Lempelse af Fælles Mål sætter lærerne fri
Målstyringen er lagt i graven. Det fortalte DLF’s Jeanette Sjøberg, da hun mødte lærere på Amager til en præsentation af lempelsen af bindingerne i Fælles Mål. Og så skal læringsplatformene også laves om, fortalte hun.
På lærerværelser landet over kunne man formentlig høre et lettelsens suk blive draget, da politikerne sidste år vedtog, at over 3.000 videns- og færdighedsmål fremover kun skal være vejledende - og ikke længere bindende.
De øgede frihedsgrader for lærerne skal nu slå igennem ude i kommuner og skoler. 35 lærere fra Amager mødte derfor frem en onsdag aften i oktober for at høre Jeanette Sjøberg, formand for DLF's uddannelsesudvalg, fortælle om, hvordan de politiske intentioner bliver til en realitet.
Jeanette Sjøberg har siddet med i den rådgivningsgruppe, som undervisningsministeren har bedt finde frem til, hvordan de nye frihedsgrader bedst implementeres. Og hun havde et meget klart budskab med til de fremmødte lærere på Amager:
»Den styring, der har været, skal slippes. Nu skal det til debat og dialog blandt de fagprofessionelle. Det er der, friheden skal være. Detailstyringen er fjernet, og der bliver lagt vægt på, at god undervisning kan antage mange forskellige former«, forklarede hun.
Rådgivningsgruppen, der består af en række repræsentanter fra alle hjørner af skoleområdet - Skolelederforeningen, KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening (DLF) og en række forskere - er blevet enige om fem pejlemærker, der skal kendetegne arbejdet med at implementere de færre bindende mål i folkeskolen.
Pejlemærkerne handler om øget lokal og didaktisk frihed, tydeligere fokus på folkeskolens formål, undervisningens tilrettelæggelse ud fra folkeskoleloven, en forståelse af faglige mål som en central didaktisk kategori og endelig en styrkelse af den professionelle dømmekraft.
»Vi kom frem til enighed omkring bordet, så nu er der konsensus om de her pejlemærker«, sagde Jeanette Sjøberg, nærmest overrasket og samtidig stolt over at interessenter, der i årevis har været at finde i hver deres skyttegrav i debatten om målstyringen, nu er blevet enige.
Før sommerferien modtog alle landets skoler et brev fra undervisningsministeren. I brevet beskriver Merete Riisager, hvordan de fem pejlemærker skal tolkes og implementeres ude på skolerne, og der står det meget tydeligt, at der skal ske en realisering af en ny praksis, understregede Jeanette Sjøberg: »Underforstået at vi ikke skal fortsætte med at gøre, som vi har gjort indtil nu. Der står, at de nye frihedsgrader skal bruges, og at skolerne skal opleve den frihed, der er hensigten med aftalen«.
Mens mange lærere har haft en oplevelse af, at læringsplatformene spændte ben for deres arbejde, gjorde Jeanette Sjøberg det nu helt klart, at den oplevelse skal være fortid: »Udviklingen af teknologier skal understøtte det fagprofessionelle arbejde. Det skal ikke være teknologi for it-systemets, registreringens eller besparelsens skyld. Nu skal der være rum til den professionelle dømmekraft og meningsfuld anvendelse af læringsplatformene«.
Men det, at læringsplatformene nu skal laves om, er ikke nok for Christian Jessen, lærer på Løjtegårdsskolen i Kastrup.
»Har vi accepteret platformene? Mener vi ikke, at de bare skal fjernes? Hvad er Danmarks Lærerforenings officielle holdning?« spurgte han Jeanette Sjøberg, der svarede igen med et spørgsmål: »Tør vi i Danmarks Lærerforening komme med sådan en udmelding? Jeg forstår ikke, hvorfor platformene ikke har været frivillige fra starten, for hvis de er så gode, som man siger, så ville alle lærere have kastet sig over dem«.
