
Børnehaveklasseformand: Hvorfor skal vi gå på arbejde med børn, der ikke er testet?
Mens der anbefales to ugentlige test for alle andre elever, gælder det ikke for børnene i børnehaveklassen. Det bekymrer børnehaveklasseforeningens formand.
To ugentlige test for alle elever i 1. klasse og opefter. Sådan lyder de gældende anbefalinger for dagens genåbning af skolerne.
Dermed er der ikke nogen anbefaling om test af børnene i landets børnehaveklasser. Det bekymrer formand Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini.
"Vi synes det er underligt, at en hel personalegruppe skal gå på arbejde med børn, der ikke skal testes", siger hun til Ritzau.
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen bakker op og siger til Ritzau, at "alle klasser burde være omfattet".