
DLF-valg: Stil dine spørgsmål til kandidaterne, før du stemmer
De fire kandidater, der lige nu kæmper om én ledig plads i Lærerforeningens hovedstyrelse, er gået sammen om et virtuelt valgmøde torsdag eftermiddag. Folkeskolens redaktion tager gerne dine spørgsmål med til debatmødet.
Helt usædvanligt er der lige nu og frem til den 10. marts kl. 16 valg til én plads i hovedstyrelsen, som er blevet ledig i utide. Fire kandidater kæmper om pladsen.
Janne Riise Hansen, lærer på specialskolen Frejaskolen i Valby, og medlem af bestyrelsen i Københavns Lærerforening. Læs interview:
Pia Jessen, børnehaveklasseleder på Trane Skole og Børneby, afd. Horne, formand for Børnehaveklasseforeningen og medlem af styrelsen i Varde Lærerkreds. Læs interview:
De fire kandidater har sat hinanden stævne torsdag 4. marts kl. 16, hvor de vil dyste på ord i en kamp om foreningens fremtidige retning. Journalist på Folkeskolen Maria Becher Trier er ordstyrer. Er der et bestemt spørgsmål, du gerne vil have svar på, inden du stemmer, så skriv i kommentartråden nedenfor. Så prøver vi at tage det med til møde torsdag. Folkeskolen.dk bringer naturligvis også en artikel fra mødet.