Antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser er på ti år steget med cirka 39 procent, så omkring 73.000 børn og unge under 18 år i dag lever med psykiatriske diagnoser med ADHD, autisme og belastnings- og tilpasningsreaktioner som de mest hyppige.

Selv om der også er sket en stigning i antallet af medarbejdere, herunder læger og sygeplejersker, og i udgifterne til børne- og ungdomspsykiatrien, har regionerne fortsat svært ved at sikre, at børn og unge udredes inden for de lovpligtige 30 dage. 

Tværtimod steg ventetiden til udredning fra gennemsnitligt 76 dage til 115 dage i perioden 2019 til 2022.

Retten til udredning indenfor 30 dage skal sikre, at børn, unge og forældre kan få klarhed om, hvad børnene og de unge fejler med henblik på hurtig behandling, så de kan komme tilbage til hverdagen med familie, skole og fritidsaktiviteter. 

Rigsrevisionen kalder det derfor stærkt utilfredsstillende, at regionerne hverken overholder retten til udredning inden for 30 dage eller informerer patienterne om deres rettigheder, hvis de 30 dage overskrides.

”Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at børn og unges udredningsforløb i 2022 i gennemsnit var næsten fire gange længere end de lovpligtige 30 dage”, skriver statsrevisorerne i en beretning om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien.

Ministeriet får et fejlagtigt positivt billede

Rigsrevisionen tog selv initiativ til undersøgelsen i januar 2023, og også Indenrigs- og Sundhedsministeriet får kritik, nu da beretningen er færdig.

”Statsrevisorerne påtaler skarpt, at ministeriets nationale overvågning af regionernes overholdelse af udredningsretten ikke er retvisende, selv om Statsrevisorerne allerede har kritiseret dette forhold i 2018. Ministeriet får fortsat et fejlagtigt positivt billede af den faktiske grad af overholdelse af udredningsretten”, konkluderer statsrevisorerne.

Tre af de fem regionerne har i hele undersøgelsesperioden indberettet oplysninger, som systematisk undervurderer patienternes ventetid til udredning.

27.000 blev ikke udredt til tiden

I 2022 blev 19.308 børn og unge henvist til udredning for en psykisk sygdom. Det er en stigning på 3.379 henvisninger i forhold til 2020.

”Børn og unge, som henvises af kommunen eller praktiserende læge til udredning i sygehusvæsenet, kan have mange forskellige symptomer på psykiske lidelser og problemer, for eksempel angst, der kan føre til skolevægring”, lyder det i beretningen.

Statsrevisorerne hæfter sig blandt andet ved disse resultater fra undersøgelsen:

• I cirka 70 procent af forløbene i børne- og ungdomspsykiatrien udredes patienterne ikke inden for 30 dage. Det svarer til, at over 27.000 børn og unge i perioden 2019 til 2022 ikke er blevet udredt inden for 30 dage.
• Ventetiden til udredning steg fra gennemsnitligt 76 dage til 115 dage i perioden 2019 til 2022.
• Regionerne har i 52 procent af forløbene ikke givet børn og unge den udredningsplan, de ifølge loven har krav på, når de ikke bliver udredt inden for 30 dage.
• Regionerne har i 63 procent af de forløb, hvor børn og unge har ret til udvidet frit sygehusvalg, ikke informeret patienterne om rettigheden.
• Der kan i perioden 2019 til 2022 påvises op til 11,8 dages længere udredningstid for børn og unge af resursesvage forældre.

Statsrevisorerne peger på to alvorlige fejl

Statsrevisorerne finder det nødvendigt, at regionerne bruger analysens resultater som afsæt til at afdække mulige årsager til de påviste uligheder for børn og unge. Dertil kommer disse alvorlige fejl i registreringspraksis:

• Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark har systematisk indberettet, at patienterne er endeligt udredt efter første samtale, selv om en stor del af disse udredningsforløb fortsætter efterfølgende.
• Indenrigs- og Sundhedsministeriet har først den 22. december 2023 opdateret den vejledning, som ministeriet stillede Statsrevisorerne i udsigt i forbindelse med en beretning om udredningsretten fra 2018. Vejledningen skal sikre, at regionerne får en fælles fortolkning af patientrettighederne og en ensartet praksis for at indberette, hvornår patienternes rettigheder er overholdt.

Desperate forældre går til private psykiatere

Ventetiderne i det offentlige får flere forældre til at overlade udredningen til private psykiatere. Men alt for ofte godtager lægerne i den offentlige børne- og ungdomspsykiatri ikke disse udredninger, fortæller forsikringsselskaber, børne- og ungepsykiatere samt en række patientorganisationer til dr.dk.

En af dem er Bedre Psykiatri, hvor Jane Alrø Sørensen er generalsekretær.

”Det er et ret stort problem. Det er desperate forældre, som har ventet i årevis på hjælp til deres børn i det offentlige. De ender med at bruge deres forsikring eller at betale for at få en privat udredning. Men så bliver de afvist, når de har brug for behandling i det offentlige efter udredningen”, siger hun

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) undrer sig over, at de private udredninger afvises.

”Det er ingen hemmelighed, at vi har en børne- og ungdomspsykiatri, som er presset. Derfor skal vi bruge vores resurser bedst muligt, så regionerne har en forpligtelse til at se på det her, for der skal ikke laves unødigt dobbeltarbejde”, siger hun til dr.dk.

I september 2022 aftalte et bredt flertal i Folketinget en 10-årsplan, som løfter psykiatrien med 0,5 milliarder kroner fra 2023 og frem.