Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen.

Da fire lærere på behandlingsskolen Idrætsakademiet i Herlev en fredag i januar lufter en række frustrationer overfor deres leder, går de på weekend med en fornemmelse af, at der er blevet lyttet til dem.

Lærerne er frustrerede over, at ledelsen med meget kort varsel har frataget lærerne en ugentlig hjemmearbejdsdag, som de har været glade for. Personaleudskiftning, manglende overenskomst, manglende gennemsigtighed og hård tone i mails er også blandt kritikpunkterne.

Men da lærerne kommer på arbejde om mandagen, bliver én - arbejdsmiljørepræsentanten - bortvist uden løn med øjeblikkelig virkning, og de tre andre fyret med en måneds varsel.

Fyringerne sker efter et forløb med en del udskiftning i ledelse og personale, og både elever og ansatte undrer sig over det. Også Jens Lunden, der er formand for Herlev Lærerforening, modtog opkald fra forældre og ansatte, der ville vide, hvad der foregik på skolen. Han forstår godt reaktionen.

Behandlingsskole med broget historik har tegnet overenskomst med Lærerforeningen

”Vi har nogle dygtige lærere, som har villet gøre et godt stykke arbejde og rykke nogle elever både fagligt og socialt. Og for at gøre det har de brug for et minimum af professionelle vilkår, som de ikke er blevet imødekommet med. Tværtimod blev de mødt med, at de havde for meget forberedelsestid, og generelt fornemmede jeg en manglende anerkendelse og forståelse for den opgave, de skulle udføre”, siger Jens Lunden.

Folkeskolen har talt med to af lærerne, der har fortalt deres historier, som de husker dem, men de ønsker ikke at medvirke i denne artikel.

Undrede sig over droppet overenskomst

Idrætsakademiet har netop underskrevet en overenskomstaftale med Lærernes Centralorganisation. Men det er ikke første gang, at der har været forhandlinger i gang mellem de to parter.

Tilbage i foråret 2022 indgik en nu forhenværende skoleleder i forhandlinger med Lærerforeningen, men helt uventet og til de ansattes ærgrelse, blev forhandlingerne droppet igen i efteråret, og den pågældende leder blev opsagt.

Det var en af grundene til, at de fire lærere i januar gik til den nye skoleleder. Lærerne havde - foruden frustrationen over den mislykkede overenskomstforhandling og den fratagne hjemmearbejdsdag - en række klager.

Lærerne var nemlig generelt frustrerede over, at de følte, at ledelsen tog beslutninger hen over hovedet på dem, og at der ikke var fokus på at sikre lærerne bedst mulige vilkår til at kunne undervise. Til mødet blev også nævnt hård tone, bratte afskedigelser uden forklaring og uigennemsigtighed.

Fakta: Idræts- og Uddannelsesakademiet

• Idrætsakademinets skoletilbud har kapacitet til omkring 120 elever i alderen 10 til 18. Lige nu går der omkring 70 elever med psykiske og faglige udfordringer, som er blevet visiteret af blandt andet Herlev Kommune.
• Skolen fungerer under Folkeskoleloven, selvom den er privatejet, og eleverne skal modtage undervisning og gå til afgangsprøve i 9. klasse. På landsplan findes omkring 70-80 skoler af denne type, som flere og flere elever visiteres til.
• Målgruppen er mellem- og udskolingselever, der er psykisk sårbare og har behov for individuelt tilrettelagt undervisning i en miljøterapeutisk ramme. Det kan dreje sig om elever med angst, OCD, autismespektrumforstyrrelser, spiseforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser eller personlighedsforstyrrelser.
  

Men direktør og stifter af Idrætsakademiet Charlotte Friedrichsen afviser, at lærernes ønske om en overenskomst eller klagen over den inddragede hjemmearbejdsdag har noget med afskedigelserne at gøre.

”Jeg må ikke udtale mig om de enkelte sager af juridiske hensyn, men det er helt andre ting, der ligger til grund for afskedigelserne, og det har på ingen måde noget med overenskomst at gøre”, lyder det.

Charlotte Friedrichsen fortæller, at flere af de tidligere ledere på behandlingsskolen ikke længere er ansat (rettet 12/5, red.).

”Der har været noget ledelsessvigt, nogle dårlige match og generelt en uheldig kultur, som vi rigtig gerne vil gøre op med. Der har været en periode, hvor der ikke har været ro på, og det er det, vi skal have nu. En udskiftning af ledelsen har derfor været nødvendig, og det er også helt naturligt, at der efter mange år skal ske nogle forandringer. Nu har vi et helt nyt ledelsesteam, og vi vil nu se fremad og fokusere på at skabe de bedste rammer for eleverne”.

Uanmeldt tilsyn understreger behov for ændring

Frustrerede forældre og ansatte retter flere gange henvendelse til Herlev Kommune om de fyrede lærere, og det fører til, at kommunen i marts gennemfører et uanmeldt tilsyn på skolen. Det fortæller Marco Damgaard, der er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Herlev Kommune.

”Jeg bliver orienteret af forvaltningen om, at der er noget uro, og at de er blevet kontaktet af både forældre og ansatte, der har været frustrerede. Samtidig har vi set en meget stor personaleudskiftning, og det er på den baggrund, at tilsynet bliver sat i gang. Og det bekræfter jo, at der er nogle bekymringer”, siger udvalgsformanden.

Kommunen skriver blandt andet i tilsynsrapporten, at kun 15 ud af 62 medarbejdere har været så lang tid på skolen, at de kan siges at være ”kulturbærere”. Blandt interviewede medarbejdere er der også frustration over, at ret nye medarbejdere skal lære helt nye op, og at den store udskiftning går ud over eleverne.

Især fyringerne af de fire lærere er noget, de psykisk sårbare elever har reageret på. Kommunen har citeret følgende fra en elev, der beskriver forløbet:

”Vi er kede af, at både tidligere leder og nu 4 medarbejdere er blevet fyret. Og vi har ikke fået noget at vide om hvorfor. Var de for besværlige? Handler det om penge? Eleverne er kede af det – græder, er vrede og kede af det”.

Tilsynsrapporten slutter med en række krav til, hvordan Idrætsakademiet skal forbedre sig for at kunne overholde Folkeskoleloven. Blandt andet skal der sikres tryghed i medarbejdergruppen, mere uddannet personale og mere ledelsesfokus på det pædagogiske og didaktiske.

Marco Damgaard fortæller, at man tager tilsynsrapporten alvorligt.

”Det er jo klart. Herlev har en del børn, som bliver og er blevet visiteret til Idrætsakademiet, og så har vi selvfølgelig et ansvar for, at kvaliteten er i orden. Derfor har vores forvaltning lagt et pres på, at der skulle ske noget”, siger udvalgsformanden og fortæller, at man efter sommerferien vil lave en opfølgning på forholdene på Idrætsakademiet.

Overenskomsten har været vigtig

Det er også efter sommerferien, at den nye overenskomst for lærerne træder officielt i kraft. For Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening, er forløbet på Idrætsakademiet et godt eksempel på, hvorfor en overenskomst er nødvendig.

Eksempelvis sikrer overenskomsten ret til en tillidsrepræsentant, der kunne have deeskaleret konflikten mellem ledelse og lærere.

DLF indgår overenskomst med to dagbehandlingstilbud: Blokade af lignende tilbud har nu varet 2 år

”En overenskomst løser selvfølgelig ikke alt, men den sikrer nogle ensartede rammer og en betydelig grad af beskyttelse, så lærerne er mindre sårbare over for eksempelvis relationen mellem lærerne og den enkelte leder”, siger Morten Refskov.

Marco Damgaard tror også, at Idrætsakademiet er på vej med forbedringer.

”Jeg er meget betrygget i, at det går den rigtige vej nu, og det er denne her overenskomst et tegn på”.

Et voksende marked

Selvom Morten Refskov i Danmarks Lærerforening er glad for den netop underskrevne overenskomst, kigger man generelt med bekymring på private dagbehandlingstilbud, som der findes 70-80 af i Danmark.

”I bund og grund mener vi, at alle elever, og især dem der har det allersværest, skal kunne rummes i folkeskolen – naturligvis i stærkt specialiserede undervisningstilbud, hvis det er behovet. Men at udlicitere undervisningen til private tilbud er sådan set lidt af en falliterklæring”, siger Morten Refskov og tilføjer, at foreningen har set eksempler på profitdrevne private dagbehandlingsskoler, som bestemt ikke har fokus på lærernes vilkår, og hvor undervisningskvaliteten er tvivlsom.

Blokade udvides: DLF-medlemmer må ikke søge job på fem arbejdspladser

Marco Damgaard fortæller, at man i Herlev Kommune også helst så, at elever kunne få undervisning indenfor kommunale rammer.

”Både på grund af, at vi jo gerne ser, at eleverne er tæt på deres kammerater og lærere, men også fordi, vi så bedre kan kontrollere kvaliteten og arbejdsforholdene. Som socialdemokrat er jeg jo interesseret i, at alle elever kan få den bedst mulige undervisning i det kommunale”, siger han og uddyber:

”Problemet er, at der ikke er pladser nok, så det kræver resurser og planlægning, og der er vi, ligesom alle andre kommuner lige nu, meget presset økonomisk”, siger udvalgsformanden og fortæller, at kommunen er i færd med at sikre flere pladser i egne tilbud. Blandt andet vil man på kommunens ungdomsskole oprette endnu en såkaldt Fokusklasse efter succes med den nuværende.

Rettelse 24/5-23: I en tidligere version af denne artikel stod, at en anonymiseret leder på Idrætsakademiet, som en gruppe lærere havde klaget til, var blevet opsagt. Den pågældende leder oplyser, at vedkommende selv opsagde sin stilling. Folkeskolen beklager fejlen.