Praktisk-musiske lærere: Tiden til fordybelse og håndværk bliver ædt af afgangsprøven

Valgfagsprøverne slår negativt tilbage i madkundskab, håndværk og design, musik og billedkunst, fortæller lærerne i en ny undersøgelse fra Folkeskolen. Der er kommet for meget fokus på teori og designprocesser, mens tiden til at lære håndværket, undre sig og være kreativ er forsvundet.

Publiceret Senest opdateret

De 2-årige valgfag med afgangsprøve i 8. klasse skulle være en styrkelse af den praktiske dimension i skolen. Men spørger man de lærere, som de seneste uger har brugt mange timer på at eksaminere eleverne, så trækker prøven i den modsatte retning.

I en ny rundspørge foretaget af Folkeskolen blandt lærere, som i år har haft elever til afgangsprøve, svarer otte ud af ti lærere i musik og madkundskab, at prøven er med til at akademisere faget i negativ retning. 

Næsten alle lærere i undersøgelsen fortæller, at det påvirker deres daglige undervisning, at der er prøve. Og på spørgsmålet, om der er noget, de synes er vigtigt i faget, som de nedprioriterer, så svarer mellem 53 og 63 procent af de praktisk-musiske lærere ’Ja’.

Men hvad er det så, de nedprioriterer? 

Der er lidt forskelle på lærernes vurdering af prøvernes betydning for de fire praktisk-musiske fag. 

Om undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 12. maj til 19. juni 2023.

566 lærere, som har ført elever op til afgangsprøve i år, har besvaret undersøgelsen.

Spørgeskemaet er distribueret gennem Folkeskolens kanaler og sociale medier.

I madkundskab fortæller lærerne om for meget fokus frem for praktisk arbejde og glæden ved madlavningen og måltidet.

”Faget er fantastisk og kan fange mange elever, men de vælger det fra, når der er så meget teori”.

I håndværk og design er det frie, lystbetonede projekter, fordybelse, glæde ved faget, kreativiteten og håndværket.

”Glæden ved håndværket kan godt ryge, når eksamen bliver en pisk, der holdes over alle hovedet. Det er ikke nok at blive god ti at høvle og lave et fedt rundboldbat For det er hverken innovativt eller entreprenant”, siger en lærer.

I musik savner lærerne tid til sangtræning, rotation, musikleg og i det hele taget den praktiske tilgang og det at optræde for andre.

”I praksis fylder den mundtlige del efter min mening alt for meget. Det gør, at det kreativt skabende element og andre forløb nedprioriteres en smule, da der skal fart på teorien og emnearbejdet”, fortæller en lærer.

Og i billedkunst er det gå ned i en konkret udtryksform, det impulsivt legende, den frie kreativitet og igen og igen nævnes fordybelsen.

”Alt det, der ikke kan dokumenteres og udstilles nedprioriteres, da man hele tiden tænker på årsudstilling, logbog, procesdokumentation med videre Der er ikke bare plads til leg og krea-glæde”, fortæller en lærer.

Prøverne er meget tidskrævende

Af besvarelserne er det tydeligt, at lærerne i de praktisk-musiske fag har haft en særligt stor opgave med årets prøver, fordi det reelt er første gang prøverne gennemføres, og mange har ikke taget eleverne til prøve før. 

I undersøgelsen svarer lærerne på, om de har følt sig klar til at tage eleverne op til afgangsprøver i deres fag. Her ligger de praktisk-musiske fags lærere helt i bunden af skalaen. 

I madkundskab er der fx 26 procent, der slet ikke følte sig klar, eller stadig var i tvivl om ting. Mens engelsk-, matematik- og dansklærerne ikke overraskende følte sig mere klar til årets prøver.

De fire prøver i de praktisk musisk fag er da også omfattende og forskellige, og det lægger lærerne ikke skjul på i deres besvarelser.

I madkundskab har lærerne brugt meget tid på at forberede prøveoplæg, købe ind og gøre klar. Tid, som de i mange tilfælde ikke har fået dækket. 

I håndværk og design er det i højere grad selve prøveformen, som tager mange timer for lærere og elever, og risikoen for, at nogen når at blive syge på et tidspunkt undervejs, er stor, og det giver nyt bøvl. I musik nævner nogle lærere, at prøven er for højtragende og svær.

Og i billedkunst bruger lærerne meget tid på at forberede årsudstilling med eleverne, og selve prøven er svær. 

”Jeg har aldrig været med til noget så omfattende. Alt skal opfindes – ingen ved noget med sikkerhed, alt skal udarbejdes fra bunden. Jeg har alt i alt brugt ca. 60-80 timer på det, men har ikke fået så meget som fem minutter til det i min opgaveoversigt, da det gælder som almen forberedelsestid”, fortæller en billedkunstlærer.

Svært at passe timerne ind

Oveni kommer, at elevernes hverdag i 8. klasse modsat i 9. klasse fortsætter omkring prøven, fordi 8.-klasserne ikke har læseferie.

”Alt for stor prøve til et fag, eleverne har i to år i udskolingen. Arbejdet med undervisningsbeskrivelse og deadlines inden selve prøven er alt for ambitiøse", siger  fortæller en håndværk og designlærer. 

"At prøven varer over flere uger, er et kæmpe problem i forhold til planlægning og gennemførelse af undervisning i andre fag. Elever, der er syge til del a eller b kræver ekstra planlægning, lærertimer og resurser”, lyder det videre fra læreren.

Formænd: Pas på med at skrue ambitionerne op

Formændene for de faglige foreninger for de fire fag kan alle genkende udfordringerne, som lærerne peger på i undersøgelsen. 

Irene Egeskov Andersen fra Den Faglige Forening Håndværk og design mener, at det kan give mening at samle prøverne så meget som muligt for at skabe en samlet tid, hvor elever og lærere kan koncentrere sig om prøverne.

Og så vil hun gerne nedtone det akademiske i prøverne og fagene.

"Vi skal stadig holde håndværket i hævd og afprøve ting i den daglige undervisning. Prøven må ikke styre for meget, og derfor er det også vigtigt, at lærerne ikke kommer til at skrue de akademiske ambitioner op, fordi de selv er bange for ikke at gøre det godt nok", siger hun.   

Formand for Madkundskabslærerforeningen Lone Carlson peger på, at der er behov for at se på prøven og som minimum en vejledning til, hvordan man kan indfri målene mere eksemplarisk. 

"Faget skal bestemt have ambitioner, men man skal passe på ikke at komplicere det og at lade en prøve, som jo er helt outdated fylde for meget". 

Også i billedkunst sætter formand Lykke Andersen en fed streg under, at man skal passe på ikke at skrue niveauet for højt op.

"Nogle steder er man endt med at bruge oceaner af tid på logbøger, men det står der ingen steder, at man skal. Stod det til mig, skulle vi ind og revurdere prøvevejledningen, så den ikke er så meget op til fortolkning, at det risikerer at blive skruet op", siger hun.

Formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen er glad for den frihed, der ligger i prøveformen i musik. 

Men der har også været meget tvivl blandt musiklærerne, og fordi der er så mange, der ikke er uddannet til faget, er der en risiko for, at lærernes usikkerhed om prøven kommer til at fylde. 

"Det er svært at få styr på prøven første gang, og jeg er bange for, at lærerne er kommet til at dele deres frustrationer med eleverne, fordi de ikke har været godt nok klædt på. Men jeg ser virkelig også mange positive oplevelser og høje karakterer ved prøverne", fortæller hun.