Regeringens skoleudspil sætter den ekstra voksne i klassen på spil

46 procent af landets skoler har mindst én klasse, som har to voksne i klassen på samme, fordi kommunen har givet dem grønt lys til at i skære skoledagens længde for til gengæld at have timer med to par voksenhænder.

Men sådan skal det ikke fortsætte, lød i går fra regeringen, som præsenterede et nyt skoleudspil.

Ny vejledning til kommunerne

Regeringen vil nemlig præcisere paragraffen for at nedbringe antallet af skoler, der benytter sig af den.

"Præciseringen gælder bl.a. den nærmere ramme for, hvad der forstås ved, at bestemmelsen kun kan anvendes i helt særlige tilfælde for 4.-9. klassetrin, hvilke krav der stilles til den individuelle begrundelse for brug af bestemmelsen for hver enkelt klasse", står der i regeringens udspil.

Både Ellen Trane Nørby og Merete Riisager har ellers i deres tid som undervisningsminister sat deres underskrifter på såkaldte hyrdebreve, som har opfordret kommunerne til at bruge paragraf 16b's muligheder for at afkorte skoledagen.

I Danmarks Lærerforening kan formand for undervisningsudvalget i DLF Jeanette Sjøberg ikke på nuværende tidspunkt forholde sig til økonomien i regeringens udspil, men hun forstår ikke, at regeringen skriver, at den måde som paragraf 16b bruges på i dag er i strid med intentionerne i lovgivningen.

"Vi kan ikke se nogen faglige begrundelser for at indskrænke brugen af 16b, som den er nu. Vi mener i DLF, at den brug af 16b der er lige nu, er i fuld overensstemmelse med lovens intentioner. At der er grunde til, at der dispenseres", siger Jeanette Sjøberg.

Hun håber ikke, at udspillet vil gå ud over brugen af to voksne i undervisningen.

"Bliver der frigjort resurser ved det her udspil, så vil vi stadig argumentere for to-lærer-ordninger. Vi kan se, at det er en rigtig god ide, og der er belæg for, at det skaber kvalitet i undervisningen".   

Ændring kræver flertal

En kortere skoledag med færre understøttende undervisningstimer og flere fagtimer og en præcisering af paragraf 16b kræver, at regeringen får forligskredsen omkring folkeskoleforliget med, lyder meldingen fra Undervisningsministeriet.

"Der lægges op til at foretage en mindre præcisering af lovteksten i § 16 b, der kan give mulighed for at klargøre forståelsen i lovbemærkningerne. Dette vil naturligvis skulle drøftes i folkeskoleforligskredsen på linje med det øvrige udspil", skriver undervisningsministeriet til folkeskolen.dk i et mailsvar.

Og står det til SF's Jacob Mark, så kommer regeringens udspil ikke igennem på bekostning af to voksne i klasserne.

Han skriver i et blogindlæg på folkeskolen.dk, at det er kvaliteten i de timer som eleverne har, der betyder noget.

"Derfor bør man gøre skoledagen kortere og bruge pengene, man sparer på at sikre, at der er to voksne i klasselokalerne i flere af de timer, der er tilbage. Det vil betyde, at der bliver mere tid til hver enkelt barn, og det betyder at man kan arbejde med børnenes trivsel. Alle børn skal ses og høres, og der skal være plads og tid til forskellige aktiviteter fra time til time. Det er simpelthen lettere, hvis der er to voksne i klassen", skriver han på folkeskolen.dk.

Enhedslisten står uden for folkeskoleforliget, men også Enhedslistens undervisningsordfører kritiserer netop denne del af regeringens udspil:

"Forøgelsen af antallet af fagtimer gør den samlede afkortning af skoledagen alt for lille og er ikke svaret på folkeskolens udfordringer. Det er åbenlyst, at der er problemer med den understøttende undervisning, men løsningen er ikke bare at erstatte den med flere fagtimer. Det er samtidig problematisk, at regeringen vil begrænse skolernes mulighed for at afkorte skoledagen ved brug af lovens § 16 b. Det kan reelt betyde, at mange elever ikke får kortere skoledag end i dag og måske endda får forlænget skoledagen", skriver Jakob Sølvhøj i et blogindlæg på folkeskolen.dk.