Med et mål om at hjælpe elever i specialtilbud til øget trivsel og viden om deres mentale sundhed søsatte Dansk Skoleskak projektet HPS – Hjernen på skemaet i august 2021. Ved hjælp af bræt og brikker arbejder undervisningsmaterialet blandt andet med selvregulering, selvfølelse, samarbejde og koncentration. Nu viser en evaluering, at indsatsen nytter.

200 lærere og pædagoger har deltaget i Hjernen på skemaet. 69 af dem har besvaret et evalueringsskema fra Epinion, og tre ud af fire siger, at skakundervisningen har bidraget til at flytte elevernes tro på egne evner. Underviserne vurderer, at elevernes selvkontrol styrkes, og at programmet er virkningsfuldt til at arbejde med elevernes bevidsthed om mental sundhed.

Eleverne lærer om stier i hjernen

Læringschef Mikkel Nørgaard fra Dansk Skoleskak er glad for, at det har en positiv indvirkning på elever med særlige behov at spille skak i undervisningen.

”Ifølge WHO betyder mental sundhed, at man føler sig i stand til at håndtere de udfordringer, man møder i hverdagen. Man kan løse problemer, man har en kritisk tankegang, og man kan anvende løsningen af et problem i en anden kontekst. Alt det kan man blive bedre til ved at træne stierne i hjernen. Det svarer til træde en sti i skovbunden tydeligere ved at gå på den igen og igen. Den tankegang bringer vi ned på børneniveau”, siger han.

Det er ikke tilfældigt, at Mikkel Nørgaard bruger udtrykket stier i hjernen. Metaforen er indlejret i undervisningsmaterialet, så eleverne lærer og forstår udtrykket.

I evalueringen svarer 68 procent af eleverne, at de har hørt om stier i hjernen, mens resten enten ikke har hørt begrebet eller ikke ved, om de har. Det kan skyldes, at deres underviser i stedet har sagt ‘at træne hjernen’ eller ‘at øve sig’, lyder det i rapporten.

Dobbelt firkantethed gavner eleverne

Evalueringen gør ikke meget ud af at forklare, hvorfor det gavner eleverne, at lærere og pædagoger inddrager skak, men det kender Mikkel Nørgaard svaret på.

”Vi har talt med lærere og pædagoger om, at det skyldes den dobbelte firkantethed i skak. For det første er brættet og felterne kvadratiske. For det andet indeholder skak en klar adfærdsnorm: Man ser hinanden i øjnene og giver hånd før kampen. Man taler dæmpet i respekt for, at andre i lokalet skal tænke sig om. Og man har respekt for sin modstander og siger tak for kampen”.

Samtidig byder skak på samvær med begrænset interaktion: Man skal ikke forholde sig til en masse kropssprog, man bliver ikke påvirket af lys og lyde som i et computerspil, og man skal vente på, at den anden tænker sig om.

Som sidegevinst er mange elever blevet bedre til at håndtere tab og vind.

”Konkurrenceelementet i skak giver lærere og pædagoger mulighed for at tale med eleverne om, at hjernens amygdala er en alarmknap, som går i gang, hvis man bliver vred over at have tabt et spil. Men at man kan øve sig i at bevare roen. Det kan lærere og pædagoger overføre til andre sammenhænge, for eksempel til idrætsfaget”, siger Mikkel Nørgaard.

Eleverne lærer at være søde

Evalueringsinstituttet har både interviewet elever og undervisere fra de 37 skoler, som har deltaget i evalueringen. Det har affødt en række eksempler på elever, som har udviklet sig personligt. Det tæller alt fra elever, som i stigende grad anerkender og interagerer med hinanden socialt, til elever, som har fået forbedret deres koncentrationsevne.

”En dreng, som sjældent siger noget pænt, sagde til en af de andre, at han faktisk var en rigtig god skakspiller. Og det er en dreng, han ellers ikke har noget med at gøre”, siger en underviser i rapporten.

En anden synes, at eleverne er blevet mere rummelige, og oplever mere fællesskab mellem dem.

”De opsøger hinanden i pauserne og spiller nogle gange skak eller taler om skak. Jeg oplever, at eleverne øger deres netværk også på tværs af mellemtrin og udskoling”.

En tredje underviser er både positiv og en anelse skeptisk.

”Nu da vi har spillet det i et par år, får de nogle færdigheder automatiseret i forhold til at sige ’god kamp’, ’tak for kampen’, at passe på hinandens ting og hjælpe hinanden. Det kan man se, at de har lært gennem forløbet. Det er svært at sige, hvor meget af det de har fået med ud i frikvarterne, men de har alligevel fået noget, og de er blevet mindet om, at man skal prøve at være søde ved andre og hjælpe andre”.

Man lærer at være tålmodig

Der er også elever, som sætter ord på, hvad de har fået ud af at deltage i Hjernen på skemaet.

”Når man lærer at slappe af i skak, kan man bruge de til at slappe af, når man er ude i samfundet”, siger en elev i evalueringsrapporten, mens en anden fremhæver den ro, skak giver:

”Jeg har ikke bestemte strategier, jeg kan bare bedre få ro på mig selv”.

En tredje elev har lært at være stille, at sidde stille og høre efter og at være rolig.

”Vi lærer det oppe i hjernen, fordi vi gør det flere gange. Så sidder vi stille og roligt og hygger os, og så falder hjernen stille og roligt til ro”.

En elev har fundet ud af at være tålmodig i andre sammenhænge. For eksempel i en kø.

”I skak venter man jo på modstanderen”, forklarer eleven om.

Tilbuddet fortsætter og åbner for nye skoler

Hidtil har Hjernen på skemaet været støttet af Det Obelske Familiefond, men midlerne hører op til årsskiftet. Alligevel fortsætter tre ud af fire af de 44 deltagende skoler i projektet frem til sommerferien.

”De fleste af skolerne har enten lavet en ny aftale eller er på vej til at gøre det. De finansierer det selv, og vi kan se, at folkeskoler med specialafdelinger vægter det, mens det er sværere at få mindre private dagbehandlingstilbud til at blive”, siger Mikkel Nørgaard.

Derudover er Dansk Skoleskak på vej til at indgå aftaler med skolerne uden slutdato, og til marts bliver det muligt for nye skoler at købe adgang til materialet. Det er delt i tre niveauer, som henvender sig til elever i forskellige aldre og kognitive niveauer. Hvert niveau består af 60 lektioner.