Lærere på fri- og privatskoler skal fra i dag kunne vise et grønt coronapas. Om folkeskolelærere også skal, afhænger af den kommune, de arbejder i.

Nogle lærere skal nu vise coronapas for at kunne arbejde

Privat- og friskolelærere skal nu have tjek på coronapasset, når de går på arbejde. De bliver nemlig regnet for at være statsansatte, og siden i fredags har statsansatte skulle fremvise gyldigt coronapas på deres arbejdsplads.

Publiceret

SÅDAN ER REGLERNE

Fra fredag den 26. november 2021 har kommuner kunnet kræve, atansatte viser coronapas. Det gælder, så længe corona kategoriseressom en samfundskritisk sygdom. Det blev den 11. november ogforeløbigt én måned frem. Kommunerne har også fået mulighed for atkræve, at ansatte bliver testet for corona og oplysertestresultatet, hvis man sagligt kan begrunde, at en test ernødvendig for at mindske smittespredning.

En coronatest, som en medarbejder pålægges af sin arbejdsgiver,skal så vidt muligt gennemføres inden for almindelig arbejdstid. Erdet ikke muligt, skal medarbejderen "kompenseres økonomisk for dentid, der bruges på testen".

Et grønt og gyldigt coronapas opnås ved, at man enten ervaccineret mod covid-19 eller har fået foretaget en test forsygdommen inden for en given periode.

I yderste tilfælde kan man blive fyret, hvis ikke man ønskereller kan fremvise et gyldigt coronapas. Loven betyder nemlig, aten ansat, der ikke efterlever kravet fra sin arbejdsgiver, vilkunne modtage "ansættelsesretlige sanktioner".

Kilder: Beskæftigelsesministeriet, TV 2. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er mindre end 700 meter mellem Ingrid Jespersens Gymnasieskole og Langelinieskolen på Østerbro i København. Begge steder er grundskolelærerne organiseret i Danmarks Lærerforening. Men fra i fredags har der været forskel på, hvordan coronasituationen påvirker deres arbejdsliv.

Lærerne i Ingrid Jespersens Gymnasieskoles grundskoledel - som omfatter alle klassetrin fra 0. til 10. - er nemlig omfattet af et lovkrav om at skulle vise coronapas på deres arbejdsplads.

Det er de, fordi de regnes for at være statsansatte og dermed omfattet af 'Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v.'

Nu bliver det lovligt for kommuner at kræve coronapas af medarbejderne

Lidt besværlig ekstra opgave

Sandra Thulstrup, som er grundskolelærer på Ingrid Jespersens Gymnasieskole har det lidt dobbelt med kravet, fortæller hun til folkeskolen.dk.

"Vi skal to gange om ugen gå forbi skolens kontor og vise vores coronapas. Så laver de et lille notat om, at det er ok" siger hun og understreger, at hun synes, at man skal gå langt for at begrænse coronaspredningen.

"På den måde er det da til at leve med, selv om det kan virke lidt overflødigt, at vi skal gøre det så ofte. Det er jo endnu en opgave, som ikke er vores kerneopgave, og det ville være lettere, hvis de måtte notere at man har et coronapas, der udløber en bestemt dato. Så skulle man bare vise det én gang, hvis man ellers er vaccineret eller har været smittet".

Skole lukker efter fund af ukendt coronavariant

Sandra Thulstrup er både vaccineret og har for nyligt også været smittet, så hun mener, at hun er dækket ind.

"Alle på skolen ved jo, at jeg lige har været syg med corona. Men reglerne forhindrer åbenbart ledelsen i at skrive det ind i et dokument og gemme den oplysning", siger hun og fortæller, at de ansatte ikke har fået nogen information om, hvad der sker, hvis man ikke kan fremvise et gyldigt coronapas.

"Jeg tror, man tager det for givet, at vi alle sammen er vaccinerede. Og det er vi da også, så vidt jeg ved" siger hun.

Folkeskolelærere er underlagt kommunens afgørelse

Sandra Thulstrups lærerkollegaer på den nærliggende Langelinieskolen og de fleste andre kommunalt ansatte lærere i Danmark skal ikke have telefonen frem for at fremvise deres coronapas. 

Det er nemlig op til hver enkelt kommune at beslutte, om den vil stille krav om gyldigt coronapas til sine ansatte.

I skrivende stund har Københavns kommune besluttet at ansatte i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal kunne fremvise gyldigt coronapas, men altså ikke de ansatte Børne- og Ungdomsforvaltningen, som kommunens skoler hører under.

Det er treparts-aftale mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske Arbejdsgivere fra tidligere på måneden, der giver arbejdsgiverne mulighed for at stille krav om coronapas for ansatte på hele det danske arbejdsmarked.

Elever fra 1. klasse skal kunne testes i skolen og flere skolenedlukninger i vente

"Coronapas er et godt redskab i værktøjskassen, når vi skal holde smitten fra døren - især over for vores mest udsatte borgere. Derfor er det godt, at vi nu får det værktøj i redskabskassen i kommunerne", lød det den gang fra KL's formand Jacob Bundsgaard (S), som især så mening i at gyldigt kræve coronapas af medarbejdere på plejehjem og bosteder, hvor pårørende skal have et sådant, hvis de vil på besøg.

"For alle andre kommunale medarbejdere bør det være op til den enkelte kommune at beslutte, om kravet skal gælde dem. Det er en beslutning, man kun kan træffe lokalt, hvor man kender de konkrete forhold" sagde KL-formanden dengang i en pressemeddelelse.

En del kommuner har som København stillet krav om coronapas til ansatte i plejesektorer og enkelte har besluttet at stille krav om gyldigt coronapas til alle kommunalt ansatte. Mange kommuner har dog endnu ikke taget stilling til, hvordan de vil forholde sig.

I dag sænkes grænserne for høj smitte lokalt