Bjørn Friis Neerfeldt mener, at det er  bekymrende, at KL vil afskaffe lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse.
Bjørn Friis Neerfeldt mener, at det er bekymrende, at KL vil afskaffe lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse.

KL vil have fjernet lovkrav om 45 minutters daglig bevægelse

Det medfører stærk kritik fra Dansk Skoleidræt, at KL nu vil have afskaffet lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse i skolen for eleverne. Det er respektløst og et forkert signal at sende, siger generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vanskeligheder med at få indarbejdet lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse i elevernes skoledag får nu kommunernes organisation, KL, til at gå i offensiven med et håndfast krav om, at lovkravet helt bør afskaffes.

Lovkravet har nemlig først og fremmest skabt unødig administration og minuttælleri på skolerne, mens mange børn og unge stadig ikke oplever, at bevægelse bidrager til den gode og motiverende undervisning, lyder argumentet fra KL.

I Dansk Skoleidræt, der arbejder for at hjælpe kommunerne og skolerne med at implementere bevægelse i skoledagen, lægger generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt ikke skjul på, hvad han mener om forslaget - og argumenterne for forslaget.

De er ifølge generalsekretæren "faktuelt forkerte".

"Det er for det første respektløst over for de mange hundrede skoler, der loyalt og grundigt er gået ind i at opfylde det her, og som gør det rigtig godt. Det er respektløst, fordi man bare kommer med den her anbefaling uden at komme med en anbefaling til, hvad der skal sættes i stedet for. Det her giver jo bare carte blanche til ikke at gøre noget. Det bekymrer os ekstra meget, at de ikke har nogen alternativer klar. De siger bare, at det skal afskaffes", siger Bjørn Friis Neerfeldt til folkeskolen.dk.

Hvor stammer argumentet fra?

Hvor stammer argumentet fra?

Han undrer sig samtidig over KL's argumenter for at afskaffe lovkravet, der blev indført med folkeskolereformen i 2014. For i Dansk Skoleidræt har man endnu ikke mødt en skole, der har oprettet administrative funktioner, som sidder og tæller minuttal ude på skolerne, påpeger han.

"Jeg synes, at deres argumenter står meget svagt. Jeg gad godt vide, hvor de har det fra. Det er et underligt argument. Der er jo ikke nogen skoler, der har det bureaukrati omkring det. Der er rigtig mange skoler, der bruger mange resurser på det - men det er noget andet", siger generalsekretæren.

"Det er faktuelt forkert"

I det nye KL-udspil udgør argumentationen for at afskaffe lovkravet syv linjer i et bilag. Ud over at pege på "unødig administration og minuttælleri" argumenterer KL også med, at "mange børn og unge oplever stadig ikke, at bevægelse bidrager til den gode og motiverende undervisning".

Heller ikke det falder ligefrem i god jord hos generalsekretæren i Dansk Skoleidræt.

"Det er simpelthen faktuelt forkert, det de skriver. Det duer altså ikke bare at gå ud med sådan noget. For det passer ikke", siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Han henviser blandt andet til regeringens følgeforskning fra 2020, hvor det fremgår, at størstedelen af alle børn og unge oplever, at bevægelse bidrager til en god og motiverende undervisning - når det sker, og når det sker på en meningsfuld måde.

"Det her er et helt forkert signal at sende - ikke mindst i en tid, hvor vi har mere brug for idræt og bevægelse i skolen end nogensinde. Vores holdning er, at lovkravet skal forblive lige så længe, vi ikke har fået skabt en stærkere struktur og kultur omkring bevægelse i skolen. Lige nu er lovkravet det eneste strukturelle greb, vi har som samfund for det her vigtige arbejde. Derfor er det dybt bekymrende, at man går ud med så kraftigt et signal fra en så mandatstærk organisation uden at sige noget om alternativerne".

En af de mest virksomme mekanismer

En af de mest virksomme mekanismer

Bjørn Friis Neerfeldt peger samtidig på et af de andre forslag i det nye KL-udspil. Her fremgår det, at der er behov for en forstærket indsats for at skabe en motiverende skoledag.

"Empiri og forskning viser jo netop, at bevægelse er en af de mest virksomme mekanismer for at skabe en varieret og motiverende skoledag. At man med den ene hånd vil styrke det, samtidig med at man med den anden hånd vil fjerne én af de mest evidensbaserede virksomme mekanismer, der skaber en motiveret skoledag - det giver jo ingen mening", siger han og tilføjer:

"Så burde de jo netop sige, at der skal fuld strøm på idræt og bevægelse".

Det har på grund af efterårsferie ikke været muligt at få KL til at uddybe begrundelserne for forslaget, der udgør ét ud af 16 punkter fra organisationens nye udspil til en fælles retning for folkeskolen.

Powered by Labrador CMS