<span class=" custom-2" data-lab-text_color_desktop="custom-2">Debat: </span>Er dit barns hjerne også ved at ’dø af sult’?

Debat: Er dit barns hjerne også ved at ’dø af sult’?

Charlotte Kærslund Lærer

Publiceret torsdag 20. oktober 2022 - 10:30 Senest opdateret torsdag 20. oktober 2022 - 16:23

Hvad er det, der sker med vores børn i disse år? Som skolelærer igennem 20 år har jeg både en menneskelig og en professionel interesse for børns ve og vel. Desværre bliver jeg mere og mere bekymret over de officielle tal, vi ser.

Vi skolelærere opererer med et fagligt begreb, som hedder at være ’læringsparat’. Dette begreb indebærer, at barnet har energi til dagens opgaver, kan koncentrere sig, husker sine ting og det, vi gennemgår i løbet af dagen.

Vi ved alle, at man er mest læringsparat, når der er ro på i familien, når man har sovet godt, og når man har spist godt. I denne artikel vil jeg fokusere på det at have spist godt. Det gør jeg, fordi mange tilsyneladende ikke ved præcist, hvor vigtigt dette er for barnets hjerne og de kognitive funktioner.

Heldigvis eksisterer der en omfattende dokumentation på området, som er tilgængelig for den nysgerrige læser. Der er en noget nær fuldkommen sammenhæng mellem industrialiseringen af vores fødevarer og stigningen i børns kognitive vanskeligheder. Kunne der mon også være en egentlig årsagssammenhæng?

Det mener mange forskere, at der er. Der er endda nogle, som kalder det, vi ser, for ’børnelivsstilssygdomme’. Fra 2000 til 2020 steg antallet af børn med angst, depression og ADHD m.m. med mange hundrede procent.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er nu så grelt, at i 2020 har 15 procent af børnene en diagnose, når de fylder 18! Hvorfor ser vi disse voldsomme stigninger? Er det fordi, vi som samfund ikke søger at gøre noget ved det? Nej bestemt ikke. Der bruges mange ressourcer på dette, men alligevel bliver tallene ved med at stige.

Det er som om, vi er oppe mod en usynlig fjende, som bliver stærkere for hvert år, der går. Jeg synes, vi skylder samfundets børn at vende hver en sten for at finde årsagen. Også selvom der skal sluges nogle kameler.

Ud over de nævnte kategorier af udfordringer, som er meget tydelige, fordi der laves faktuelle statistikker på dem, sidder mange skolelærere med en voksende gruppe af børn som ’bare’ har mere og mere svært ved at huske og koncentrere sig, efterhånden som dagen skrider frem.

Hvis vi spørger de forskere, som kender til sammenhængen mellem kost, hjerne og kognitive evner, får vi nogle svar, som både er veldokumenterede og næsten ikke koster noget at implementere, så skylder vi ikke vores børn og unge i det mindste at prøve dem i praksis?

Fakta om omega-3

1. Dit barns hjerne består hovedsageligt af fedt, og en stor del af det skal være af typen DHA, som er en langkædet omega-3-fedtsyre. DHA kan vi kun få fra fede fisk og alger (og tilskud).

2. Hvis dit barn ikke får omega-3 nok i kosten, vil dets hjerne i stedet inkorporere omega-6-fedtsyrer. Disse fedtsyrer kommer fra lyse planteolier, kornprodukter, kød fra moderne opdræt og forarbejdede fødevarer.

3. Både omega-3 og omega-6 er ’essentielle fedtsyrer’. Det betyder, at de er vigtige for kroppens og hjernens normale funktion. Desværre kan vi ikke danne dem selv, og vi er derfor nødt til at spise dem på daglig eller nær daglig basis.

4. Problemet er, at det er let at få omega-6 og svært at få omega-3. De fleste får alt for meget omega-6 og alt for lidt omega-3. Derfor er hovedparten af befolkningen i dag langt fra den anbefalede balance.

5. Dette er problematisk, fordi omega-6 er inflammatorisk, og omega-3 er anti-inflammatorisk. Det betyder, at hvis balancen tipper for meget til fordel for omega-6, har barnet en kronisk inflammation i både kroppen og hjernen.

6. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at balancen mellem omega-6 og omega-3 ikke overstiger 4 til 1. Desværre ligger det europæiske gennemsnit nu på ca. 15 til 1 (og stigende) og langt højere hos børn, fordi de ofte spiser mindre fisk og flere forarbejdede fødevarer end de voksne.

Her for nylig var jeg til en faglig konference i Oslo, hvor der var fokus på børns hjerner. Her fremlagde tre internationalt anerkendte forskere nogle yderst tankevækkende forskningsresultater om sammenhængen mellem børns hjerneudvikling og deres kost. I den sammenhæng var der et stort fokus på essentielle fedtstoffer i maden (se faktaboks).

Et af de mest spændende indslag på konferencen var, da en professor i ernæring fra Gøteborg Universitet viste, hvordan man med en blodprøve havde målt balancen mellem omega-6 og omega-3 på ca. 40.000 børn. Kun 800 børn ud af de 40.000 levede op til de offentlige anbefalinger på området (se faktaboks).

Når du først har fået øjnene op for dette, er det svært ikke at se det alle steder. Du kan f.eks. google på ord som ’omega 6/3 ratio’ i kombination med ’children’ og ’anxiety, depression og/eller dyslexia’. Så kommer du ind i PubMeds internationale videnskabsdatabase og opdager, at der i mange år har været udført kvalitetsforskning på sammenhængen mellem omga-3 og børns kognitive vanskeligheder, og at sammenhængen er signifikant.

Man ved hinsides al tvivl, at børn får alt for lidt omega-3 og man ved, hvordan det kan løses. I den danske lægehåndbog anbefaler man, at børn spiser 2,5 – 3 gram omega-3 om dagen. Det kræver at barnet spiser fed fisk hver dag. Her står også, at 10 procent aldrig spiser fisk, at 75 procent spiser for lidt, og at børn spiser mindre fisk end voksne. Så måske ligger en vigtig del af forklaringen på børns kognitive vanskeligheder lige for næsten af os, nemlig på barnets tallerken.

Hvordan er vi havnet her? Der kan være flere svar på dette, men et åbenlyst svar er, at vores fødevareunivers har ændret sig meget de seneste par generationer. Vi er gået fra naturlige råvarer produceret i lokale landbrug og vildtfanget fisk til en kost, der i dag i høj grad består af stærkt forarbejdede fødevarer med lavt nærringsindhold.

Det har taget et par generationer, så de fleste har ikke tænkt over det. Og en af de fødevarer, der har lidt størst skade i denne proces, er omega- 3. Vi spiser mindre og mindre fed fisk. Dels fordi det er blevet meget dyrt, og dels fordi mange ikke bryder sig om det. Og lige præcis her er børnene førende, for fiskefingre, tun og panerede fiskefileter tæller altså ikke med.

Så mit spørgsmål til dig er: Hvor tit spiser dit barn sardiner, ansjoser, makrel, sild eller vildfanget laks? Hvis de skal opfylde WHO’s anbefalinger, skal de spise det hver dag! Det samme gælder anbefalingerne i den danske lægehåndbog. Hvis ikke de gør det, skal de have flydende fisk – altså omega-3 som tilskud.

Vil det kunne gøre en forskel på børns kognitive formåen? Videnskaben siger ja, det kan det med stor sandsynlighed. Dette er ikke ment som et angreb på alle de velmenende fagpersoner, som søger at hjælpe de børn, der har vanskeligheder, men derimod et forslag til, at man allerede tidligt inkluderer denne viden i indsatsen for at hjælpe vores børn. Eller måske skal vi have som mål at gøre denne viden til almen praksis ved middagsbordet. Hvad gør du?