Ifølge analysen vil manglen på lærere i folkeskolen ikke stige frem mod 2030. Men den konklusion anfægter Gordon Ørskov Madsen.

”Det er en forkert analyse. Man bruger et begreb, man kalder for 'forgæves rekruttering', hvor definitionen er, at man ikke får ansat nogen til jobbet. På lærerområdet står der i lovgivningen, at man skal have en læreruddannelse for at undervise i folkeskolen. Men mange skoler kan ikke få en læreruddannet, så derfor ansætter de nogen uden læreruddannelse. Når det sker, tæller det ikke som en fejlrekruttering, for stillingen blev faktisk besat”.

OK24: Hvorfor kan andres lønkamp få betydning for lærerne?

”Så definitionen slår ikke igennem her. Men det er åbenlyst, at når der er så mange i nye lærerstillinger, der ikke har en læreruddannelse, og når 19 procent af lærerstillingerne er besat af personer uden en læreruddannelse, så har vi et åbenlyst problem”, siger han.

Ærgrer det dig, at man har brugt det datagrundlag?

”Ja, jeg mener, at det er fejl. Det er en alt for snæver måde at betragte fejlrekruttering på”.

Hvor vigtigt er lønnen for rekrutteringen af lærerne?

”Lønnen er vigtig. Især i en tid, hvor priserne er steget. Så vi skal passe på, at vi ikke siger, at løn ikke betyder noget. For løn betyder noget. Det gør den også for lærerne. Jeg siger bare, at det ikke er det eneste, der har betydning”.

”Lønmæssigt synes vi egentlig, at vi ligger pænt, og det viser rapporten også. Men der er nogle andre ting, der er årsagen til, at vi har svært ved at fastholde lærerne. Derfor må vi have kigget på dem. Det er ikke det samme som, at lønnen ikke betyder noget. Den betyder rigtigt meget”.

Er der nogen steder i Danmark fx København, hvor man har svært ved at leve for en lærerløn?

Ziegler: Nu skal løn bruges til at tiltrække personale

”Ja. Men det er nogle andre strukturer i vores samfund, vi skal have kigget på. Boligmarkedet i Danmark er jo vanvittigt i København, og til dels også i Aarhus og andre større byer. Der er det svært for almindelige gennemsnitsindtægter at bo og finde boliger, man kan betale. Men det skal vi ikke løse via en løn. Det er nogle helt andre politiske beslutninger, der skal træffes”.

DLF: Får ingen betydning for OK24

Man kunne forestille sig, at der vil være nogen lærere, der kan blive bekymrede, når de læser, at lærerne ser ud til at have en ”for høj” løn. Stiller rapporten jer dårligere ved næste års overenskomstforhandlinger?

”Nej, jeg mener, at lærernes værdi ligger helt rigtigt. Vi har forhandlet overenskomster, hvor vi er blevet enige med arbejdsgiver. Det er helt efter bogen. Og den ene gang, vi ikke blev enige, i 2013 kom man desuden med nogle ekstra lønkroner, fordi man forringede lærernes arbejdstidsbestemmelser med lovindgrebet. Det kan man dårligt klandre lærerne for”, siger han.

Ny trist udvikling: Nu er 19 procent af lærerne ikke læreruddannede

Hvad synes du om, at der nu ligger en meget konkret rangliste, der sammenligner lønnen mellem de offentlige faggrupper? Den kunne vel også have bygget på nogle andre parametre, hvilket havde givet en anden rangering?

”Man kunne have gjort det på andre måder. Jeg har fx hørt formanden for komiteen selv nævne, at man kan diskutere, hvor meget genetillæg for fx skæve arbejdstid skal tælle”.

”Men der er foregået et grundigt arbejde, og det må vi have respekt for, og det tager bestik af”.

Lige nu er det sikkert nogle skuffede sygeplejersker, der læser rapporten, og du har selv peget på, at nogen faggrupper formentlig vil stå skuffede tilbage efter trepartsforhandlingerne. Risikerer det her at skabe spild i fagbevægelsen?

”Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg kun kan forholde mig til de dele af, der handler om lærerne. Hvorvidt andre grupper skal have mere, er noget, vi klarer i forhandlingsrummet”.

”Vi skal kunne håndtere det her i fagbevægelsen, og det er en hjælp på vejen, at regeringen har tilkendegivet, at den vil fremskaffe op til tre milliarder frem mod 2030, som skal bruges til ekstra løn og ekstra rekruttering og fastholdelse. For det er et væsentligt skridt, at der er ekstra midler. Hvordan det skal foregå, er noget, vi tager fat på i trepartsforhandlingerne og bagefter ved OK24”.

DLF: Blev lærerne glemt i lønudspillet fra S? Minister: Nej, de er first movers

Ingen holdning til, hvem der skal have mere i løn

Kommer I til at have en holdning til, hvilke faggrupper der fortjener mere i lønposen?

”Nej, det kommer vi ikke til at have en holdning til. Det vigtige for os er, at hvis der er nogen, der skal have noget ekstra i lønposen i forhold til andre, så skal det ikke tages fra andre grupper. Og så er det helt afgørende, at det ikke påvirker reguleringsordningen, for så kommer vi alle til at betale”.

Kan det her store fokus på ekstra løn til specifikke grupper vise sig at få betydning for jeres ambition om at skaffe en bedre finansiering af folkeskolen?

”Det tror jeg ikke. Vi har et stærkt fokus på folkeskolen i Sammen om skolen og sammen med regeringen og forligskredsen. Det er klart, at det her vil tage noget opmærksomhed iP en periode. Men vi arbejder videre på, at der skal en bedre finansiering af folkeskolen for, at vi kan lykkes”.