Træthed og lang skoledag eksisterer også på den skole, hvor understøttende undervisning er konverteret til tolærerordning og skoledagen dermed rent faktisk bliver kortere end året før, beskriver rapporten "De yngste elevers hverdag i folkeskolen". Den er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Vive på vegne af Undervisningsministeriet.

Rapporten har mange konklusioner. Forskerne har undret sig over udtrykket "den lange skoledag", fordi eleverne i 2. klasse kun har oplevet skoledagen under folkeskolereformen, mens 4. klasse-eleverne kun har prøvet tiden før reformen, da de fik i børnehaveklasse. Forskerne skriver på den ene side, at de oplever elever, der fortæller, at de "hader den lange skoledag", og de skriver, at det skal tages alvorligt, når elever bruger så stærkt et ord som 'hader'. Samtidig fortæller forskerne, at "den lange skoledag er altså et italesat fænomen på skolerne, særligt hos eleverne, men også hos lærerne".

I pressemeddelelsen er ministeriets overskrift "De korte skoledage kan føles længst". Her beskriver man, at kedelige timer og dobbelttimer sidst på dagen er et problem for eleverne eller hvis undervisningen ikke er differentieret og passer til de enkelte elever eller hvis eleverne ikke føler sig fagligt udfordrede. Det handler altså om indhold, organisering og styring af skoledagens sidste timer som det afgørende af om en skoledag er lang eller kort, konkluderer Undervisningsministeriet ud fra den kvalitative forskningsrapport fra de tre skoler.

Holddeling i matematik

Holddeling i matematik

50 skoler blev sidste år udvalgt blandt 76, som ønskede at korte af skoledagen. Det er et forsøg over tre år. De 50 skoler har helt forskellige baggrunde for at ønske en kortere skoledag, og de har brugt resursen meget forskelligt. Nogle af skolerne bruger tiden i udskolingen, andre i indskolingen og atter andre fordeler resursen over alle klasser.

En lærer er citeret for, at han oplever indskolingseleverne som meget trætte, fordi de ikke kan klare det samme som de ældre elever kan. De skal forholde sig til de andre børn, klassen, frikvarteret og undervisningen, og det kan blive for meget, mens da han havde udskolingselever kunne de lettere klare den lange skoledag, siger han.

Så der er ikke entydige meldinger om hvorvidt det er bedst eller værst for yngre eller ældre elever at klare en længere skoledag.

I en fodnote i rapporten står: at "blandt eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen er det over 80 procent, som i den seneste spørgeskemaundersøgelse til følgeforskningen, som mener, at skoledagen er enten lidt for lang eller alt for lang". De yngste elever fik ikke dette spørgsmål i undersøgelsen.

Større overskud efter nedsat tid

Større overskud efter nedsat tid

I Favrskov Kommune er tre skoler med i ministeriets forsøg med kortere skoledage. På Søndervangskolen har alle klassetrin fået tre lektioner færre om ugen. Det er lærerteamene, der laver skema og dækker alle lektioner ind - også med sygdom og planlagt fravær for personalet.

"Både elever og lærere talte om den lange skoledag som et gennemgående problem. I starten tænkte jeg, at oplevelsen var afhængigt af, hvad vi puttede i lektionerne, men jeg blev efterhånden overbevist og støttede en kortere skoledag", siger skoleleder Henrik Bernt Madsen til folkeskolen.dk.

Han fortæller, at elevrådsrepræsentanterne er meget positive overfor ændringen.

Der er to lærere på i mindst tre lektioner i dansk og matematik. Desuden har man på skolen valgt som forsøg at dele piger og drenge i nogle lektioner. Resultatet opleves forskelligt fra klasse til klasse men generelt er pigerne mest positive overfor kønsopdelingen.

I en trivselsundersøgelse fra årsskiftet fortæller et stort flertal af eleverne på alle klassetrin på Søndervangskolen, at de oplever et større overskud i hverdagen på grund af den kortere skoledag og en større variation i skoleugen.

Mindre bevægelse i skolen

Mindre bevægelse i skolen

I rapporten "De yngste elevers hverdag i folkeskolen" bliver tavleundervisning, gruppearbejde og makker-arbejde oplevet meget forskelligt af de forskellige elever, så også her er det svært at konkludere entydigt.

Men rapporten nævner en anden pointe. Nemlig at eleverne oplever, at omfanget af bevægelsesaktiviteter i skoletiden er faldet i løbet af de seneste år. Især 4. klasses eleverne giver udtryk for dette.

Forskerne skriver, at man ikke alene ud fra elevernes udsagn kan sige, hvorvidt der reelt er sket et fald i omfanget af bevægelsesaktiviteter, de kan bare konstatere, at eleverne oplever det sådan. Samtidig fortæller lærerne, at de ikke i så høj grad som tidligere inddrager bevægelse i undervisningen.

Også når det handler om bevægelse, er der forskellige opfattelser. Nogle ser det som godt for eleverne lige at få "en lufter", andre taler om bevægelse, der giver mening i undervisningen og andre igen ser forskelligt på bevægelse til urolige elever. Nogle mener, det fungerer godt at eleverne får et afbræk og en løbetur, mens andre mener, at det giver mere uro for netop de urolige elever.