Ernærings-og sundhedsuddannede skal vælge fagforening
Kommunalt ansatte sundhedsformidlere skal, når de skifter stilling, vælge, om det er DLF eller Kost og Ernæringsforbundet, der skal forhandle deres løn. Det er konsekvensen af det overenskomstforlig, som blev indgået på det kommunale område.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Problemet har hidtil været, at vi har som organisation påstået, at det er os, der skal forhandle deres løn, mens Kost og Ernæringsforbundet har påstået, at det er dem, der skal forhandle for medlemmerne. For at bilægge den uenighed, har vi nu fået mulighed for, at den enkelte selv kan vælge, hvem, der skal forhandle, deres løn og dermed også, hvilken organisation, man skal være medlem af", siger formand for Overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.
Med den nye overenskomst bliver reglerne enklere. Det vil sige, at professionsbachelorer i ernæring og sundhed i kommunerne, der har formidling, som deres hovedopgave i forbindelse med stillingsskift fremover skal vælge, om det er den lokale kreds af DLF, der skal forhandle deres løn eller om det er Kost og Ernæringsforbundet. Det drejer sig om omkring 120 DLF-medlemmer.
"Vi kan se, er at lønniveauet på de to områder er meget ens. Grundlønnen er den samme. Forskellene hænger sammen med hvilken løn, man kan forhandle lokalt. Derfor er der en idé, at medlemmerne selv kan vælge, hvor de vil være medlem", siger Gordon Ørskov Madsen.