»Eleverne har brug for en klar struktur og synlige mål, så jeg gør meget ud af at forklare, hvad vi skal og hvorfor«, fortæller Rasmus Hougaard, som bistår Buster Emil og Olivia med deres filmanmeldelser.
»Eleverne har brug for en klar struktur og synlige mål, så jeg gør meget ud af at forklare, hvad vi skal og hvorfor«, fortæller Rasmus Hougaard, som bistår Buster Emil og Olivia med deres filmanmeldelser.

Specialskole har succes med at føre elever til afgangsprøve

Med struktur og individuelle løsninger giver Harløse Skole sine elever med autisme lyst til at lære. De fleste kommer fra almene skoler i 5. til 8. klasse, og det kan tage et par år at afstresse dem, så trods gode faglige resultater er det for sent at føre dem tilbage til folkeskolen.

Publiceret

Ti gode råd

Elever med autisme skal lære at begå sig både fagligt, socialtog selvstændigt. Harløse Skole har disse råd til folkeskoler:

1 Lad dig ikke såre/irritere af eleven, men 
 anerkend elevensproblemer.

2 Skab et struktureret og accepterende miljø i klassen.

3 Skæld ikke ud og undgå at optrappe konflikter. Vis/sig, at duved, at verden kan se kaotisk ud gennem autistiske »briller«.

4 Ved konfliktløsning - undgå at relatere til tidligereepisoder.

5 Sørg for, at eleven altid ved, hvad han/hun skal, også ifrikvarteret. Visualiser/konkretiser det. Det behøver ikke at værei form af billeder. Jo ældre eleven er, desto mere skriftlige kaninformationerne være.

6 Vis velvilje over for, at eleven trækker sig fra klassen. Defleste gør det mindre og mindre, når man samtidig arbejder med,hvordan de kan deltage fagligt og socialt i klassen uden at fåstress.

7 Lær eleven strategier til at planlægge og tænke frem, deltagei gruppearbejde, stille spørgsmål uden at ryge ud ad en tangent, oghvad eleven kan gøre, når han/hun bliver vred eller usikker.

8 Lyt til eleven. En elev på Harløse Skole sagde for nylig, athan ikke kan fordrage spørgsmål a la »Har alle madpakke med?« Detkan han umuligt svare på, så nu bestræber lærerne sig på at sige:»Alle, der har madpakke med, kommer herover«.

9 Lyt også efter, hvad eleven ikke siger. Spørg ind for at sikredig, at han/hun har forstået/er blevet forstået.

10 Eleven har brug for at lære både faglige og socialekompetencer, så lad lærere og pædagoger indgå i et ligeværdigtsamarbejde.

Harløse Skole

Harløse Skole åbnede som amtsskole med 18 elever i 2001. I dagligger det stabilt på 80 elever fra 0. til 10. klasse. Skolen ejesaf Hillerød Kommune og er takst-finansieret. Der er venteliste påat komme ind.

Skolen danner klasser med seks til otte elever, som passersammen fagligt og socialt. Skolen vurderer klassesammensætningenhvert år, men ændrer så lidt som muligt, da eleverne har brug forstabilitet. På den anden side skal de prøve noget, der er svært,imens de er i trygge rammer.

Alle har en skoledag fra 8 til 15. Det skaber forudsigelighedfor eleverne og giver tid til at arbejde både fagligt og socialt.Eleverne har samme fag som i almenskolen, men lærere og pædagogerskruer op og ned for det faglige indhold, alt efter hvad elevernekan magte.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Okay, Olivia og Buster Emil. Nu tænder I computeren og går på jeres dropbox og finder den anmeldelse, I er i gang med. Vi skal arbejde koncentreret i 25 minutter. Så holder vi en lille pause, inden vi arbejder igen«.

Klasse B på specialskolen ved Hillerød har dansk, og lærer Rasmus Hougaard beskriver nøje, hvad der venter eleverne, som går i 8. til 10. klasse. Som skolens øvrige elever er de normalt begavede, men de har autisme, så de har brug for overblik, struktur og synlige mål.

Der går syv elever i klassen. På en tavle står skrevet i hånden, hvad hver enkelt skal lave: To er til fysik på en folkeskole, én er i praktik, én skal først læse med klassens pædagog ude på gangen, hvorefter han skal sidde på sin plads i klassen og arbejde selvstændigt. Og så mangler der én. Hun havde ellers glædet sig til Folkeskolens besøg, men på dagen er spændingen måske blevet for stor, vurderer Rasmus Hougaard.

Han sidder mellem Olivia og Buster Emil ved fællesbordet.

»Hvordan er handlingen i filmen«, spørger han.

Buster Emil uddyber, hvad han har set, og Rasmus Hougaard tilbyder at skrive de første linjer af anmeldelsen, inden han overlader tasterne til eleven og drejer sig mod Olivia og taler med hende om, at hun skal gå ned i filmens lag. Imens kommer Christopher ind ad døren og går over til sin arbejdsplads i hjørnet.

»Rasmus, vil du komme og hjælpe mig?«

Christopher skal danne sætninger med bestemte ord, og Rasmus Hougaard sætter ham i gang. Han vender tilbage til Olivia og læser, hvad hun har skrevet.

»Ja, ja. Det er rigtig godt, Olivia«, siger han begejstret.

To elever fik høje karakterer

Målet er at gøre eleverne klar til afgangsprøverne. Skolen har ikke altid set prøverne som en oplagt mulighed, for da den åbnede i 2001, gik de ældste elever i 4. klasse. Da de kom i udskolingen, ville to elever op i engelsk og fik høje karakterer. Det blev startskuddet til at fokusere mere på det faglige.

»Det var tilfældigt, at vi kom i gang med afgangsprøverne, men når noget virker, fortsætter vi med det. Afgangsprøverne skal ikke kun være for dem, der kan få 12. 7 og 4 er også fine karakterer«, siger afdelingsleder Ida Simonsen.

Ikke alle kan håndtere at gå til prøve, men det handler om at tro på, at det kan bære.

»Vi stiller et bord med grøn dug op og viser, hvordan en mundtlig prøve foregår. Det gør vi flere gange, for det har vores elever brug for. Vi har elever fra 8. klasse, som deltager i terminsprøverne for at forberede sig til afgangsprøverne i 9. klasse«, fortæller Rasmus Hougaard.

En elev har fundet ud af, at han ikke skal have blandet slik med til skriftlige prøver.

»Han brugte alt for meget tid på at vælge slik og blev stresset. Bagefter talte vi os frem til, at han kun skal have én slags slik med«, fortæller Randi Bæksted, som er pædagog for 8. klasses elever.

Harløse Skole deltager også i de nationale test, som man betragter som en gave.

»I timerne viser eleverne ikke altid, hvad de kan, men det gør de på en pc, så lige pludselig opdager vi, at de kan noget, vi ikke troede, de havde styr på«, siger skoleleder Annette Fønsskov.

Skolen tør give tid

Nogle elever har hele deres skolegang på Harløse Skole, andre begynder, forholdsvis hurtigt efter at de har fået en autismedia­gnose, men de fleste kommer i 5. til 8. klasse og har ofte været igennem flere skoleskift. Til sidst er de holdt op med at komme i skole.

»Vi bruger op til et par år på at afstresse dem og overbevise dem om, at de er gode nok. Vi bruger meget tid på at give dem værktøjer, som hjælper dem til at fungere i en for dem uforudsigelig verden. Derefter har vi kun lidt tid tilbage til at arbejde med det faglige og få dem videre på en ungdomsuddannelse, samtidig med at de træner sociale færdigheder«, siger Annette Fønsskov.

Skolen fanger eleverne ved at tage individuelle hensyn. Det er Buster Emil et eksempel på. Han er ny elev på skolen. Inden han kom på besøg, havde skolen fået at vide, at han er glad for at tegne.

»Mange kommer med den holdning, at skolen er noget lort, så vi sørger for, at de kommer til at arbejde med noget, de kan lide. Derfor fandt vi tegneredskaber frem til Buster Emil«, siger Ida Simonsen.

Skolen tager også højde for, at Buster Emil foretrækker at cykle de 18 kilometer i skole, da han ikke bryder sig om at køre med bus og tog. I folkeskolen blev hans cykel ofte ødelagt, men i Harløse har han fået adgang til et aflåst skur, så han ikke behøver at være nervøs for sin cykel.

Der er lærere og pædagoger i alle klasser, og de diskuterer løbende, om vægten skal ligge på det faglige eller det sociale. Mennesker med autisme har nedsat forestillingsevne, så når klassen har været til fødselsdag hos en kammerat, tror eleverne, at det foregår på samme måde hver gang. Men fødselsdage forløber ikke ens.

»I Indskolingen er vi nødt til hver gang at gennemgå i detaljer, hvad der skal ske, lige fra vi tager af sted, til vi er hjemme igen: Hvad får vi at spise, hvad skal vi lave, og hvornår er vi hjemme. Samme metode bruger vi i udskolingen, når vi forbereder dem på afgangsprøven: Hvad stresser dig, og hvad kan du gøre ved det? Vi prøver at udvide deres erfaringer«, siger pædagog Randi Bæksted.

Brug for stier

Stort set alle skolens elever fortsætter på en ungdomsuddannelse. En del kommer på særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, STU, fordi de har brug for mere tid og struktur, end de kan få på almindelige ungdomsuddannelser. Så kan de måske senere tage hf. Men der er tidligere elever, som i dag læser på universitetet. Alligevel vil det være svært at inkludere eleverne i folkeskolen, selv om de kunne få støtte, mener ledelsen. I hvert fald som rammerne er i dag.

»Man siger, at det er bedst med mindst mulig indgriben, så skolerne prøver og prøver med inklusion. Vi vil helst have dem ind som små, så vi kan lære dem strategier til at begå sig. Hvis vi samtidig kunne få et tæt samarbejde med deres almenskoler, når de efter nogle år var parate til at komme tilbage, ville meget lykkes«, siger Annette Fønsskov.

Der mangler at blive trådt stier mellem specialskolerne og folkeskolerne, tilføjer Ida Simonsen:

»Vi skal lave et flow, så eleverne får hjælp, inden de kommer i for store problemer. Det kan være et detektivarbejde at finde ud af, hvad der kan bringe en elev videre, og i folkeskolen har man meget lidt erfaring at trække på, hvor vi hele tiden sparrer med hinanden«.

Harløse Skole tilbyder support til folkeskoler. Det første år fik skolerne et antal besøg, som var finansieret centralt, men nu skal de selv betale, og det har fået efterspørgslen til at falde, selv om behovet blandt lærere er der.

»Når vi holder åbent hus en gang om året, kommer mange lærere, også fra andre kommuner, og spørger os til råds. De betragter det som et gratis minikursus«, siger Annette Fønsskov.

Powered by Labrador CMS