Folkeskolereform
2   53

Lærere om skoleudspil: “Det er vigtigt at justere folkeskole-reformen nu”

To lærere fik i dag et håb om, at det bliver muligt at lave bedre skole. De smuglyttede, da regeringen præsenterede et nyt skoleudspil, på den skole, hvor de til daglig underviser.

Lærerne Carsten Bo Mortensen og Matilde Baasch Kristensen stod i dag med ørene tæt på døren til fysik- og kemilokalet på Lillevang Skole i Allerød. Indenfor myldrede kameramænd, journalister, presserådgivere og sikkerhedsfolk rundt om dagens hovedpersoner: Statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager.

Artiklen fortsætter under banneret

I presserummet var der ikke plads til skolens lærere, men de stod tæt nok på døren, til at få et indblik i, hvordan regeringen ønsker at justere folkeskolereformen.

Kortere skoleuger, færre understøttende undervisningstimer og færre vikartimer var blandt de emner, som blev langet over katederet i fysiklokalet.

Og lærerne var positive, da ministrene forlod skolen:

"Med lovning på mere frihed og ro på som Lars Løkke Rasmussen sagde, så giver det mig et håb om, at vi kan vende tilbage til den skole, vi kender. Den vi havde før reformen", siger Carsten Bo Mortensen.

Mathilde Baasch Kristensen bakker ham op: "Det føltes som om, de trækker lidt i land på den nuværende skolereform og indrømmer, at der er plads til forbedringer. At reformen ikke virker efter hensigten".

Ændr gerne skolen nu

Lærerne vil gerne rose regeringen for, at man ikke venter med at evaluere og justere folkeskolereformen til 2020, som det ellers var planlagt.

"Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at justere på folkeskolen nu. Vi har en folkeskole, som er under pres. Det mærker vi hver dag. Udspillet med to færre timer om ugen og de selvkørende skoler virker som udspil, der tager folkeskolen i den rigtige retning", siger Carsten Bo Mortensen.

Mathilde Baasch Kristensen er enig og understreger, at det er vigtigt at stole på skoleledelsens og lærernes faglighed. For ifølge hende er skolerne selv i stand til at løfte opgaven og skabe en god folkeskole.

Kortere skoledage gavner skolen

Forslaget om at forkorte skoleugen med 1,8 timer per klassetrin og veksle understøttende undervisning til fagundervisning, er noget som lærerne på Lillevang Skole allerede har stiftet bekendtskab med. Skolen er nemlig en af de skoler, som har forkortet skoledagen ved hjælp af paragraf 16b, der giver mulighed for at veksle understøttende undervisning til timer med to voksne.

"Det har virket for os. Vi fik to færre lektioner i snit, da vi startede op sidste år. Vi læser dem som tolærerordninger i stedet. Det har været som at få sin gamle skole tilbage", lyder det samstemmigt fra lærerne.

"Vi har valgt at bruge vores tolærerordning til, at vi er to i klasselokalet, men også til at eleverne tages ud af et fag og dermed får styrket et fagområde som for eksempel matematik. For at give ekstra støtte. Så er der en lærer i undervisningen, og en der hjælper den enkelte elev", forklarer Mathilde Baasch Kristensen.

Lærerne er enige om, at de færre lektioner om ugen, har haft stort betydning for eleverne. De kan sagtens mærke, at deres skoledage er blevet kortere. De har blandt andet fået mere tid til fritidslivet, fortæller lærerne.

Regeringen foreslår i udspillet, at paragraf 16b bliver præciseret, så skolerne kun bruger paragraffen i helt særlige tilfælde. Regeringen forventer, at den generelle nedsættelse af undervisningstimetallet, vil betyde, at færre skoler vil bruge den fremover. 

Og den melding var en, som lærerne diskuterede, da de smuglyttede til pressemødet. De er nemlig ikke helt sikre på, hvordan den del af forslaget ville påvirke deres hverdag.

"Jeg tænker på, om tolærerordningen består. Betyder forslaget, at vi skal undervise mindre, eller skal vi løbe stærkere? Nogle af de understøttende undervisningstimer bliver læst af pædagoger, hvis det konverteres til undervisning, så bliver det jo lærere som i stedet skal undervise. Vil det betyde, at jeg får to timer mere at undervise i, eller skal der ansættes flere lærere?", spørger Mathilde Baasch Kristensen.

Håndsrækning til lærerne

Carsten Bo Mortensen mener, at forslaget om at forenkle de faglige bindinger på de tværgående temaer som it og medier og især innovation og entreprenørskab kan hjælpe lærerne. Regeringens mål er, at temaerne indgår i udvalgte fag i stedet for at være en del af alle folkeskolens fag.

"Det giver god mening. Hvis jeg har for mange ting, jeg er bundet op på af tværgående temaer, så giver det mig stress og jag. Det presser den kernefaglige del af mine fag. I hvert fald når det gælder innovation og entreprenørskab. I visse fag, for eksempel religionsfaget med en lille timetal, som jeg underviser i, kan det godt presse kernefagligheden".

Mathilde Baasch Kristensen mener dog ikke, at det skal gælde it og medier, da hun mener, at it og medier er en naturlig del af alle fag.  

Hvor blev dannelsen af?

På forsiden af regeringens udspil står: "Folkets skole. Faglighed, dannelse og frihed".

Men lærerne har svært ved at finde dannelsen andre steder end på forsiden:

"Jeg vil gerne spørge, hvor blev dannelsen af?", lyder det fra Carsten Bo Mortensen.

"Jeg blev vildt spændt da jeg læste titlen, fordi dannelse indgik. Men jeg savner, at det er tydeligt, hvad man vil gøre for at prioritere den almene dannelse. Så vi kan gøre de unge mennesker til dannede demokratiske borgere", siger Carsten Bo Mortensen.



Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ