Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I februar startede Trivselskommissionen en høring om, hvordan vi kan fremme trivslen for vores børn og unge. De danske unge mistrives nemlig i en grad, der ikke er set før, men heldigvis er det noget, de voksne tager seriøst. Trivselskommissionen opfordrede lærere fra hele landet til at give deres besyv med på, hvordan vi kan få børn og unge til at trives bedre.

Den slags opfordringer skal man ikke give til mig to gange. Jeg har nemlig været lærer i 24 år, og jeg har aldrig oplevet end større mistrivsel blandt mine udskolingselever, end jeg gør i disse år. Så her er mine tre bud på, hvor vi kan starte, hvis vi kan komme mistrivslen til livs.

Skær ned på afgangsprøverne

For en del af mine elever kulminerer mistrivslen i midten af 9. klasse - altså der, hvor vi trykker speederen i bund til sidste rally: Afgangsprøverne. Kravene til hvad eleverne skal kunne efter 9. klasse er blevet enormt store. Det, de lærer i 9. klasse i dag, er det jeg lærte, da jeg gik i 3.g.

Kognitivt kan nogle følge med, men rigtig mange slår sig på de krav, der stilles og får unødvendige nederlag. Afgangsprøverne er alt for mange i antal og alt, alt for komplekse til børn på 15 år. I vores nabolande, Norge og Sverige, går eleverne til langt færre afgangsprøver. Den vej bør vi også gå i Danmark.

Vi skal lære børn, at livet også gør ondt

Mange forældre er blevet mere aktive i skolehjemsamarbejdet. Det er godt, men de kommer ofte til at gøre deres børn en bjørnetjeneste ved altid at være klar til at forsvare deres barn. Børnene får en idé om, at de som individ kommer før fællesskabet, men det er fællesskabet, vi skal læne os ind, når livet er svært.

Mange unge har også fået en idé om, at livet ikke må gøre ondt. Det må - og skal - det, men der skal være nogle voksne, der forstår at være en solid rygstøtte bag børnene, når livet gør ondt. Hvis forældrene har for travlt og lærerne ligeså - så bliver den rygstøtte enten ikke-eksisterende eller værre: En eller anden tilfældig influencer overtager rollen som den, der giver de unge livsråd.

Vi voksne, både derhjemme og i skolen, skal dyrke fællesskabet langt mere, og vi skal vise dem, at det er okay og helt naturligt, når livet er hamrende besværligt, og at det endda gør ondt engang imellem. Vi skal også lære dem, at det er de stærke fællesskaber, der hjælper os igennem de svære perioder i livet.

Vi skal lære børn, at de er gode nok

En undersøgelse fra Børnerådet viser, at 14 procent af adspurgte drenge og 37 procent af adspurgte piger i 9. klasse tænker ofte eller hele tiden over deres vægt. Samtidig er 16 procent af eleverne utilfredse eller meget utilfredse med deres krop. De spejler sig i influencere og amerikanske tv-serier og tror, at det er sådan, man ser ud. 

Vi voksne må gå foran og vise, at en krop bare er en krop. Stop med at tale grimt om dig selv. Italesæt at det, vi ser på skærmene, ikke er virkeligt. Lad dit barn eller din elev vide, at det er godt nok præcis, som det er.

Puha, der er så meget, jeg kunne skrive om trivsel. Jeg har slet ikke berørt skærmene og diagnoserne, men det kan være, at du, der læser med, har noget på hjerte til Trivselskommissionens høring. Herfra skal der i hvert fald lyde en opfordring: Afgiv dit høringssvar.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk