Forskning

"Lærerne er en del af frontpersonalet i denne her pandemi, og det tror jeg ikke, at der er nok, der har fået øjnene op for", siger lektor Kirsten Nabe-Nielsen.

Forsker: Husk lærernes psykiske arbejdsmiljø, når I åbner skolerne

Lærernes arbejdsmiljø risikerer at blive stærkt presset, når skolerne åbner igen, advarer en forsker, som har fulgt lærernes arbejdsmiljø siden foråret.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er endnu uvist, hvornår skolerne får lov til at byde elever og lærere velkommen tilbage.

Men når det sker, er det vigtigt at være opmærksom på, at det kan få enorm betydning for lærernes psykiske arbejdsmiljø.

Sådan lyder det fra lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Kirsten Nabe-Nielsen, der har fulgt lærernes arbejdsmiljø siden første genåbning af skolerne tilbage i maj i et forskningsprojekt, der er blevet til i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

Via en spørgeskemaundersøgelse har hun spurgt lærerne til en række parametre, der påvirker deres arbejdsmiljø á tre omgange.

Første gang i maj, derefter juni og senest tilbage i november og starten af december.

Den sidste cirkel handler om lærernes sociale samspil med eleverne, kolleger, forældre og ledere:

"Vi ser, at forskellige holdninger til begrænsning af smittespredning kan give anledning til konflikter, ligesom en del af vores deltagere oplever, at forældrene kunne gøre en større indsats for at begrænse risikoen for smittespredning blandt eleverne i fritiden".

"Og så er det jo heller ikke noget, der giver arbejdsglæde at skulle være politibetjent overfor eleverne, for at få dem til at efterleve retningslinjer i forhold til smittespredning".

Lærernes indsats er undervurderet

Generelt mener Kirsten Nabe-Nielsen, at lærernes rolle under den nuværende pandemi har været undervurderet:

"Lærerne er en del af frontpersonalet i denne her pandemi, og det tror jeg ikke, at der er nok, der har fået øjnene op for. Hvis ikke det er muligt at holde styr på smittespredningen i skolen, så har det afsmittende effekt på nogle af dem, vi alle kigger bekymret hen på; nemlig på sundhedspersonalet og hospitalerne. Det er et utrolig stort ansvar samtidig med, at lærerne skal forsøge at levere god undervisning og ikke selv at blive smittet og smitte andre".

Ifølge Kirsten Nabe-Nielsen vil der blive behov for nogle endnu mere klare retningslinjer, når lærerne igen skal levere fysisk undervisning, end dem man så, før eleverne og lærerne for anden gang blev sendt hjem.

"Som vi har hørt det gang på gang, er vi i gang med det lang seje træk, og for lærerne er der stadig den skærpende omstændighed, at de ikke kun har ansvaret for sig selv. De har også ansvar for eleverne, som måske også begynder at være trætte og ikke orker mere", siger hun.

Hvornår skal man holde sig hjemme?

På baggrund af undersøgelsens resultater ser Kirsten Nabe-Nielsen også et behov for bedre rengøring, og at det er vigtigt, at rengøringsniveauet forbliver højt, selvom smittetallet løbende skulle falde.

"Det kan skabe konflikter internt i personalegruppen, hvis der er nogle, der bliver nødt til at gå hen og prikke en kollega på skulderen og sige 'husk afstand, sprit af eller så tæt kan vi ikke sidde'. Det er ikke rart at skulle være politibetjent overfor kollegaerne", siger hun.

Hun anbefaler desuden, at der bliver lavet nogle meget klare rammer for, hvad der skal til for, at man skal blive hjemme:

"Når barren er sænket for, hvornår man skal melde sig syg, så skaber det et stort pres på de skoler, der har intern vikardækning. Her bør der være nogle meget klare retningslinjer fra lederne. Der er et potentiale for konflikter, hvis det er den enkelte persons fortolkning af reglerne og den enkeltes bekymringsniveau, der bliver afgørende".

Læs mere

Læs undersøgelsen 

Powered by Labrador CMS