I 2017, 2018 og 2019 skulle alle 9.-klasseelever - alene eller i grupper - op til en praktisk-mundtlig prøve, hvor de arbejdede med en naturfaglig problemstilling på tværs af geografi, biologi og fysik/kemi. I 2020, 2021 og 2022 har prøven været aflyst.
I 2017, 2018 og 2019 skulle alle 9.-klasseelever - alene eller i grupper - op til en praktisk-mundtlig prøve, hvor de arbejdede med en naturfaglig problemstilling på tværs af geografi, biologi og fysik/kemi. I 2020, 2021 og 2022 har prøven været aflyst.

Afgørelsen om den fællesfaglige naturfagsprøve udskudt

Den fællesfaglige naturfagsprøve er aflyst for tredje gang i træk, og derfor har undervisningsministeren meddelt, at den ikke kan evalueres som planlagt i år.

Publiceret

For tredje år i træk er 9.-klassernes fællesfaglige prøve i naturfagene aflyst på grund af coronapandemien. Dermed har prøven været aflyst lige så mange gange, som den har været gennemført. Faktisk er prøven fortsat et forsøg, og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har netop meddelt Folketinget, at den afsluttende evaluering af fællesprøven ikke kan gennemføres som planlagt, fordi prøven endnu engang er aflyst. Evalueringen af danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt prøven skal gøres permanent, men evalueringen bliver nu først gennemført i 2023 og skal være afsluttet i november næste år.

Fællesfaglig prøve

Prøven, som er fælles for fagene fysik/kemi, biologi og geografi, er en praktisk/mundtlig prøve, der både tager udgangspunkt i undervisningens fællesfaglige fokusområder og i Fælles Mål for de enkelte fag. Prøven kan aflægges individuelt eller i grupper på to-tre elever. I løbet af en to-timers periode inkl. karakterfastsættelse aflægger fire, fem eller seks elever prøve samtidig.

Til prøven opgives en række fællesfaglige fokusområder, hvortil eleverne formulerer forskellige naturfaglige problemstillinger med tilhørende arbejdsspørgsmål fra både fysik/kemi, biologi og geografi. Elevens/gruppens naturfaglige problemstilling og arbejdsspørgsmål til prøven skal være forskellig fra undervisningens naturfaglige problemstilling og arbejdsspørgsmål.

Kilde: Prøvevejledningen, 2019

Eleverne foretrækker gruppeprøven i naturfag frem for prøve i de enkelte fag, viste en evalueringsrapport efter det første år med den fællesfaglige prøve i geografi, biologi og fysik/kemi. Men de færreste lærere er uddannet i alle tre fag, og 74 procent af de adspurgte lærere følte sig udfordret på deres faglige kompetence. Et flertal af lærerne støttede prøven, men blandt fysik/kemi-lærerne var der en del modstand, og mange vurderede, at det fællesfaglige arbejde er ødelæggende for faget og fagligheden.

Fordi prøveformen kun har eksisteret i tre år, før de blev coronaaflyst, har formand for Biologiforbundet Brian Ravnborg tidligere over for folkeskolen.dk givet udtryk for, at lærerne hurtigere bliver rustne, når de ikke har haft ret mange års erfaring at trække på. Også formand for Undervisningsministeriets Opgavekommission i naturfag Ulla Hjøllund Linderoth er bekymret:

"Det er svært at undgå, at den oparbejdede erfaring med prøverne og samarbejdet omkring dem indenfor og på tværs af skoler kommer til at lide. Der bliver noget at samle op på, når prøverne næste gang skal afholdes", skrev hun på sin blog efter sidste års prøveaflysning.

Powered by Labrador CMS