Bornholm Kommune
6   16

Flere fravælger folkeskolen: Bornholm har flere fri- og privatskoler end folkeskoler

I 40 kommuner går mindst 20 procent af børnene i 1. klasse på en fri- eller privatskole. I 2007 gjaldt det kun for 10 kommuner, viser nye tal. Bornholm er en af de kommuner, hvor der er sket den største stigning. I år går 35,5 procent i 1. klasse på en privat- eller friskole.

Syv privat- eller friskoler og seks almindelige folkeskoler. Sådan ser fordelingen ud på Bornholm, hvor de nyeste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hele 35,5 procent af går i 1. klasse på en privat- eller friskole. I 2007 var tallet blot 17,5 procent.

Bornholm har længe kæmpet for at få flere elever i folkeskolen, fortæller næstformand i Bornholms Lærerforening Cindy Dellgren.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi kan ikke rigtig gøre noget ved, at de er der. Der er nogle af dem, der er meget veletablerede og har været her i mange år. Så er der to kristne friskoler, som har deres eget fundament. Nogle af dem er kommet, fordi der var noget rod med vores skolestruktur, hvor vi lukkede folkeskoler. Det gav grobund for, at der vokser nye friskoler frem, og de får et helt nyt elevgrundlag", siger Cindy Dellgren.

Lukker en folkeskole opstår en friskole

Netop kommunernes beslutning om at lukke folkeskoler har ikke bare på Bornholm, men mange steder rundt om i landet ført til åbning af fri- og privatskoler.

Opgørelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at siden 2007 er antallet af folkeskoler faldet med cirka 330 skoler, hvilket svarer til cirka 20 procent. Samtidig er antallet af fri- og privatskoler vokset med cirka 11 procent - fra cirka 500 til cirka 550.

Cindy Dellgren fortæller, at udviklingen, hvor flere søger mod privat- og friskoler på Bornholm, er bremset på nuværende tidspunkt.  

"Lige nu er det lidt status quo. Vi har elevtilgang på nogle af folkeskolerne, men det har de også på fri- og privatskoler", siger hun og fortæller, at flere af øens folkeskoler har haft elevfremgang.

Hun mener, det har en betydning, at kommunen gør meget for at trække flere elever til folkeskolerne.  

"Vi har mærket, at der er blevet afsat midler til folkeskolen. Vi håber, politikerne vil fortsætte med at sætte midler af, så vi kan udligne konkurrencen og skabe højere kvalitet i folkeskolen. Det har hjulpet med de midler, de har været sat af de sidste par år. Det håber, vi er et signal til politikerne", siger hun.

Politisk vilje til at prioritere folkeskolen

Morten Riis er viceborgmester og formand for børne- og skoleudvalget på Bornholm. Han er fortrøstningsfuld og håber, at den politiske opmærksomhed på de bornholmske skoler vil gøre, at flere vælger folkeskolen.

"Jeg har længe syntes, det var et problem. Derfor har vi også sat meget ind på oplevelsen af at have et barn i folkeskolen. Men det er en udvikling, som det tager lang tid at vende. For mindre søskende vil oftest komme på samme skole som ældre søskende", siger han.

I 2018 lavede Bornholm en forældreundersøgelse, hvor de spurgte både forældre til børn i folkeskolen og til børn i fri- og privatskoler, hvad der skulle til for at gøre folkeskolen attraktiv. Det har resulteret i blandt andet flere tovoksentimer og investeringer i ventilationsanlæg.

En af konklusionerne i rapporten er, at det kan rokke ved sammenhængskraften i samfundet, når flere og flere børn går i fri- og privatskoler, fordi børnene i mindre grad mødes på tværs af sociale lag.

Og det er netop også det, som Morten Riis frygter sker, hvis udviklingen på Bornholm ikke bliver vendt.

"Det må ikke være sådan, at det gode skolevæsen er der, hvor folk har penge til at betale for skolen. Så bliver der en social slagside. Vi skal i skolen lære en masse om, hvordan vores samfund fungerer. Det skal ikke bare være social eller økonomisk baggrund, der afgør, om elever mødes i en klasse", siger han.

"Der er to ting i det. Hvis forældrene fravælger folkeskolen, så er det et problem, synes jeg, som har et politisk ansvar for folkeskolen. Det er noget andet, hvis forældre vælger en friskole til. Men det skal ikke være sådan, at folkeskolen ikke kan levere godt. Vi vil levere en folkeskole, der kan stå mål med og helst også gøre det bedre, end det som friskolerne leverer".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ