På sigt håber lærer Annika Orsholt, at eleverne fra pigeskolen i Kenya kan komme på udveksling med elever fra Hvalsø Skole.

»Ugen i Kenya bombarderede mig med ideer«

»Det var svært på forhånd at vide, hvad der ventede os. Ugen i Kenya bombarderede mig med indtryk og ideer til undervisningen derhjemme. Dem skal vi i den kommende tid tage fat på – og så skal vi have udviklet nogle forløb med vores nye venskabsskole, Daraja Academy, en pigekostskole i Kenya.

Publiceret

FAGLIG FORNØJELSE

Der findes regler, krav, elever og kolleger, der har indflydelsepå lærerens undervisning. Nogle gange er indflydelsen positiv.Andre gange irriterende. Men lige meget hvad sker der noget godt engang imellem. Vi spørger lærere, hvornår de sidste gang gik ud adskoleporten med løftet pande og smil på læben.

Annika Orsholt er lærer på Hvalsø Skole iLejre Kommune, hvor hun underviser på mellemtrinnet i dansk,engelsk, musik og historie. I uge 43 rejste hun sammen med en rækkelærere og skoleledere på inspirationstur til Kenya. Det sketegennem Mellemfolkeligt Samvirkes undervisningsprojektVerdensklasse.

Pigeskolen Daraja Academy og Hvalsø Skole er nu blevetvenskabsskoler, og lærerne i Danmark og Kenya skal fremoverarrangere undervisningsforløb sammen. Næste år får Hvalsø Skoledesuden besøg af lærere fra Daraja Academy.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pigerne kommer fra en helt anden skolekultur. Der er 116 elever fra 32 forskellige stammesamfund. De har nok en helt anden motivation end mange elever fra Danmark. Alternativet for mange af pigerne er, at de bliver gift i en tidlig alder. Derfor tager de ikke tingene for givet.

Jeg mener, at de danske elever kan lære noget af den stolthed og det ansvar, som pigerne føler for deres skole.

De er fælles om at gøre Daraja Academy til en god skole med udgangspunkt i fire retningslinjer. De skal være opmærksomme på den rolle, de har på skolen - de skal ikke udnytte deres position. Være åbne, være ærlige og lytte til andre. Være åbne over for forskelligheder og behandle andre med tolerance og respekt. Og så skal de afslutte hver dag bedre, end de startede den. Jeg mener, at vi som lærere og skole kan lære noget af at gøre skolens visioner synlige og brugbare for eleverne, så vi er fælles om at skabe en god skole.

Mine elever var meget interesserede, da jeg snakkede med dem på Skype fra Kenya. Mens jeg var dernede, havde de temauge om Afrika, hvor de primært arbejdede i naturfag med fokus på savannens dyr. Eleverne vil også arrangere indsamlinger, så vi kan sende sko ned til lokalområdet i Kenya, da de hørte om børnenes vilkår dernede.

Planen er, at eleverne skal mødes online på Skype som en samlet flok, hvor vi synger en dansk sang for dem, og derefter synger de en sang på swahili for os. Efter nytår begynder vi nogle nye forløb, hvor eleverne skal lave onlinepræsentationer for hinanden om deres hverdag. Allerede nu synes jeg, det er oplagt at arbejde med verdensmål og klimaforandringer med udgangspunkt i Kenya i for eksempel geografi eller natur/teknologi«.