Sidste år modtog Dorthe Schnack skolebestyrelsens pris Kanonkugleprisen for sine store ambitioner for skolen. Men om sommeren blev skolen lagt ind under naboskolen, og Dorthe Schnack følte, at hun mistede ledelseskraft.

Skoleleder blev degraderet til afdelingsleder og sagde op

Efter ni år som leder af Veksø Skole sagde Dorthe Schnack sit job op. Skolen havde fået fælles ledelse med en større naboskole, og hun kunne ikke acceptere, at hun mistede friheden til selv at sætte kursen. I dag havde hun handlet anderledes.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dorthe Schnack var en populær leder af Veksø Skole i Egedal Kommune. I januar sidste år fik hun tildelt en pris af skolebestyrelsen for sin indsats med at højne det faglige niveau og for at skabe et engagement og en fantastisk stemning på skolen.

Hver femte skole er væk til sommer

Ikke længe efter besluttede politikerne, at skolen skulle have fælles ledelse og budget med den større Lærkeskolen i Stenløse. Ordningen trådte i kraft 1. august 2011. Kort efter sagde Dorthe Schnack op og lagde ikke skjul på hvorfor:

"Fra nu af er min ledelseskraft stærkt reduceret. Jeg kan ikke mere beslutte, at vi vil sådan eller sådan på Veksø Skole, og derfor har jeg erkendt, at skolen ikke mere har glæde og gavn af mit lederskab", skrev hun til forældrene.

En del af ledelseskraften ligger i budgettet

Dorthe Schnack nåede kun at være afdelingsleder i en lille måned, så det var mere hendes forventninger til, hvad hendes nye stillingsbetegnelse ville indebære, end reelle forandringer, der fik hende til at sige op.

"Jeg havde ikke længere mit eget ledelsesrum og min egen skolebestyrelse, så min frihed til at lede var stærkt reduceret. For eksempel skulle budgettet tildeles fra den store skole, og noget af ens ledelseskraft ligger i budgettet. Som selvstændig skole har man frihed til at kanalisere pengene derhen, hvor man mener, de gør mest gavn", siger Dorthe Schnack.

En af styrkerne ved en lille skole med omkring 150 elever er, at man kan træffe hurtige beslutninger.

"Det er ikke mit indtryk, at den fælles ledelse har ført til store forandringer på skolen. Man kan sikkert sagtens få ting igennem, men man er nødt til at se på det i fællesskab. Man skal også koordinere målsætning og visioner, når man hører under en anden skole".

Den lille skole var på forkant

Der sker sjældent store forandringer det første år med fælles ledelse, men det kan komme på sigt.

"Jeg var bekymret for, om vi fortsat kunne køre den vej, vi gerne ville. Vi var hele tiden på forkant med tingene, og personalet havde stor lyst til at afprøve spændende ideer. Vi havde for eksempel mod til at inddrage kinesiologi i undervisningen", fortæller Dorthe Schnack.

Hun mener at have bevist, at en lille skole sagtens kan hamle op med de store, både fagligt og socialt. Veksø Skole var for eksempel blandt de første, der sendte eleverne ud at løbe om morgenen, og lærerne debatterede lektier, længe inden spørgsmålet kom op på landsplan.

"Det førte til, at lærerne godt kunne give flere lektier for end deres kolleger, men det skulle altid ske efter en overvejelse, for så kan man gå i dialog med forældrene om, hvad man gør. Vi havde også holddeling på kryds og tværs, og vi var gode til at evaluere det, vi lavede".

Ingen kan have interesse i at ødelægge en velfungerende skole, heller ikke lederen af en stor skole, erkender Dorthe Schnack.

"Det handlede mere om, hvorvidt jeg kunne se mig selv som underafdeling af en større skole, og det kunne jeg ikke på det tidspunkt", siger hun.

Følelsesmæssigt påvirket af at blive degraderet

I dag er Dorthe Schnack leder af Ærø Landsbyskole i Søby. Skolen har 96 elever fra 0. til 6. klasse, ti lærere, en skolefritidsordning og en børnehave. Hun gik bevidst efter en anden lille skole, så hun hurtigt kan sætte sit præg. Men også på Ærø diskuterer politikerne jævnligt skolestruktur, så hun risikerer igen at blive lagt ind under en større skole.

Skoleleder og lærer enige: Svært at slå tre skoler sammen til én

"Set i bakspejlet gjorde jeg det til et større problem i Veksø, end det egentlig var. Men jeg var følelsesmæssigt påvirket af at blive degraderet. Når man søger en stilling som skoleleder, ønsker man ikke at være afdelingsleder", siger Dorthe Schnack.

I dag ville hun formentlig have handlet anderledes.

"Flere og flere skoleledere får erfaringer med at være afdelingsledere, og mange steder går det godt. Risikoen for en sammenlægning på Ærø er et vilkår, jeg må leve med. Alle kommune er ude i den øvelse, og derfor ser jeg måske anderledes på det i dag. Her og nu handler det om at udvikle skolen, men politiske beslutninger kan jeg ikke hamle op med", siger Dorthe Schnack.