'Vi skylder vores medlemmer, at vi tager os selv alvorligt og vender tilbage til vores strategi og ser om det er den rigtige', siger formand for Ballerup Lærerkreds, der mener, at DLF i højere grad skal diskutere, hvilke elementer i arbejdstidsaftaler, der er gode.
"Vi skylder vores medlemmer, at vi tager os selv alvorligt og vender tilbage til vores strategi og ser om det er den rigtige", siger formand for Ballerup Lærerkreds, der mener, at DLF i højere grad skal diskutere, hvilke elementer i arbejdstidsaftaler, der er gode.

Analyse viser store forskelle på lærernes lokale arbejdstidsaftaler

I indeværende skoleår har lærere i 70 kommuner arbejdet efter lokale arbejdstidsregler. Men der er stor forskel på, hvilke sikringer de lokale arbejdstidsaftaler giver lærerne. Det viser en analyse af indberetningerne fra de lokale lærerkredse af, hvad der indgår i deres lokale aftale.

Publiceret

Elementer i lokalearbejdstidsaftaler

a. Flekstidsordning

b. Puljetid

c. Anden form for flekstid (end puljetids- ogeller flekstidsaftale)

d. Minimumstimetal for forberedelse mv. indenfor fastlagt arbejdstid (tilstedeværelse)

e. Sammenhængende tidsrum til forberedelsemv.

f. Maksimalt undervisningstimetal

g. Indholdet i opgaveoversigten

h. Regler om mødeplan eller lignende omledelsens fastlæggelse af arbejdstiden

i. Arbejdstidsopgørelsen

j. Ramme for deltagelse ikompetenceudvikling

k. Afvikling af afgangsprøver

l. Procedure- og indholdsbeskrivelse for opfølgning ogevaluering

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Loft for antallet af undervisningstimer, sikring af tid til forberedelse og fleksibilitet er nogle af de elementer, som kredse og kommuner er blevet enige om i lokale arbejdstidsaftaler over hele landet.

Analysefirmaet Analyse og Tal har udarbejdet rapporten "Betydningen af lokale arbejdstidsaftaler for fastholdelse af folkeskolelærere" for Danmarks Lærerforening (DLF). I rapporten er der opremset 12 elementer i de fælles forståelser eller lokale arbejdstidsaftaler, som kommuner og kredse er blevet enige om.

Kredsene taster selv løbende oplysningerne ind i DLF's system, og tallene er trukket i oktober måned. Kortlægningen, viser, at der er meget stor forskel på, hvilke forbedringer de lokale aftaler giver lærerne. 

"Nogle aftaler har næsten ingen elementer, mens andre - eksempelvis arbejdstidsaftalen i Silkeborg - har hele 10 ud af de 12 elementer", står der i analysen. (Se boksen med de elementer i lokale arbejdstidsaftaler, som analysen har kigget på).

Frederiksberg er en konservativ kommune, og det mener Kristine Falgaard er en af grundene til, at lokalpolitikerne ikke er interesserede i at indgå en aftale, der binder resurser.  

"Man har ikke været så interesseret i at snakke om nogle af de emner, som vi godt kunne tænke os - eksempel tid på opgaver. Jeg er ligeglad, om det hedder en aftale eller ej. Det vigtige er, om det giver forbedringer for lærerne. Den lærer, der står i 5. b, skal have nogle sikringer for, at han kan virke som lærer".

Hun mener ikke, at DLF nødvendigvis skal have mindstestandarder for lokale arbejdstidsaftaler, men hun mener, at det er vigtigt at få startet en diskussion om, hvad der skal til for, at kredsene kan løfte det overenskomstforlig, som blev indgået i foråret.

"Man skal på en eller anden måde gøre sig klart, hvad der giver en forbedring. Og så skal man gøre sig klart, at der er behov for forskellige ting alt efter, hvilken kommune, man ansat i, og hvor mange resurserder er i den enkelte kommune", siger Kristine Falgaard.  

Silkeborg: Kommunen ønsker ikke en lønarbejderkultur

I Silkeborg har der længe været et godt samarbejde mellem kommunen og Silkeborg Lærerforening. Lærerne har aldrig arbejdet under lov 409, fordi lærerkredsen hurtigt indgik en lokal arbejdstidsaftale.

Politikerne og den kommunale forvaltning var start interesseret i, at man ikke fik opbygget en lønarbejderkultur blandt lærerne i kommunen.

"Vi havde mange tanker om lærerprofessionen. Derfor var det meget vigtigt, at vi ikke endte i en situation, hvor man bare stemplede ind og ud som lønarbejder. Derfor var man fra kommunens side meget interesseret i en aftale. Meget af det arbejde, som kommissionen skal lave, var det, som vi lavede i 2013. Vi gennemgik, hvad det er for et arbejde, der skal laves, og hvilke rammer der skal passe til det", siger Niels Jørgen Jensen. 

"Vi har derfor aldrig arbejdet under lov 409. Vi har også haft brug for at lave flere aftaler undervejs. For eksempel forholder lov 409 sig kun til lejrskoler, vi havde behov for at beskrive, hvad man gør, når man sender lærerne af sted på internat. Det dækkede lov 409 ikke, så blev vi nødt til at bygge videre på vores aftaler. Lov 409 kan ikke bruges i folkeskolen", siger formand for Silkeborg Lærerforening Niels Jørgen Jensen.

Læs mere

Læs hele analysen her

Powered by Labrador CMS