Selv om KL i dag i deres debatoplæg til de kommende overenskomstforhandlinger kommer med et frontalangreb på lærernes arbejdstidsaftale håber lærernes formand Anders Bondo på en god overenskomstaftale: "Aftaler kan kun give et godt resultat, hvis de er båret af engagement og en fælles tro på, at det kan give en bedre folkeskole", siger han.

Bondo: Vi står i en ekstrem situation

KL vil afskaffe lærernes arbejdstidsaftale og lade skolelederen indgå aftaler med den enkelte lærer. Det kommer til skabe unødigt bureaukrati, advarer formand for lærerne Anders Bondo og fortæller, at det er rammen om elevernes undervisning, der er afgørende for lærerne - ikke arbejdstidsaftalen fra 2008.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KL har jo angrebet den nuværende arbejdstidsaftale og mener, at den helt skal væk ved de kommende overenskomstforhandlinger?

KL vil skrotte lærernes arbejdstidsaftale

For os er det ikke en  bestemt aftale, som er afgørende. Det vigtige er at sikre en god ramme om  elevernes undervisning, så vi får en god folkeskole. Da Mads Lebech og jeg i sin tid sad og forhandlede om den nuværende arbejdstidsaftale, A 08, var det netop det, vi tog udgangspunkt i. Det skal være en ramme, der styrker engagement, ansvar og professionalisme hos lærerne, ikke for deres skyld, men fordi det giver den bedste skole for eleverne. KL sammenligner med sygeplejerskerne. Men det  er da en mærkelig sammenligning. De har jo ikke forældresamarbejde uden for skoletid og lejrskoler, hvor man kommer sent hjem men en anden form for arbejdstid. Skal vi have en dynamisk skole, skal der være stor fleksibilitet  så man slipper for at forholde sig til detaljer hele tiden. Lederne skal ikke bruge sin tid på at forholde sig til om den enkelte lærer, skal bruge fire timer på forældresamarbejde og to timer på et møde. Der havner vi uundgåeligt, hvis der ikke er en aftalt forpligtende ramme om arbejdet. Det er en gammeldags ledelsesform. Lederne skal hellere bruge deres tid på at give pædagogisk sparring og være med til at udvikle skolen. Den gammeldags ledelsesform prøvede vi i Ballerup sidste år (hvor Ballerup arbejdede på mødeplan, som medfører, at ledelsen skal ind og aftale hver enkelt lærers arbejdsopgaver hver dag. red) - og jeg tror ikke at nogen derude ønsker sig tilbage til den tid. De er glade for, at de nu har en aftale, de kan arbejde inden for - og så behøver de ikke at tænke mere over det.

Lærerne i Ballerup skal på mødeplan igen

Der er jo overenskomstforhandlinger til foråret. Er retorikken fra KL denne gang hårdere end tidligere? Der er ikke noget nyt under solen. De har sagt det ved tidligere forhandlinger - og  de har i øvrigt sagt det i rigtig lang tid.  Og så melder de det ud lige på det tidspunkt, hvor man indgår budgetaftaler ude i kommunerne. På den måde fjerner de opmærksomheden fra, at der endnu engang er tale om nedskæringer. De fremhæver de få kommuner, hvor man giver eleverne flere timer og glemmer at nævne, at der gennem flere år har været et dramatisk fald i timetallet generelt. Der bliver også skåret på både specialundervisning og støtte til de elever, som inkluderes i almenundervisningen.

Kan lærerne så tage det roligt og være sikre på, at der ikke sker noget? Nej, vi står i en ekstrem situation. Derfor skrev vi også et brev til statsministeren fra vores kongres. Den gevinst for folkeskolen, som kom da vi lavede den fleksible aftale, vi arbejder med nu, risikerer at forsvinde. Det har KL valgt at ignorere. Det er surealistisk, at den aftale som borgmestre og KL-repræsentanter har stået i kø for at rose, nu bliver gjort til forklaringen på, at eleverne klarer sig dårligt i internationale test. Så det er en meget alvorlig situation.

Brev til Thorning: Lærerne skal ikke finansiere en folkeskolereform

Skal lærerne så ud at strejke? DLF går aldrig i forhandling med et strejkeperspektiv. Aftaler kan kun give et godt resultat, hvis de er båret af engagement og en fælles tro på, at det kan give en bedre folkeskole. Så det er det, vi går efter.

 

Læs mere

KL's debatoplæg "Plads til ledelse og forandring".