Find de konkrete eksempler på mennesker, der ikke har fået det undervisningstilbud, de har behov for, lød opfordringen fra Anders Liltorp

For dårlige undervisningstilbud på specialområdet

Bekymringerne for det specialiserede undervisningsområde har vist sig at holde stik. Mange kommuner har ikke løftet den opgave, de fik ved kommunalreformen, når det gælder børn, unge og voksne med handicap, sagde udvalgsformand Bjørn Hansen på DLF’s kongres. Der er behov for, at Folketinget tager ansvar for udviklingen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Området er ramt af store udsving, mange steder finder kommunerne det billigste tilbud frem for det bedste og det har som konsekvens, at det er svært at fastholde og udvikle den fagligt specialiserede viden. Bjørn Hansen fortalte, at for eksempel synscenter Refsnæs har oplevet en voldsom nedgang i elevtallet over de seneste år fra 60-70 til nu omkring 20 elever.

Værdifuld ekspertise går tabt

"Antallet af børn og unge med synshandicap har været ret stabilt de seneste hundrede år, så det betyder, at kommunerne har hjemtaget dem. Men den ekspertise som synscenter Refsnæs med sine synskonsulenter har opbygget gennem mange år bliver sværere at opretholde", sagde Bjørn Hansen.

DLF: Specialtilbud bliver reduceret til pasning

Meldingerne fra lærere, kredse og tillidsrepræsentanter er, at der er problemer i både indsatsen og i kvaliteten af de specialiserede tilbud. Det gælder både om hjerneskadede efter sygdomme og trafikulykker, om unge der skal have en særligt tilrettelagt undervisning - STU - og andre borgere, der har behov for undervisning i forhold til alvorlige fysiske eller psykiske lidelser.

Derfor opfordrer DLF regeringen til at foretage en analyse af kvaliteten af de specialiserede undervisningstilbud.

Kom med de konkrete historier Bjørn Hansen sagde i fremlæggelse af hovedstyrelsens forslag til resolution, at han ikke havde konkrete forsidehistorier til aviserne, selv om det nok ville virke bedre.

Et par delegerede bød ind med ændringsforlag og i debatten blev det understreget, at bekymringen gælder både børn, unge og voksne med særlige behov.

Anders Liltorp fra Rødovre Lærerforening sagde, at DLF som forening skulle have været skarpere og have handlet på området. Han opfordrede til, at man fandt de mennesker, der er kommet i klemme og fortalte deres historier.

"For eksempel om en far, der efter en trafikulykke ikke har fået den fornødne hjælp og i dag ikke kan læse godnat-historier for sine børn", som Anders Liltorp sagde.

Formand Anders Bondo erklærede sig enig. Foreningen skulle have trængt bedre igennem og opfordrede også de delegerede til at komme med de konkrete eksempler.

"Når vi vedtager resolutioner, så forudsætter det en aktiv opfølgning fra vores side. Jeg er helt enig i, at en resolution ikke rydder avisforsider".

En samfundsmæssig opgave Hovedstyrelsens resolutionsforslag blev vedtaget. Heri opfordrer DLF regeringen til at foretage en analyse af kvaliteten i de specialiserede undervisningsområder før og efter kommunalreformen. Analysen skal fokusere på den ændrede finansierings betydning for omfanget og kvaliteten af de tilbud, som borgerne får.

"Det er en samfundsmæssig opgave at sikre, at såvel børn som voksne, der kæmper med funktionsnedsættelser, får det kvalificerede undervisningstilbud, de har behov for", står der i resolutionen.

"FOA har sammen med handicaporganisationer og andre fået lavet en Gallup-undersøgelse her i foråret, hvor omkring halvdelen af de adspurgte ikke mente, at kommunalreformen havde forbedret forholdene for borgerne på det specialiserede område", sagde han og nævnte, at det udvalg regeringen nedsatte i 2012 til at evaluere kommunalreformen havde et helt utilstrækkeligt kommissorium.

 

Læs mere

Resolutionen