Else Rasmussen er klasselærer, og hun var frustreret over de mange konflikter i den 2. klasse, hun har. Især var der problemer med drengegruppen. Slagsmål i frikvartererne og uro i klassen var mere reglen end undtagelsen.

Heidi Adéle Have er inklusionsmedarbejder på skolen, og hun lyttede til kollegaens frustrationer. Det udmøntede sig i et intensivt trivselsforløb, der bød på en overraskende opdagelse. I otte uger, to gange om ugen med en dobbeltlektion, hver gang, kom inklusionsmedarbejderen på besøg i klassen. Her lavede Heidi Adéle Have øvelser med eleverne, der skulle løse op for nogle af de konflikter, der var. Imens var  Else Rasmussen og en anden af klassens lærer observatører i timerne.

"Jeg lagde mærke til, at drengene gav forkerte svar på mine spørgsmål. Lærerne fortale mig, at det oplevede de også. Så jeg tog drengegruppen med hen i mit rum, hvor jeg fortalte dem om min opdagelse. Efter lidt tid og spørgsmål fra mig, sagde de, at det var for at være sej, og hvis man ikke er sej, så har man ingen venner," siger Heidi Adéle Have.

Hun udfordrede så drengene til at sige det rigtige svar. De skulle stå oppe på en stol og gøre det foran de andre drenge.

"Så spurgte jeg, om de stadig synes, at den, der havde sagt det rigtige svar, var sej. Og det var han jo," siger hun.

Henrik Amer, der blandt andet har klassen til matematik, gav fænomenet navnet Rasmus Modsat.

"Børn gør det rigtige, hvis de kan. Derfor var det vigtigt at sætte handlingen udenfor dem selv, og ikke tænke, at de gør det, fordi de er slemme og uopdragne. I stedet begyndte vi at sige "Hov, der lavede du vist lige en Rasmus Modsat!", når de bevidst kom med et forkert svar," siger Heidi Adéle Have.

Rasmus Modsat

For klasselæreren var det også en opdagelse, hun kunne bruge til noget.

"Jeg havde da lagt mærke til, at de kiggede sig omkring på de andre, når de svarede forkert, men jeg havde ikke tænkt, at det var fordi, de var bange for at miste venner. Og det er da lidt uhyggeligt at tænke på, at det hang sammen med at blive accepteret af de andre drenge i klassen," siger Else Rasmussen, der fortæller, at hun har fået det ud af trivselsforløbet, at hun skal være mere anerkendende i sin tilgang til eleverne og ikke være så hurtig til at skælde ud - når eleverne for eksempel svarer forkert på et spørgsmål.

Nu hvor Rasmus Modsat er synliggjort, er lærerne bevidste om det og kan agerer ud fra det i timerne, men der er stadig et stykke vej igen for at opnå bedre trivsel.

"Det er et langt sejt træk, og vi arbejder videre med det. Vi har også lavet en øvelse, hvor andre udenfor klassen skulle skrive en rosende sætning om alle eleverne på en blomst, der blev sat på en tegning af et træ og hængt op i klassen. Og da vi informerede forældrene om det, vi havde fundet ud af i trivselsforløbet, var der en forælder, der foreslog, at eleverne hver uge skulle skrive om en positiv oplevelse, de havde haft i ugens løb. Den hændelse kan forældrene så snakke med deres barn om derhjemme," siger Else Rasmussen.

"Det sværeste var, at jeg som lærer, ikke måtte sige noget, når Heidi havde klassen," siger hun.

Der bliver i fremtiden også et stort stykke arbejde at gøre for de nye lærere, der overtager klassen efter sommerferien.

"Drengene i klassen skal jo positionere sig på en helt anden måde nu, hvor de blandt andet ikke skal bruge Rasmus Modsat-metoden. De skal lære at se hinanden på en anden måde, og de skal acceptere, at det faktisk er ok at  være en sød dreng, uden at det koster venskaber," siger Heidi Adéle Have.

Efter den intensive trivselsforløb er slut, har Heidi Adéle Have sagt ja til at komme i klassen en dobbeltime hver 14. dag ind til sommerferien.

"Eleverne ser meget mig som den, der har med trivsel at gøre, og det er vigtigt at holde fast i de gode ting, der i gang i klassen. Der er sat nogle skibe i søen, men der skal holdes snor i dem," siger hun.

Heidi Adéle Have underviser til dagligt i overbygningen, og det har krævet noget ekstra at skulle skabe trivsel i en klasse med mindre børn.

"I de større klasser er det jo problematikker som cutting og Facebook-mobning, og jeg har da også oplevet at stå i 2. klasse, hvor det hele kogte over og skældt ud, hvor jeg truede eleverne med, at de havde ti minutter til at falde til ro, ellers ville jeg aldrig mere komme igen. Det er ikke særlig pædagogisk, og det har givet mig et godt indblik, hvad det er for udfordringer, mine kolleger i de små klasser har. Jeg kunne da også godt tænke mig at være en flue på væggen i de større klasser, som jeg underviser i, for man opdager nogle andre ting, når der ikke er en dagsorden, der skal køres af og man kan sidde og observere," siger Heidi Adéle Have, der snart er færdig med at uddanne sig til AKT-lærer, og hun har taget et PD Modul i Kollegial Vejledning.

"Det har helt sikkert kvalificeret forløbene, at jeg har taget efteruddannelse. Jeg kan også mærke, at jeg har mere pondus i forhold til kolleger, når jeg kommer ind i en klasse, hvor jeg skal lave et forløb", siger Heidi Adéle Have.

eidi Adéle Have (tv) er inklusionsmedarbejder på Vissenbjerg Skole, og hun har kørt et trivselsforløb i en 2. klasse sammen med klasselærer Else Rasmussen. Her skulle eleverne blandt andet få personer udenfor skolen til at skrive en positiv beskrivelse på blomsterblade, der blev sat op på de blomster, der ses i baggrunden.