”Jeg kan godt lide at læse, også selvom det tager lang tid .... Når vi læser den samme bog i klassen, når jeg ikke altid at blive færdig. Jeg skal læse hurtigt, og så forstår jeg ikke, hvad jeg læser - ikke rigtigt. Så har jeg ikke lyst til at snakke med, for måske er det helt forkert. Det er pinligt ....”

Udtalelsen kom fra en elev, der er udfordret af ordblindhed, som Mathilde Kamstrup Ditlevsen interviewede i forbindelse med sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Vordingborg ved Professionshøjskolen Absalon. Den peger ind i, at ordblinde elever ofte kobles af, når klassen skal læse længere tekster.

På hver årgang i skolen er der helt op til syv procent af eleverne, der er ordblinde – hvilket svarer til to ordblinde elever pr. klasse, skriver Mathilde Ditlevsen. Men undersøgelser viser, at mange lærere ”ikke oplever, at de har tilstrækkelig viden om ordblindhed i forhold til deres praksis, herunder at flere dansklærere ikke føler sig kompetente i brugen af læsestrategier målrettet elever med læse- og stavevanskeligheder”. Det forringer i sidste ende ordblinde elevers mulighed for at udvikle deres faglige viden og færdigheder, og derfor er Mathilde Ditlevsen i projektet optaget af at undersøge, hvordan man i højere grad kan støtte ordblinde elever, når der skal læses særligt længere tekster i danskundervisningen.

”Hvordan kan fælles læsning kvalificere arbejdet med læseforståelsen hos ordblinde elever, så eleverne finder læsningen af længere sammenhængende tekster meningsfuld, og hvilken virkning har denne læseform på elevernes læseengagement og faglige virkelyst”, spørger hun i problemformuleringen.

Fælles læsning

Mathilde Ditlevsen har undersøgt, hvordan man i højere grad kan engagere ordblinde i læsning af længere tekster og samtidig bidrage til deres udvikling af læseforståelse. Hun refererer direktør for Læseforeningen Mette Steenberg, der har beskrevet, ”hvordan fælles læsning, som kollektiv læseform, fungerer som social teknologi”. Social teknologi skal forstås sådan, at ”læsning som kulturel praksisform kan skabe et fælles rum for refleksion og interaktion” - og den fælles læsning kan skabe læseengagement, læseoplevelse og læseforståelse.

”Gennem den fælles højtlæsning inddrages gruppens deltagere i samtale gennem åbne spørgsmål, der har til formål at skabe en øget tekstopmærksomhed og refleksion”. Mathilde Ditlevsen skriver, at fælles læsning skal forstås som et supplement til de øvrige læseformer, ikke en erstatning.

I arbejdet med projektet har hun gennemført og analyseret et forløb med denne læseform, hvor hun havde fokus på at inddrage og engagere en ordblind elev på mellemtrinnet. Læringsmålet for forløbet lød: ”at eleven gennem fælles læsning kan finde læsningen af længere sammenhængende tekster meningsfuld”, og samtidig tilstræbte Mathilde Ditlevsen, at det tilrettelagte læseforløb fulgte tre principper: ”systematisk undervisning, der nedbryder kompleksitetsgraden af det faglige materiale, langsom progression med mulighed for overlevering af strategier, samt brugen af ordforklaringer og oplæsning i undervisningen”

Stilladserede læseaktiviteter 

Forløbet tog afsæt i før-, under-, og efter læsning – samt ud af teksten-samtale. Mathilde Ditlevsen beskriver forløbet således: ”Denne læseform tager afsæt i den kollektive og samtalende læseundervisning, hvor læreren fungerer som både oplæser og facilitator gennem forløbet, så der skabes rammer for, at alle elever kan udfolde sig og deltage aktivt uanset fagligt ståsted”. I vejledningen til forløbet beskriver hun de første læseaktiviteter:

1. Før læsning: Introducer bogen for eleverne

Kig på forsiden. Læs bogens titel. Læs bagsideteksten. Hvad handler bogen om? 

Læs kap. 1–3 højt for eleverne. Gentag svære sætninger.

2. Under læsning: Fokusord og samtale

 Snak med eleverne om betydningen af sproglige vendinger: Fx ”at være en sur agurk”,          ”at grine som en flækket træsko”. Eleverne laver ordbetydningskort over vendinger, de         ikke kender.

3. Efter læsning: Ordlæsestrategier

 Betingede udtaler: Vokalforskydning og stumme bogstaver - udpeg de vokaler, som               forskydes og fortæl, hvilken lyd den forskydes til og bestem de stumme bogstaver: fx             blommetræ, ondskabsfuldt, gårdsplads. Inddel ordene i stavelser.

 Skriv en kort genfortælling af dagens kapitler. Maks. 5 linjer.

Fælles læsning føles bedre

”Fælles læsning føles bedre for mig. Jeg bliver ikke så træt, og skal bare koncentrere mig om at lytte. Og tænke. Og snakke, mens vi læser i bogen. Det er ligesom at tænke højt, allesammen. Så forstår vi det sammen - selvom vi tænker forskellige tanker”, fortalte den ordblinde elev om sin oplevelse af forløbet med fælles læsning.

Udtalelsen viser, at eleven i højere grad følte sig motiveret og engageret i læsningen, konkluderer Mathilde Ditlevsen. Hun refererer Mette Pless, der er lektor og ph.d. ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet. Pless argumenterer for, at elevers motivation er ”betinget af elevens mestringserfaringer”, og hun understreger vigtigheden af støttende og stilladserende undervisning som for eksempel fælles læsning, fordi det giver eleverne adgang til positive mestringserfaringer og evne til at håndtere udfordringer.

Der skal fokus på de positive mestringserfaringer, som fælles læsning kan bidrage med, konkluderer Mathilde Kamstrup Ditlevsen. For hvis ordblinde kun har negative erfaringer med læsning, vil de ”forsøge at undgå at involvere sig unødigt i læsefaglige aktiviteter, hvor de fremstår sårbare eller tydeligt udfordrede, eller udvise direkte modstand mod deltagelse, når undervisning omfatter læsning”.