Håndværk og design i udskolingen kræver et højere kompetenceniveau af lærerne både i forhold til det teoretiske og det håndværksmæssige, siger underviserne på læreruddannelsen.

Læreruddannere i h&d: Valgfaget gør sikkerhedskursus uundværligt

Underviserne i håndværk og design på læreruddannelsen arbejder på at geare faget til, at de kommende lærere også skal undervise i udskolingen. Mere teori, bedre håndværkskompetencer og maskinsikkerhedskursus er nødvendigt, siger de.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fremover skal håndværk og designlærere også kunne undervise i 7., 8. og 3. klasse. Det kræver ekstra kompetencer. Derfor er underviserne på landets læreruddannelser i gang med at finde ud af, hvordan de kan dygtiggøre de studerende inden for de eksisterende rammer. De venter, ligesom folkeskolernes lærere, med længsel på de nye læseplaner for faget.

Flertal: Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i udskolingen

"Vi er ved at tænke det obligatorisk valgfag ind, for det får en betydning. Vi må betragte det som et større fag, og det har også en effekt, at det er blevet prøvefag. Det er både teori, designproces og måske især håndværket, der skal hæves. Det er ingen hemmelighed, at de mangler håndværksmæssige kompetencer, når skal ud og undervise, og i udskolingen bliver det endnu mere påkrævet" siger Lars Nilsson, som underviser på læreruddannelsen på Campus Carlsberg.

Han mener, at dannelsesperspektivet og praksisfagligheden kommer endnu mere i spil, og at sikkerhedskurset, som de studerende mange steder fortsat ikke automatisk får, er blevet endnu vigtigere.

Skoleleder: Det er for farligt uden maskinkursus

"Hos os har vi stadig intet sikkerhedskursus. Jeg ville gerne give dem en uges undervisning, inden de starter, og så kunne de opøve maskinfærdighederne i løbet af uddannelsen. Det bliver endnu vigtigere nu, for det hører med til lærernes overfaglighed, så de kan støtte elevernes arbejde. Det er mesterlæreguidning hen til succesoplevelsen, og der er maskiner nødvendige. Vi kan jo mærke presset på efteruddannelsen. Og dér blev vores to sikkerhedskurser overtegnet på 14 dage".

 

Trædrejning og formgivning

Ove Eskildsen fra Læreruddannelsen i Jelling og Peter Hersted fra læreruddannelsen i Vordingborg er enige. De er ikke gået i gang med konkrete ændringer af fagene endnu, da der ikke er meldt mere ud fra ministeriet. De har begge fundet måder at få sikkerhedskurset ind i de studerendes uddannelse, hvilket de er meget glade for, fordi de mener, at det vil være essentielt for faget særligt i udskolingen. "Man kan som lærer tilrettelægge undervisningen meget bedre, hvis man kan bruge de store maskiner selv og ikke skal købe tingene færdigt. Det er rigtigt dyrt og man kan ikke opfylde elevernes designbehov, hvis man ikke kan hjælpe dem med at virkeliggøre deres ønsker i forhold til design", siger Ove Eskildsen, og Peter Hersted supplerer:

"Jeg kan ikke forestille mig, at det kunne gå, hvis de ikke have maskinsikkerhedskursus. Og jeg kan slet ikke forestille mig, at de kan undervise i udskolingen uden de store maskiner, for de vil ikke kunne nå ret langt. Så vil det i hvert fald kræve, at man investerer i helt nye mindre maskiner på alle skolerne", siger Peter Hersted.

Nye håndværk og designlærere kan ikke betjene de store maskiner

Hos ham er man allerede i gang med et modul om visuel formidling i udskolingen, der er rettet mod både billedkunst og håndværk og design. Og så er de i gang med et samarbejde med den lokale erhvervsuddannelse for, at sætte gang i de studerendes viden om håndværksfagene. Han glæder sig meget til, at faget skal udvides og til, at eleverne også skal til prøve. Men han kunne godt tænke sig, at det også blev afspejlet i den mængde tid underviserne har til at uddannede lærerne.

"Det stiller større krav til deres fagfaglige ballast, når de skal ud og undervise større børn, og timetallet er allerede beskåret så kraftigt, at vi må nøjes med eksemplariske nedslag".

Ove Eskildsen mener, at udvidelsen giver anledning til at tage fat på det, som i sløjd og håndarbejde var lidt mere specielt og de områder som er lidt mere krævende end børn i 3.-6. klasse kan håndtere. Han peger på fx på trædrejning og formspænding.

"Det er positivt for faget, at man kan komme til at arbejde med lidt mere udfordrende ting. Men det bliver i høj grad noget, som de studerende også må arbejde videre med selv. Hos os har de lige været på et todages drejekursus.  Det ville man jo i gamle dage bruge en uge på, men det her giver dem et grundlæggende og en masse viden om træteknik og værktøj og materialer. Jeg siger nogle gange til de studerende, at de skal betragte faget som en julekalender - vi åbner en masse låger for dem, men de skal selv genåbne dem for at komme ind. Det er lidt utilfredsstillende, men sådan må det være, når vi ikke har mere tid".

 

Bæredygtighed og større differentiering

Bolette Kremmer, som underviser på læreruddannelsen på Nyelandsvej er enig med de andre undervisere i, at det bliver nødvendigt med sikkerhedskurset fremover, mens Annette Fiskaali, som underviser på læreruddannelsen i Aalborg mener, at man med den korte forberedelsestid i skolen er bedre tjent med at investere i mindre maskiner eller købe træet mere eller mindre færdigskåret. Men de er begge enige i, at der er brug for en opkvalificering af de studerendes kompetencer generelt i forhold til de nye valgfag.

"Det betyder noget for, hvilken bevidsthed de skal have om forskellige designprocesser, og hvordan man kommer dertil. Vi har jo talt om det allerede i forhold til vejledningen til praksisfaglighed. Hvordan ser man tegn på læring og hvad er det for områder, der skal indgå i upv'en. Det skal vi jo have medtænkt i designprocesserne", siger Bolette Kremmer Hansen.

Hun ser som mange frem til at læse den nye vejledning, som de skal bruge for at planlægge næste års undervisning, men hun er overordnet glad for ændringerne.

Praktiske valgfag er en realitet efter sommerferien - men læseplaner er ikke på trapperne

"Det bliver et mere komplekst fag - men også væsentligt mere spændende. Det synes jeg virkelig. Når de skal undervise i udskolingen, skal vi op på et højere håndværksmæssigt niveau. Jeg tænker, vi skal arbejde med beklædning, iscenesættelse af mode og krop, meget gerne i forhold til bæredygtighed og forbrug. Der må bliver plads til noget af alt det, der faldt ud, da håndværk og design erstattede sløjd og håndarbejde. Der er en masse virkelighedsnære problemstillinger i forhold til det tøj, de går i, som er aktuelle i udskolingselevers liv. Det er måske den mest brændende platform i forhold til håndværk og design lige nu".

Annette Fiskaali peger derudover på differentieringen i opgaverne og mere innovation

"Det fylder meget også, når jeg har kompetenceløft, at de skal til at undervise i valgfag. Og noget af det, jeg kan hjælpe de med er at de opgaver vi arbejder med skal være mere differentierede.  Derudover bliver der også i højere grad brug for de digitale skiteseringsprogrammer, 3D-print, lasercuttere og et øget fokus på teknologiforståelse i faget. Innovation og entreprenørskab er et væsentlig omdrejningspunkt og her kommer de nye teknologier i spil".