Det er nødvendigt, at vi rykker tættere sammen om at løse folkeskolens udfordringer, mener Thomas Gyldal. Folkeskolereformen mislykkedes blandt andet, fordi man glemte at inddrage medarbejdere og elever, mener han.

KL: Vi skal udvikle folkeskolen sammen med skoleledere og lærere

Folkeskolereformen slog fejl, og det skyldtes forhastede politiske beslutninger og manglende inddragelse af dem, det hele handler om. Derfor skal skoleudvikling ske på en anden måde fremover, siger formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal.

Publiceret Senest opdateret

16 forslag fra KL

1. Nytænk læreplanerne for fagene

Indhold af og mål for undervisningen i folkeskolens fag børforenkles og nytænkes, så de afspejler det samfund, vi lever i ogbevæger os henimod. Udviklingen af nye læreplaner skal ske påbaggrund af en grundig og inddragende proces med alle centraleaktører omkring folkeskolen. KL, Danmarks Lærerforening ogSkolelederforeningen har i fællesskab beskrevet et forslag til,hvordan denne proces bør tilrettelægges.

2. Indfør nyt evaluerings- og bedømmelsessystem

Nye obligatoriske test bør kun teste læsning og matematiskefærdigheder og understøtte en stærkere evalueringskultur ifolkeskolen. KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen erkommet med fælles anbefalinger til et nyt evalueringsogbedømmelsessystem.

3. Erstat elevplanen med en ramme for dialog mellem skole, elevog forældre

Skolerne bør forpligtes til at lave en ny ramme for dialogmellem skole, elev og hjem med afsæt i få fokuspunkter forelevernes udvikling. Forslaget er i tråd med anbefalingerne fra denrådgivningsgruppe, der har givet anbefalinger til Børne- ogUndervisningsministeriet om forenkling af elevplanen.

4. Erstat kvalitetsrapporten med en ramme for lokalkvalitetsdialog

Kvalitetsrapporten bør erstattes af en ramme for lokal dialogom, hvordan skole, forvaltning og kommunalbestyrelse i samarbejdefølger og udvikler kvaliteten på folkeskolerne. KL, DanmarksLærerforening og Skolelederforeningen har i fællesskab beskrevet etforslag til pejlemærker for en ny ramme for den lokalekvalitetsdialog.

5. Erstat nationale måltal med systematiskkvalitetsopfølgning

De nationale måltal bør afskaffes og erstattes af enforpligtende ramme mellem skolens parter om at drøfte kvaliteten ifolkeskolen.

6. Nytænk statens tilsyn med folkeskolen

Statens kvalitetstilsyn med folkeskolen bør ændres, så detbygger på tillid, dialog og samarbejde mellem stat og kommune omlangsigtede kvalitetsløft af skolerne.

7. Afskaf krav til timetal for fagene

Kravene til, hvor mange timer de enkelte fag skal fylde, børerstattes af vejledende timetal for humanistiske fag, naturfag ogpraktisk/musiske fag.

8. Afskaf bindingerne på de obligatoriske praktisk/musiskevalgfag i folkeskolen

De nuværende bindinger på praktisk/musiske valgfag bør afskaffesog erstattes af gode muligheder for at lave lokale profil ogudskolingslinjer.

9. Styrk den motiverende undervisning og skolernes arbejde medde unges udvikling og uddannelsesparathed i udskolingen

Det indebærer bl.a. en styrkelse af udskolingslærernesdidaktiske kompetencer, at der bliver set på sammenhængen mellemfag og prøver, en opmærksomhed på balancen mellem boglig og mereanvendelsesorienteret og praktisk undervisning og en ny ramme forskolernes arbejde med de unges udvikling oguddannelsesparathed.

10. Styrk teknologiforståelse i folkeskolen

Teknologiforståelse bør både oprettes som et selvstændigt fag ogindgå som en del af eksisterende fag.

11. Giv kommunerne bedre mulighed for at styrkeelevsammensætningen i folkeskolen

Kommunerne bør have bedre mulighed for at fordele børn mellem delokale folkeskoler for at modvirke en social eller etnisk skævelevsammensætning.

12. Forebyg mistrivsel ved at styrke børnefællesskaberne

Der bør ske en bedre og mere koordineret indsats for at mindskemistrivsel blandt børn og unge og styrke stærkebørnefællesskaber.

13. Styrk indsatsen til ordblinde børn og unge

Gør ordblinde-risiko-test obligatorisk for alle elever i 1.klasse, så vi sikrer, at børn, som har risiko for at udvikleordblindhed, får hjælp så tidligt som muligt.

14. Afskaf kravet om 45 minutters bevægelse dagligt

Lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters bevægelse dagligt ifolkeskolen bør afskaffes.

15. Afskaf målet om at 95 procent af undervisningen skalvaretages af lærere, der er uddannet i faget

Målsætningen bør erstattes af mere fleksible rammer, som giverskoleledelsen mulighed for at prioritere kompetencer og ressourcerlokalt

16. Præciser lovgivningen for SFO'er og styrk kvaliteten ifritidstilbud

Formålet med og indholdet i SFO-tilbud bør beskrives bedre ilovgivningen, så alle børn og unge oplever tilbud efter skole afhøj kvalitet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Folkeskolen udvikler vi sammen - stående på viden om, hvad der virker. Stående på inddragelse af dem, der arbejder med det her i hverdagen og naturligvis også eleverne, som vi laver folkeskole for. Væk fra snuptag og enkeltsager", siger Thomas Gyldal Petersen, der er formand for KL's børne- og undervisningsudvalg.

KL lancerer et helt nyt folkeskoleoplæg i dag med 16 forslag til styrkelse af folkeskolen. Blandt forslagene er afskaffelse af krav et om 45 minutters daglig bevægelse og afskaffelse af de nuværende krav til praktisk-musiske valgfag samt forenkling af læreplanerne for fagene. Sidstnævnte er et af de forslag, KL har udviklet sammen med Lærerforeningen og Skolelederforeningen.

"Sammen med lærerne og lederne har vi bl.a. foreslået en ny model for et evaluerings- og bedømmelsessystem og en anderledes ramme for læreplanerne. Og det er netop de forslag, som Folketingets forligskreds sidder og forhandler om nu. Dét er lige præcis sådan, vi skal udvikle skolen",  siger KL-udvalgsformanden og fremhæver, hvad han kalder ministerens "samtale- og udviklingsprogram", Sammen om skolen.

Men vigtigst for KL er, at de skoletiltag, der sættes i søen, bygger på det kommunale fællesskab:

"Der er ingen tvivl om, at der skal lægges mere frihed og ansvar ud lokalt, men folkeskoler er ikke isolerede øer. Den enkelte folkeskole skal profitere af at være en del af et sammenhængende skolevæsen og et kommunalt fællesskab, hvor forvaltningen understøtter ledere og medarbejdere og skaber sammenhæng og overgange til de øvrige tilbud i kommunen. Dét er til gavn for forældre og elever".

Læs mere

KL.dk: Fælles retning for folkeskolen

Powered by Labrador CMS