Omkring halvdelen af tysk- og fransklærerne mener, at dele af deres fag nedprioriteres grundet forberedelse til afgangsprøverne. 

Ifølge lærerne, der har deltaget i Folkeskolens spørgeskemaundersøgelse blandt tysk- og fransklærere, der i år har ført elever til eksamen, går det blandt andet ud over den mundtlige del af faget, hvor der er mindre plads til smalltalk og hverdagssamtale. 

Bjarne Czeloth, der er faglig rådgiver på folkeskolen.dk/tyskfransk mener ikke, prøverne behøver gå ud over træningen af hverdagssproget, som stadig bør være en stor del af faget.

”Det der med at øve hverdagssproget, synes jeg hænger fint sammen med den mundtlige afgangsprøve. Jeg synes eksempelvis, at det at øve sig i smalltalk er ekstremt vigtigt, så det ville aldrig blive nedprioriteret i min undervisning”, siger Bjarne Czeloth og fortsætter:

”Men jeg synes heller ikke, at det er på bekostning af forberedelsen til afgangsprøver – snarere tværtimod”.

Modet på sprog

Flere af tysk- og fransklærerne, der har svaret på Folkeskolens spørgeskema oplever, at  afgangsprøven har konsekvenser for elevernes lyst til at lære sproget.

”Det er enormt svært for eleverne bare at finde glæden ved at lære et nyt sprog, når de konstant bliver mindet om, at der er en prøve. De er nærmest angste for at skulle op, og fordi de ved, de bliver vejet og målt hele tiden, tør de ikke kommunikere og kaste sig ud i at fejle – som jo er den eneste måde, man kan lære et nyt sprog på. Undervisningen bliver styret af kravene til prøven samt af kravene til tekstopgivelser som minimum fra 8. klasse, hvis ikke tidligere”, skriver en lærer i undersøgelsen.

Og ifølge Bjarne Czeloth er det en ærgerlig konsekvens.

”Jeg tror, at det er enormt forskelligt, hvor meget afgangsprøverne fylder for eleverne, og jeg tror, at man som lærer skal forsøge at få prøverne til at fylde så lidt som muligt, så eleverne også kan få lov til at lade prøverne fylde så lidt som muligt”, lyder det fra Bjarne Czeloth.

Status og klarhed

Derudover mener lidt over halvdelen af tysk/fransklærerne i  Folkeskolens undersøgelse, at prøven giver faget højere status, mens kun 36 procent mener, at det ikke påvirker sprogfagets status, at der er en afgangsprøve.

Engelsklærerne er glade for afgangsprøverne

Dog er langt de fleste tysk- og fransklærere godt eller nogenlunde klædt på til årets afgangsprøver.

”Det, der kan skabe usikkerhed op til afgangsprøverne, kan jo være, hvis der kommer ændringer i prøvevejledningerne i løbet af skoleåret. Og det sker simpelthen fra tid til anden, og det er ikke godt”, forklare Bjarne Czeloth og slår fast:

”Men jeg synes, at prøvevejledningen i tysk overordnet set er brugbar, og det tror jeg er en af grundene til, at tysklærerne føler sig godt klædt på til årets afgangsprøver”.