Skolenedlæggelser
0   342

Skoleleder og lærer enige: Svært at slå tre skoler sammen til én

Der er fordele ved at lægge skoler sammen, men hvis man for alvor vil høste pædagogiske gevinster, skal man samle lærere og elever ét sted, siger lederen af en afdelingsopdelt skole. Man skal også tænke på lokalmiljøet, mener lærer.

Arresø Skole blev dannet sidste år, da Halsnæs Kommune lagde Kregme Skole, Magleblikskolen i Frederiksværk og Ølsted Skole sammen. Samtidig mistede Ølsted Skole sin overbygning til afdelingen i Kregme og har nu 243 elever. De to andre afdelinger har omkring 470 elever hver.

Det er en stor mundfuld at samle tre skoler, mener den sammenbragte skoles øverste leder, Peter Rohde.

"Det er svært at skabe én kultur, hvor medarbejderne føler sig som en del af én stor skole. De skal først lære hinanden at kende, og det tager tid, når de ikke mødes til daglig. Alene det at samle folk til fælles møder er svært, når vi er 120 lærere og 30 pædagoger", siger skolelederen.

Hanne Rasmussen er ordførende tillidsrepræsentant for alle tre afdelinger og tillidsrepræsentant for lærerne i Ølsted. Hun synes ikke, lærerne ser nok til hinanden.

Artiklen fortsætter under banneret

"På grund af besparelser er der ikke givet tid til flere end to-tre fællesmøder, og det er et problem. Det er for eksempel vigtigt, at vi får afstemt forventningerne til os som fødeskole. Sidste år var overleveringen ikke-eksisterende, og der er heller ikke planlagt noget i år", siger hun.

Specialviden samles i enheder

Der følger fordele med at lægge skoler sammen, er skoleleder og lærer enige om. Til næste år får de to afdelinger med overbygning fælles fagudvalg, så lærerne kan dele viden og erfaringer.

"I år har vi samlet de tre koordinatorer af specialcentrene, og det har ført til et projekt for elever med stort fravær og et andet for elever med lavt selvværd. Vi vil også samle vores AKT-resurser, og læsevejlederne skal se på, hvordan vi skaber et fælles læseløft. Vi samler vores specialviden i enheder i stedet for, at man skal udvikle sig hver for sig ude i afdelingerne", siger Peter Rohde.

Hanne Rasmusen ser også fælles fagudvalg som en fordel.

"Det er altid godt at få andre perspektiver på undervisningen. Sidste år havde vi faglig sparring i udvalgte fag på tværs af kommunen, blandt andet i dansk, hvor vi var sammen med læsevejlederne. Det var rigtig godt," siger Hanne Rasmussen.

Overbygningerne får også fælles timeplan, så valgfagene kan ligge på samme tid.

"Vi vil tilbyde flere valgfag, så elever og lærere kan pendle hen til den afdeling, hvor der er et fag, de vil have", siger Peter Rohde.

Det er altid en fordel at give eleverne mulighed for at lære noget anderledes, mener Hanne Rasmussen.

"Så kan man blandt andet gribe dem, der har det svært med det boglige".

Ikke optimalt at flytte elever rundt

Sammenlægninger sker for at spare penge. På Arresø Skole har man ikke alene samlet eleverne i overbygningen i to afdelinger, så man kan lave større klasser. Man har også flyttet elever på andre klassetrin rundt mellem afdelingerne for at spare på lærerkræfterne.

Den øvelse brød de involverede forældre sig bestemt ikke om, og den har heller ikke været optimal for elever og lærere, fortæller Hanne Rasmussen.

"I Ølsted fik vi tilført omkring 30 elever fra Kregme og Magleblik. Det er en udfordring for alle parter at få fra forskellige områder. Alene det at få lavet legeaftaler er svært for børnene, når de skal med skolebussen. Det fordrer heller ikke et godt skolehjemsamarbejde, når forældre får vredet armen om på ryggen, og med nye besparelser på vej er det langt fra sikkert, at det var en engangsøvelse. Nogle forældre har flyttet deres børn til andre skoler i kommunen, så vi har igen flere små klasser, som ledelsen vælger måske igen at flytte elever rundt", siger Hanne Rasmussen.

Der er blevet længere mellem lederne

Hvor de tre selvstændige skoler havde hver tre ledere, har de tre afdelinger kun en daglig pædagogisk leder og en pædagogisk leder, der også underviser.

"Det var sjældent, at alle tre ledere var væk på samme tid på de gamle skoler, så lærerne havde altid én at gå til. Med kun to ledere kan de opleve, at der ikke er ledere til stede", fortæller Peter Rohde.

Der er blevet meget langt til toppen, mener Hanne Rasmussen.

"Som ordførende tillidsrepræsentant mødes jeg med ledelsen i forskellige fora, men min kolleger er frustrerede, fordi det ikke er tydeligt, hvordan ledelsen har fordelt opgaverne imellem sig. Vi er pludselig blevet en skole med 120 lærere, og vi havde forventet, at ledelsen havde gjort mere ud af at give os pejlemærker om, hvor vi er på vej hen. Det ville den også gerne, men tiden er gået med det praktiske og økonomiske arbejde med fusionen", siger Hanne Rasmussen.

Skolelederen er en slags miniskolechef

Det helt store problem er, at den øverste skoleleder har svært ved at være synlig på alle tre afdelinger, mener tillidsrepræsentanten.

"Peter er lige så lidt synlig som skolechefen. Vi har ganske vist vores egne ledere i afdelingerne, men det er svært at få alle perspektiver med på den nye skole, når den øverste leder ikke er til stede", siger Hanne Rasmussen.

Peter Rohde kender lærernes anke og erkender, at han er blevet en form for miniskolechef.

"Det er svært for mig at nå rundt til alle tre afdelinger. Det har jeg det ikke godt med, men sådan ser virkeligheden ud", siger Peter Rohde.

For at få lærernes arbejdstid til at hænge sammen skar ledelsen de fælles lærermøder i afdelingerne væk. Det viste sig at være en forkert beslutning.

"Vi forsøgte at viderebringe vores informationer til lærerne via skoleintra, men de savnede det nærvær, der opstår, når informationer bliver givet mundtligt i et fælles mødeforum og bliver til kommunikation. Siden jul har vi igen haft fællesmøder, der styres af den daglige pædagogiske leder sammen med den lokale tillidsrepræsentant. Det er en måde at imødekomme behovet for ledelse på", siger Peter Rohde, der henter timerne fra en lørdag, der var afsat til fælles planlægning.

Skolen skal sige farvel til mindst en afdeling

Peter Rohde er enig med Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, der opfordrer kommunalpolitikerne til at nedlægge skoler frem for at danne skoler med flere matrikler.

"Hvis man vil opnå den helt store pædagogiske vinding, skal man samle lærerne ét sted, så for eksempel fysiklærerne kan tale sammen i det daglige. Det er en nødløsning at lægge skoler sammen", siger Peter Rohde.

Han har udsigt til en skole med færre afdelinger i løbet af nogle år. Halsnæs Kommune vil enten bygge en helt ny Arresø Skole til samtlige elever eller udvide afdelingen i Magleblik, så der bliver plads til eleverne fra Kregme, hvor bygningerne er af ældre dato.

"Det letter fusionsprocessen, at vi har et fælles fjerde at gå efter. Men den fysiske afstand mellem Ølsted og Magleblik er på over syv kilometer, så alene den del gør det svært at slå alle tre afdelinger sammen. Der skal betydeligt flere skolebusser til, hvis vi skal have alle børn fra Ølsted til Magleblik", siger Peter Rohde.

Hanne Rasmussen bor ikke selv i Ølsted, men hun ved, at det betyder meget for byen at have en skole.

"Med otte kilometer til Frederiksværk vil det være et kæmpe tab for byen, hvis skolen lukker. Otte kilometer gør en forskel for børn og forældre, og byen vil dø uden skolen som naturligt samlingssted", siger Hanne Rasmussen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ