Bornholm er speciel på den måde, at der er meget langt til en nabokommune, hvor man ellers kunne søge job, fremhæver formand for de bornholmske lærere Signe Schmidt.
Bornholm er speciel på den måde, at der er meget langt til en nabokommune, hvor man ellers kunne søge job, fremhæver formand for de bornholmske lærere Signe Schmidt.

Efter sommerens debat om 'spærretid' på Bornholm: Flertal vil understrege ansattes ytringsfrihed

Bornholms Regionskommune ville beskytte kommunens ansatte mod 'mediepres' op til efterårets kommunalvalg. Men offentligt ansatte har fuld ytringsfrihed, også i et valgår, understreger formand for Bornholms Lærerforening Signe Schmidt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg har hele tiden tænkt, at vi som forening har en opgave med at oplyse vores medlemmer om, at de altså har ytringsfrihed, så længe de udtaler sig på egne vegne", siger formand for Bornholms Lærerforening, Signe Ballegaard Schmidt, før kommunalbestyrelsen i dag forventes at slå fast, at der alligevel ikke skal være såkaldt 'spærretid' i Bornholms Regionskommune forud for kommunalvalget i november.

"Al snakken om 'spærretid' har gjort, at vi skulle have være endnu tydeligere i vores retorik, hvis det var gået igennem, som det oprindeligt var tænkt. Nu tror jeg debatten har gjort, at vores medlemmer kender deres rettigheder bedre, end de ellers ville have gjort", siger Signe Ballegaard Schmidt til folkeskolen.dk

Administrativ beslutning blev politisk

Spærretiden, som oprindeligt var en ren administrativ beslutning, skulle ifølge borgmester Thomas Thors fra Socialdemokratiet, beskytte kommunens ansatte mod det, han kaldte 'mediepres'.

Blandt andet var tanken, at medierne i tre måneder op til valget ikke måtte få adgang til skoler, plejehjem og andre af kommunens institutioner, og at det kun var kommunens kommunaldirektør, der måtte udtale sig til pressen på kommunens vegne.

Det sidste fik mange til at frygte, at offentligt ansatte som for eksempel lærere og pædagoger ikke ville turde udtale sig til pressen, heller ikke på egne vegne.

Bornholmerlistens Kirstine von Sabben reagerede ved at kræve sagen op i kommunalbestyrelsen. Siden har et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten foreslået, at de ansatte i Bornholms regionskommune orienteres om deres grundlovssikrede ret til at ytre sig på egne vegne om forhold på deres arbejdsplads.

Frygten presser friheden

Signe Ballegaard Schmidt mener, at debatten om spærretid har gjort de bornholmske lærere mere opmærksomme på deres ytringsfrihed, men dermed er problemet ikke nødvendigvis løst.

"Mange lærere her i kommunen er samtidig aktive i andre dele af lokalsamfundet. De har mange kasketter på. Måske sidder man i brugsforeningens bestyrelse, er formand for en idrætsklub, forælder til børn på en anden skole eller endda medlem af et parti", siger hun.

"De skal selvfølgelig kunne udtale sig i alle de sammenhænge, og det skal de kunne gøre både op til et kommunalvalg og til februar", forsætter hun.

"Den ytringsfrihed, vi har, er under pres, fordi man kan frygte sanktioner fra sin arbejdsgiver - som er kommunen", siger hun.

"Og Bornholm er speciel på den måde, at der er meget langt til en nabokommune, hvor man ellers kunne søge job. Til deres ros skal det siges, at det er et problem, som vores kommunale ledere anerkender og italesætter. De siger normalt, at vi selvfølgelig skal kunne komme med kritik, og vi har da også nogle lærere, som markerer sig i debatten på sociale medier og andre steder. De er ikke blevet fyret endnu, og jeg regner da heller ikke med, at de bliver det. Men det ændrer ikke på, at andre lærere kan have oplevelsen af, at der bliver set skævt til dem, der ytrer sig kritisk i offentligheden".

Powered by Labrador CMS