Bachelorprojekt

Multiple choice-test i geografi kan ikke leve op til Fælles Mål

Afgangsprøven demotiverer elevernes interesse for kernen i geografifaget, skriver Lotte Gynthe i sit bachelorprojekt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg har været så heldig at undervise periodevis i geografi i tre år i henholdsvis 7. klasse, 8. klasse, og til sidst i en 9. klasse," fortæller Lotte Gynthe Nielsen i indledningen til sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg. Det har givet et indblik i, hvordan elever i folkeskolen oplever faget. Det var kun i praktikken i 9. klasse, at hun oplevede "motivationstab hos enkelte eller flere af mine elever."  De var meget opmærksomme på, hvad de ville blive testet i til afgangsprøven og spurgte til, hvad de skulle bruge af viden til prøven, "i stedet for at være nysgerrige og undrende, på den åbenbart anderledes måde, jeg tilrettelagde og gennemførte min undervisning på," end deres lærer, som underviste med henblik på afgangsprøven. En del af eleverne begrundede deres manglende interesse med, at faget var uinteressant og ligegyldigt. Og nogle mente, "at de sagtens kunne gætte sig til en god karakter i afgangsprøven og derfor ikke tog faget så alvorligt," fortæller Lotte Gynthe. Geografilærerne står altså i et dilemma, "da jeg netop mener, at faget bidrager til elevernes almene dannelse gennem opbygning og nuancering af elevernes verdensopfattelse og omverdenforståelse," skriver hun.

Devaluerer afgangsprøven faget?

Devaluerer afgangsprøven faget?

Det førte til følgende problemformulering for bachelorprojektet: "Er afgangsprøven i geografi med til at skabe et motivationstab hos eleverne i undervisningen, når de kun prøves i afgrænsede kundskaber og færdigheder? Påvirker det på samme tid lærerens didaktiske handlinger i faget og i så fald, hvordan er det så mulig at navigere, som lærer på disse præmisser, så fagets hensigter og mål er i fokus og undervisningen ikke devalueres?"

Manglende interesse og mistolkning

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Manglende interesse og mistolkning

Lotte Gynthe havde ikke oplevet faget siden hun selv gik i folkeskolen, og dengang prægede det hende ikke særligt. "Derfor startede min personlige interesse for undervisningsfaget først, da jeg skulle vælge linjefag på læreruddannelsen. Efter en orientering om faget, følte jeg mig draget til faget og dets betydning i mange faglige og samfundsmæssige sammenhænge. Jeg oplevede vel nærmest en dobbelt åbning og fagets mangfoldighed åbnede sig for mig. Desværre har jeg gennem min færden i praksisrummet oplevet motivationstab og manglende interesse for faget eller endda mistolkning af faget og dets indhold hos både elever, forældre og lærere."

Multiple choice-test fra 2007

Multiple choice-test fra 2007

I 2003 viste en undersøgelse i dagbladet Politiken, at halvdelen af de danske gymnasieelever ikke vidste, hvor Nakskov ligger. "Undersøgelsen skabte stor røre og opmærksomhed, og afgangsprøven i geografi blev som følge deraf indført. (i 2007). Der var i starten en stor debat om, hvordan prøven skulle udformes, og flere geografilærere havde et ønske om, at geografi skulle have en mundtlig prøve, da det er vanskeligt at vise sammenhængsforståelse, praktiske færdigheder og evne til at argumentere gennem en multiple choice-prøve. Dette skete ikke og prøveformen blev en skriftlig prøve i form af en multiple choice-test, der skal løses digitalt og eleverne har 30 minutter til at besvare spørgsmålene."

Lotte Gynthe har interviewet en folkeskolelærer og en efterskolelærer om, om de baserer deres undervisning på afgangsprøven. Svarene lyder:

Folkeskolelærer:"Nej ikke specielt og så alligevel. I 9. klasse skeler jeg meget mere til prøven end jeg gør i 7. og 8. klasse. I 9. klasse spidser det især til efter jul, hvor de bliver introduceret for prøveformen og tidligere års prøver."

Efterskole:"Til det må jeg svare ja."

Forskelliglærere motivationstyper

Forskelliglærere motivationstyper

Hans Vejleskovs definition af begrebet motivation antyder, at motivation er det, der får os til at gøre noget eller ikke at gøre noget. Motivationen er drivkraften bag handlingerne. Vejleskov skelner mellem forskellige motivationstyper, der spiller en afgørende rolle for undervisning og læring, og Lotte Gynthes interview med elever viser, hvor forskelligt de kan være motiveret.  N vil helst være aktiv, hvor M helst vil sidde stille og løse en opgave:

N:Jamen, hvis noget fanger mig og hvis det er sjovt, så gider jeg godt følge med. Jeg vil helst få det ind på en kreativ måde med lege eller andre aktiviteter. Tekster er kedelige, så gider ikke læse en masse. Jeg kan godt lide at vide, hvad det er, man skal kunne. Altså så jeg ved, hvad målene er, samt hvad jeg skal bruge fremover og til eksamen. Så føler jeg, det er vigtigt. Og når det er vigtigt, er jeg motiveret.

M:Jeg synes, at det er nemmest at få stillet en opgave, der skal løses, eller læse en tekst og finde frem til et svar. Gider ikke helt det kreative og andre aktiviteter.

Skolen har ikke altid en hovedrolle

Skolen har ikke altid en hovedrolle

Men motivation handler også om andet end den enkelte individs tanker, interesser og følelser. Den handler også om de ydre stimuli som samfundets kultur, trends og sociale fællesskaber. "Med dette mener jeg, at skolens plads i elevernes liv er central, men den spiller ikke altid hovedrollen i deres verden. Deres interesser kan præges af vennernes interesse. Forældrene kan ligeledes være med til at presse deres børn til bestemte karakterer i forskellige fag eller i forskellige uddannelsesretninger." Og så kan eleverne være opsat på at få en god karakter i opgaver og til afgangsprøven. "Jeg oplever, at eleverne gerne vil opnå gode karakterer og at dette kan være en motivationsfaktor. Dog oplever jeg også, at denne motivation adskillig gange netop er, at opnå selve karakteren og ikke vejen derhen. Med det finder jeg, at eleverne er meget bevidste om, hvad der kræves for at opnå en god karakter i eksempelvis geografi, og gider derfor ikke spilde tiden på, hvad de anser for unødige aktiviteter."

Eleven N siger fx:

Jeg er faktisk ikke voldsomt motiveret til geografitimerne. Hvis jeg for eksempel har en dårlig dag, føler jeg ikke for at høre efter, da jeg jo heller ikke mener, faget er så vigtigt. Jeg kan jo bare gå ind på intra og finde det vigtige, jeg skal kunne og så læse det op. Så ved jeg, hvad prøven indeholder, og hvad jeg skal kunne. Jeg har prøvet før ikke at læse til prøven og det gik fint. Fik da 4 bare fordi jeg gættede mig frem.

"Eleven her har tydeligvis mistet nysgerrighed såvel som præstationsmotivet i undervisningen, da hun mener, hun kan gætte sig til en udmærket karakter i prøver og test uden at læse op og gøre sig umage i undervisningen. Dog omtalte hun i tidligere eksempel, at kreative aktiviteter i undervisningen kunne vække hendes kognitive motiver, så som interesse og nysgerrighed, og herved få hende til at deltage aktivt i undervisningen."

Der skal skabes mening

Der skal skabes mening

Det er Knud Illeris' tese, at al læring involverer indhold, drivkraft og samspil. "Som følge heraf må en analyse af en læringssituation eller læringsforløb involvere disse tre dimensioner. Og vi kan i den anledning ikke kun se på motivation som en afgørende faktor for læring. Endvidere er det i Illeris' optik at disse dimensioner omfatters af en samspils- og en tilegnelsesproces, der begge skal være aktive for at eleverne lærer noget. I geografi er der, som i alle de andre fag, et indhold der skal læres og i indholdsdimensionen omhandler det derfor typisk viden, kundskaber, færdigheder, forståelse, indsigt med mere. Herigennem skal eleverne skabe mening og mestring, som dermed styrker deres funktionalitet. Det drejer sig altså ikke kun om de forskellige ting, der skal læres, men også om at der skal skabes mening med det lærte."

Tirsdag til fredag - fra interesse til larm

Tirsdag til fredag - fra interesse til larm

Samspilsdimensionen omfatter handling, kommunikation og samarbejde, hvor det tilstræbes, at opnå en social og samfundsmæssig integration mellem eleven og dens omgivelser. Det kan fx være mellem eleverne, men også mellem elev og lærer. Illeris mener desuden, at al læring er situeret, "og jo mere aktiv og engageret den lærende involverer sig i samspillet, jo større bliver læringsmulighederne. Dette samspil er også en af processerne i læringsforståelsen, da processen mellem elev og omgivelser er en indre mental tilegnelses- og bearbejdelsesproces, hvor motivationerne fra samspillet integreres med resultaterne af tidligere læring."

Om to principielt identiske undervisningssituationer refererer Lotte Gynthe fra sin logbog fra henholdsvis tirsdag og fredag i uge 43 på Midtjysk Efterskole:

Tirsdag:Eleverne havde en god forforståelse og vidste allerede en del om emnet. De arbejdede godt samt viste interesse og nysgerrighed.

Fredag:Utaknemlig time. En undervisningstime lige efter middagspausen og efter timen har eleverne weekend. De var meget larmende og det var svært at sætte sig igennem. De koncentrerede sig ikke og snakkede hist og pist om alt andet end geografi. Jeg tror ikke de lærte noget i denne time.

"Det viste sig senere i mit praktikforløb, at det ikke kun var samspillet, der havde en afgørende rolle i klassen, men timens placering, altså sidste time inden weekend, også spillede ind. Her er der netop tale om de ydre læringsbetingelser og stimuli, der kan spænde bredt fra alle de udefrakommende forhold, der kan ramme individet og den situation læringen finder sted i."

Afkrydsningsprøver kan ikke leve op til Fælles Mål

Afkrydsningsprøver kan ikke leve op til Fælles Mål

Efter en analyse og reference til debatter på Skolekom lyder en konklusion: "Selv om prøverne løbende bliver forbedret, vil det ikke være muligt at lave afkrydsningsprøver, hvor eleverne får mulighed for at analysere og forklare sammenhænge, hvad der er så vigtige for faget geografi og som er nødvendigt for at leve op til kravene i Fælles Mål. Noget kunne tyde på, at enkelte lærere og elever er bevidste om dette og at det smitter af på motivationen og ambitionsniveauet i undervisningen. Ikke desto mindre mener mange lærere, at der er kommet mere fokus på faget, hvilket er positivt. Faget bliver respekteret mere, nu hvor der er en afgangsprøve, eleverne kan komme op i sidst i 9. klasse, hvilket er med til at styrke faget i skolen, så der ikke bliver undervist i tilfældige emner og indhold."

Svækker motivationen, men højner faget betydning

Svækker motivationen, men højner faget betydning

Konkluderende skriver Lotte Gynthe Nielsen, at hun ikke har et entydigt svar på, om afgangsprøven er med til at skabe et motivationstab hos eleverne, som går ud over deres læring i den daglige undervisning. "Flere forhold gør sig gældende, blandt andet den måde læreren håndterer faget og undervisningen på. I den sammenhæng kan lærerens håndtering hænge sammen med de trange vilkår, faget lever under i folkeskolen. Det begrænsede timetal kan vanskeliggøre udfoldelsen af aktiviteter og måske derfor tyer nogle lærere til at springe lidt hen over dette felt, da eleverne ikke bliver vurderet på dette i afgangsprøven. Som lærer vil man jo gerne vise udadtil, gennem klassens karaktergennemsnit, at eleverne har lært stoffet og er dygtige. Så hvis lærere tyer til denne form for undervisning, hvor afgangsprøven er grundlag for indholdet, kan jeg i så fald antage, at afgangsprøven sætter ambitionsniveauet for lærerens undervisning, som så kan have en afsmittende effekt på elevernes motivation."…

Afgangsprøven kan have negativ effekt på elevernes motivation, men samtidig har den har højnet fagets betydning i folkeskolen og i samfundet, konkluderer Lotte Gynthe Nielsen.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes vi linket til højre under EKSTRA: "Multiple choice-test versus motivation i geografi."

Powered by Labrador CMS