Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Et klasseværelse i dag kan indeholde mange problemstillinger. Elever, der mistrives, har ”læsehad”, vægrer sig mod at gå i skole eller er voldelige både over for jævnaldrende og læreren. Selv har jeg som skolepsykolog og supervisor oplevet en magtesløshed hos mange lærere. Den fører mig frem til en erkendelse af, at når lærere oplever ikke at slå til i den pædagogiske dagligdag, skyldes det ikke, at de ikke mestrer det ”fag–faglige”.

Årsagen er entydigt elevernes adfærd, at for mange så at sige ikke vender hovedet den rigtige vej. Derfor må det for mange lærere? føles som en lettelse, at Trivselskommisionen for nylig kom med sine anbefalinger til, hvordan man kan hjælpe børn til at få en højere grad af tilpasningsevne, vedholdenhed og robusthed. Den opfordrer til mere autoritet og tydelige voksne i opdragelsesprocessen både i hjem og skole.

Man kan se dette som et opgør med, hvad jeg vil kalde flere årtiers opdragelsessvigt.

Dannelsesprocesser og opdragelse

Tag f.eks. den aktuelle debat om det såkaldte ”læsehad”. Når noget er svært, siger den nye generation af elever tit: ”Så gider jeg ikke.” Og det kan jo være svært at læse, fordi der stilles krav om vedholdenhed, som kan være svær at mobilisere, hvis man helst vil underholdes hele tiden. Der er tale om en generation, der gennem ideen om medindflydelse og demokrati samt myten om ”det kompetente barn” er blevet voksengjort, hvor de bliver spurgt om mange forhold, som de dybest set er ude af stand til at forstå. Det er af vital betydning, at eleverne lærer, at der kan blive sagt ”du skal… det er noget jég bestemmer”, for lærerne ved, hvad der skal arbejdes med i skolen, har ansvaret for eleverne, deres læring og trivsel.

Dannelsesprocesser og opdragelse kan derfor ikke virke helt uden konflikter, for her står læreren med sine krav, og de krav støder ofte sammen med elevernes umiddelbare ønsker. Men det er som om, der ikke må opstå konflikter i klasseværelset. Konflikter kan dog være en vigtig kilde til udvikling, når vi ellers forsøger at håndtere dem og acceptere dem. Og stor tak til Trivselskommisionen for at påpege dette.

Kompromisløs forældreopbakning

Men er det ikke forældrenes ansvar at opdrage deres børn? Det simple og umiddelbare svar er naturligvis jo, men børn er i skolen op mod 10.000 timer, og det er helt absurd at forestille sig, at de slet ikke skulle opdrages i de mange timer. Vi har faktisk en ganske bred og dyb viden om, hvad der skal til: Tydelige voksne såvel i skole som hjem, der stiller krav og som er sikre på, at børnene har forstået kravene, en kompromisløs forældreopbakning til de normer og værdier, som skolen repræsenterer, og endelig et konstruktivt samarbejde mellem forældre og skolens medarbejdere.

Dannelse og opdragelse er en af de helt afgørende strenge at spille på for skolen. En dannelse og opdragelse, der handler om robusthed, men som også drejer sig om nysgerrighed og om at være samvittighedsfuld. Problemet er, at skolens opdragelse tit fremstilles som noget, der står i modsætning til, og som hæmmer elevernes udvikling. Derved overses, at skolen med dens krav kan være en forud­sætning for udvikling og trivsel. En skole, hvor læreren genvinder sin autoritet.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk