Hovedstyrelsesvalg 2021
1   30

DLF-valg: Bedre veje til inklusion

Flere resurser til inklusion, at give arbejdstidsaftalen A20 ben at gå på og en større involvering af medlemmerne i fagpolitiske diskussioner. Det er de tre vigtigste mærkesager for Janne Riise Hansen, en af de fire kandidater til en ledig plads i DLF's hovedstyrelse.

45-årige Janne Riise Hansen har været lærer, siden hun blev uddannet fra Blaagaard Statsseminarium i 2004. Først underviste hun på Vibeholmskolen i Ishøj i fire år, og siden 2008 har hun været på specialskolen Frejaskolen i Valby. Her begyndte hun som faglig aktiv, da hun blev tillidsrepræsentant for lærerne i april 2013. To år senere blev hun valgt ind i bestyrelsen i Københavns Lærerforening og blev samtidig kongresdelegeret. I dag er hun formand for foreningens faglige udvalg, mens posten som tillidsrepræsentant er lagt på hylden. Ellers ville hun ikke have tid til at undervise i udskolingen på Frejaskolen, som er målrettet elever med autisme. 

"Inklusion er en vigtig sag for mig. Selv om vi prøver at finde vej i det, går det ikke særlig godt. Vi har samme antal elever i specialundervisning, som før inklusionsdagsordenen for alvor trådte i kraft i 2012, og i dagtilbuddene er antallet steget. Vi skal styrke uddannelsen af lærerne, vi skal se på skoledagens længde, og vi skal i det hele taget tilpasse skolen til eleverne og ikke omvendt. For eksempel harmonerer testkulturen ikke med inklusion. Det er meget ulykkeligt. Vi ser en stigning i trusler og vold mod lærere, vi ser uuddannede lærere, og vi ser lærere, som stopper hurtigt. Jeg tror det hænger sammen. Vi skal fortsat tale om pædagogik, men der skal nødvendigvis også resurser til, så vi kan få flere lærere i klasserne. Det er en oplagt løsning til at begynde med", siger Janne Riise Hansen.

Artiklen fortsætter under banneret

Vigtigste mærkesager for Janne Riise Hansen

- At finde bedre veje til inklusion, for eksempel ved hjælp af kortere skoledage og tolærerordninger.

- At give arbejdstidsaftalen A20 et godt afsæt gennem uddannelse af tillidsrepræsentanterne og deres suppleanter og med en hotline til både den lokale lærerkreds og DLF centralt.

"I Københavns Lærerforening uddanner vi også tillidsmandssuppleanterne, så tillidsrepræsentanten på den enkelte skole får en sparringspartner. Det er vigtigt i forhold til at få samarbejdet til at fungere ude på skolerne, især fordi det skal foregå uden for MED-samarbejdet, så den ide vil jeg løfte ind i DLF".

- At involvere medlemmerne i fagpolitiske diskussioner gennem kurser og såvel faglige som sociale arrangementer.

"Det er positivt, at DLF er blevet mere synlig på de sociale medier og med podcasts. Lærere har så travlt til daglig, at de dårligt har tid til at diskutere fagpolitik på lærerværelset. Derfor ser jeg gerne, at DLF inviterer til endnu flere fagpolitiske arrangementer og medlemskurser. Det kan også være for eksempel musikfestivaler, for det er min erfaring fra Københavns Lærerforening, at arrangementer af social karakter også får et fagpolitisk indhold".

Er der noget, du mener, Lærerforeningen kan forbedre i forhold til håndteringen af coronapandemien?

"Vi står tit på skolerne og er usikre på, om vi gør noget, vi ikke må, for det er lidt af en jungle at gennemskue retningslinjerne. DLF kan lægge mere pres på Undervisningsministeriet for at få mere konkrete udmeldinger om restriktionerne. DLF kan også blive tydeligere om, hvad der er af positive og negative erfaringer fra sidste forår i forhold til at kunne ændre skolen på sigt. For eksempel gav kortere skoledage og mindre hold eleverne mere ro. Det gav også ro, at vi blev skånet for centrale projekter, så vi fik tid til kerneopgaven. Den dagsorden skal vi ikke slippe - den skal køre hele tiden, for det nytter at blive ved med at kæmpe. Vi ved, hvad der skal til, og bliver vi slået ud af kurs, må vi finde nye ruter for at nå målet". 

Hvad stemte du, da arbejdstidsaftale A20 var til afstemning?

"For første gang siden 2013 stemte jeg ja. De andre gange har jeg stemt nej, men denne gang så jeg en helt ny aftale, som giver lærerne mulighed for at få indflydelse. Vi kan bedre lykkes med vores arbejde, når vi får indsigt og indflydelse. Nu får vi mulighed for at være med til at prioritere og til at skille noget fra, fordi der ikke er resurser til det. Det kan for eksempel være projekter, som kræver meget dokumentation. Mange politikere har ikke indsigt i, hvad der foregår på skolerne, men nu bliver det synligt, hvordan skolerne prioriterer, for ikke alene skal skolelederen præsentere lærerne for sin skoleplan og tillidsrepræsentanten have mandat fra lærerne til at forhandle om skoleplanen. Planen skal også bringes op på kreds- og kommuneniveau. Derfor kan A20 være en øjenåbner for forvaltningen og politikerne".

Valg 1. til 10. marts

Fra den 1. marts kl. 9 til den 10. marts kl. 16 kan lærere og børnehaveklasseledere i Danmarks Lærerforening stemme ved et elektronisk suppleringsvalg til Lærerforeningens hovedstyrelse. Der er en ledig plads, fordi et medlem er trådt ud, og hverken 1.- eller 2.-suppleanten har kunnet træde til. Folkeskolen.dk bringer interview med de fire kandidater, og du kan læse mere om valget og kandidaterne i fagbladet Folkeskolen, der udkommer på torsdag.

Vær med i valgdebatten på folkeskolen.dk/hovedstyrelsesvalg

"Jeg ser gerne, at der bliver sat tid på alle opgaver, så A20 stopper ikke her. Jeg stiller op til valg, fordi jeg er kritisk og vil arbejde for, at vi får en aftale med flere centrale elementer skrevet ind. OK21 prioriterer de mindre medlemsgrupper og har blandt andet projekter for nyuddannede. Det skal vi også have fokus på i fremtidige arbejdstidsaftaler". 

Hvad bør DLF gøre for at sikre lærere m.fl. indflydelse på egen arbejdstid i næste skoleår?

"Det er vigtigt, at vi klæder tillidsrepræsentanterne ordentligt på til at formulere og udfolde A20 for lærerne. Det arbejde er i gang, og vi skal have en direkte hotline til både kreds og DLF, som tillidsrepræsentanterne kan bruge, når de får brug for hjælp. For det får de. Jeg ser også gerne, at der afsættes resurser til at inddrage suppleanterne, så vi får så mange aktører på skolen i spil som muligt. Derfor skal vi have mere tryk på uddannelsen af tillidsrepræsentanter og suppleanter, for mange er usikre på den nye opgave". 

Er det den rigtige måde, hovedstyrelse og formandskab vælges på, herunder i forhold til hvis et hovedstyrelsesmedlem går ud i utide - skulle det i stedet have været de ikke-valgte kandidater fra valget i 19, der fik flest stemmer, som fik pladsen?

"Valget til hovedstyrelsen skal foregå som et åbent valg. Det handler igen om involvering af medlemmerne. Valgdeltagelsen er ikke altid høj, og nogle lærere spørger deres tillidsrepræsentant, hvem de skal stemme på, men det skal ikke fratage medlemmerne retten til at stemme til hovedstyrelsesvalget".

Om der også skal være direkte valg af formand og næstformand kalder Janne Riise Hansen for et godt spørgsmål.

"Medlemmerne har mulighed for at vælge kongresdelegerede, hvilket giver et indirekte valg, men jeg kan godt forestille mig, at formand og næstformand vælges direkte af medlemmerne, hvis der er flere kandidater. Sådan er det i Københavns Lærerforening, og jeg tør godt lade det komme an på en prøve i DLF, så medlemmerne får større indflydelse. Jeg har ganske vist ikke hørt lærere brokke sig over, at de ikke kan stemme til valget af formandskab, men det er måske, fordi det altid har været sådan. Vi skal ikke være bange for at prøve noget nyt".

I den aktuelle situation, hvor ingen suppleanter ønsker at overtage den plads, som er blevet ledig, fordi et medlem har forladt hovedstyrelsen i utide, er det nødvendigt med et nyt valg, mener Janne Riise Hansen.

"Det er meget usædvanligt, at ingen af de tre suppleanter ville træde ind, men når den situation opstår, er vi nødt til at have et valg, hvor alle får mulighed for at kandidere. Hvis vi skulle finde et nyt medlem til hovedstyrelsen blandt dem, der ikke blev valgt i 2019, kunne det være, at vi skulle langt ned af listen for at finde en, som ville? De, der ikke blev valgt dengang, kan altid stille deres kandidatur til rådighed igen, og det gør både Pia Jessen og Lars Holmboe. Et nyt valg er den rigtige vej at gå", siger Janne Riise Hansen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.444 andre er allerede tilmeldt