Ulla Hydens elever fik en ekstra mulighed for at spille de numre, de havde øvet på til prøven, på en lokal musikfestival.
Ulla Hydens elever fik en ekstra mulighed for at spille de numre, de havde øvet på til prøven, på en lokal musikfestival.

Musiklærere: Vi var skeptiske inden, men prøven blev virkelig en god oplevelse

Både Gitte Bjerregaard og Ulla Hyden syntes prøven virkede meget uoverskuelig og omfattende, men elevernes glæde ved særligt den praktiske del af prøven var stor, og de lærte en masse af den. Men begge lærere og formand for Musiklærerforeningen håber på en evaluering af prøvens kategorier. 

Publiceret Senest opdateret

Musiklærer Ulla Hyden måtte svare på Folkeskolens rundspørge om afgangsprøverne ad to omgange.

”Jeg var nødt til at gå ind og svare på spørgsmålene igen efter, at jeg havde haft dem oppe. Jeg var meget kritisk inden, og efter prøven var jeg simpelthen så begejstret. Det samme var mine elever. De har fået så utroligt meget ud af at optræde”, fortæller hun.

Der er ingen tvivl om, at musikprøven for mange lærere har virket uoverskuelig. De er den gruppe af lærere i Folkeskolens rundspørge om afgangsprøverne og deres betydning for fagene, som følte sig mindst klar til prøven, og de er kritiske i kommentarerne:

Vi har ikke prøvet det før, og på den måde kommer lærerne let til at føle, at de også er til prøve, og hvis de ikke passer på, så kan de komme til at dele deres frustrationer med eleverne.

Karen Johansen, formand for Musiklærerforeningen

”Jeg synes, målene for prøven bærer præg af, at de er udformet af folk, som ikke er i daglig berøring med aldersgruppen. Alt for højtravende og ikke umiddelbart en del af elevernes tankesæt”.

En anden skriver: 

”Jeg er meget kritisk over for akademiseringen af musik som valgfag. Mener det er helt forfejlet især i forhold til prøvens forløb og vurderingskriterierne”.

De vælger ikke musik for at læse i en bog

Netop akademiseringen fylder meget for musiklærerne. 

Om undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 12. maj til 19. juni 2023.

566 lærere, som har ført elever op til afgangsprøve i år, har besvaret undersøgelsen.

Spørgeskemaet er distribueret gennem Folkeskolens kanaler og sociale medier.

Samtlige musiklærere, som har svaret på rundspørgen siger, at afgangsprøven påvirker deres daglige undervisning, og 8 ud af 10 oplever, at afgangsprøven er med til at akademisere faget i negativ retning.

Gitte Bjerregaard har undervist i musik på Hurup Skole i Thy siden 2010 og har netop haft sine elever til afgangsprøve. Ligesom Ulla Hyden var hun også mere kritisk over for prøven før end efter. 

Hun har også oplevet, at prøven har påvirket hendes undervisning.

”Jeg vil gerne give dem oplevelser – komme ud og se musik og selv spille, og de har vi også gjort. Men jeg har brugt tid på teori og sat dem til at læse ting, som skulle på pensumlisten. Havde der ikke været prøve, så var teorien kommet mere naturligt ind i forhold til de numre, man spiller”, siger hun.

Fra start har jeg tænkt: Smid prøven i skraldespanden og brug festival som deres ledestjerne.

Ulla Hyden, undervist i musik i 28 år

”De vælger jo musik, fordi de synes, det er sjovt at spille, ikke fordi de synes, det er sjovt at læse i bog. Jeg tænker ikke, at de får voldsomt meget ud af at terpe musikhistorie. Vi kunne have spillet os gennem musikhistorie, og det ville have været have givet dem en hel masse, men det ville have tage meget mere tid, end vi har”, lyder det videre fra Gitte Bjerregaard.

I selve prøven synes hun, at kategorierne ’musik i medier’ og ’musikliv’ var lidt underlige og svære at skelne for eleverne, og prøven virkede meget teoretisk på papiret. 

Men da de først fik fundet musiknumre og spillet, blev det en god oplevelse.

”Vi fik fundet et godt niveau i forhold til, hvad der står, og hvad man kan forvente med folkeskolebriller og i lyset af, at de går i 8. klasse", siger Gitte Bjerregaard.

Det kræver tid at få det legende med

Formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen mener, at udfordringerne skyldes, fordi prøven er ny.

”Vi har ikke prøvet det før, og på den måde kommer lærerne let til at føle, at de også er til prøve, og hvis de ikke passer på, så kan de komme til at dele deres frustrationer med eleverne. Så selv om de måske ikke føler sig helt sikre, så glæder jeg mig over, at det alligevel er ret få, som slet ikke føler sig klar”.

Som i andre fag kommer prøven let til at slå tilbage på faget.

”Hvis vi har den røde tråd i faget helt fra de små klasser, så er prøven i virkeligheden bare en fortsættelse af fagets mål, og så er der ikke nogen grund til stress. Som det er nu, er det som om faget begynder i 7. klasse, og så har man travlt”, siger hun.

Musiklærerformanden er glad for den frihed, der ligger i prøveformen på musik. Der er plads til, at lærerne selv kan tage stilling. 

Men samtidig er det også det, der gør, at der er mange tvivlsspørgsmål, kombineret med at der er mange musiklærere, som ikke er linjefagsuddannede. 

Karen Johansen mener desuden, at man skal se på, hvor meget tid der er til faget.

”Man vil rigtigt gerne, at eleverne eksperimenterer, men det kræver tid. Det samme gælder sang, som lærerne jo også nævner i undersøgelsen, som noget, de ikke føler, de har tid til. Sangen kan let blive nedprioriteret, fordi prøven nærmest er en bandprøve”, siger hun.

Det skal handle om hvad musik kan give dem

Ulla Hyden, som har undervist i musik i 28 år, har meget bevidst ikke villet have fokus på prøven før det sidste halve år af valgfaget.

”Jeg ville ikke starte for tidligt og ikke lade den fylde for meget", siger hun. 

"Jeg har været ked af, at de skulle ende med en karakter. For det må ikke være det, der fylder i musik. Det handler om at forklare dem, hvad musik kan gøre for dem. Vores unge mennesker, som i forvejen har trivselsproblemer, har ikke brug for en karakter. Men musik kan hjælpe dem med at deale med angst og sceneskræk, som de andre fag ikke kan”.

Da Ulla Hyden begyndte at have valgfag på Nordstjerneskolen i Frederikshavn (rettet den 24.6), fik hun stablet et større samarbejde på benene med den lokale musikskole og spillesteder. Derfor har valgholdet de seneste to år sluttet året med, at både 7. og 8. årgang har spillet på en musikfestival på et rigtigt spillested i byen.

På den måde bliver afslutningen ikke ’kun’ prøven, men også en fest og fremvisning for familie og venner.

”Fra start har jeg tænkt: Smid prøven i skraldespanden og brug festival som deres ledestjerne. Musik har alle de her lommer, vi skal besøge. Ofte har de ikke danset og sunget nok i årene før, fordi musik er så nedprioriteret. Men vi kan ikke springe alt det over og så gå til sammenspil. Oveni kommer alle de hurdler og barriere vi skal igennem med børn, der har social angst og ikke vil synge eller stå på en scene”.

Til sidst fik hun travlt med at nå det hele. Men hun oplevede, at eleverne gik ind i faget på en ny måde, da de skulle spille sammen. 

De mødtes i fritiden og øvede, og de glædede sig meget til at vise, hvad de kunne.

”Vi havde en supergod censor, og vi var helt enige om, at vi stod med et kæmpe ansvar for, at de fik en god oplevelse. De skal tro på sig selv, når de færdige, de skal have musik med i deres liv. Samtidig holdt vi den faglige fane højt. De gjorde meget ud af at fortælle deres egen udvikling. Så meget, at jeg endte med tårer i øjnene. Det er de her små stjernestunder, der gør det hele værd”.

Den tilgang støtter formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen fuldt op om:

"Det er elevernes første prøve, så det er vigtigt, at det bliver en god oplevelse. Mit råd er at gå i gang med undervisningen, få styr på planlægning, og så lade være med at snakke prøve, før det er relevant med den børnegruppe, man står med". 

"Prøven må aldrig blive styrende”, siger hun.

 

 

Powered by Labrador CMS