Siden 2018 har flexuddannelsen klædt unge med kognitive handicap som ADHD, autisme og generelle indlæringsvanskeligheder på til en fremtid på arbejdsmarkedet. Men uddannelsen eksisterer på lånt tid, advarer en rådmand, en borgmester og to direktører.

”De politiske drøftelser om de unges muligheder for videreuddannelse er udskudt til 2025, og først derefter kan det lovforberedende arbejde gå i gang. Det er ikke tidsnok”. skriver Anders Winnerskjold, social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus Kommune, Jens-Kristian Lütken, beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, Louise Gade, HR-direktør i Salling Group, og Mikkel Holmbäck, administrerende direktør i Glad Fonden i et debatindlæg, som Berlingske bragte 1. december sidste år.

Uddannelsen skaber værdi hele vejen rundt

De fire peger på, at allerede nu står en gruppe af unge uden uddannelsesmuligheder.

”Det er unge, som risikerer at blive parkeret på en førtidspension i stedet for at blive dygtige og værdsatte medarbejdere inden for brancher, der mangler arbejdskraft”.

I indlægget, som også findes på gladuddannelse.dk, peger firkløveret på, at en evaluering viser, at flexuddannelsen skaber værdi hele vejen rundt.

”De unge gennemgår en enorm personlig og faglig udvikling i løbet af de to år på uddannelsen, virksomheder som Salling Group får mulighed for at ansætte dygtige og engagerede medarbejdere i et efterfølgende fleksjob, og samfundet har udsigt til at spare udgifter til blandt andet førtidspension. Faktisk helt op imod otte millioner kroner per årgang, hvis uddannelsen bliver udbudt på landsplan”, skriver politikere og direktører.

Ministeren vil inddrage erfaringer

Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne har bedt undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om at kommentere debatindlægget, som har overskriften ’Både de unge og vores arbejdsmarked har brug for flexuddannelsen’.

Hun spørger desuden ministeren, om regeringen vil bevare flexuddannelsen.

”Glad Fondens flexuddannelse har spillet en central rolle for tidligere STU-elever, som er blevet hjulpet til at få et fodfæste på arbejdsmarkedet via et fleksjob. Regeringen er derfor indstillet på at afsøge mulighederne for at tilvejebringe den nødvendige finansiering til et nyt optag på flexuddannelsen”, indleder Mattias Tesfaye.

Glad Fonden har tidligere givet udtryk for, at Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et par omgange skød flexuddannelsen til hjørne, da hun var undervisningsminister. Nu ser det ud til at ske igen, idet Mattias Tesfaye ligesom sin forgænger henviser til den aftale om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU, som et bredt flertal i Folketinget indgik i maj 2022. Her blev det aftalt, at der skal ses på potentialet i at arbejde videre med, at STU-elever med de rette kompetencer får gode muligheder for videre uddannelse.

”Børne- og Undervisningsministeriet ønsker, at den viden og de erfaringer, der allerede er tilgængelige fra Glad Fondens flexuddannelse, herunder også viden fra de deltagende kommuner og virksomheder, skal indgå i dette arbejde”, skriver Mattias Tesfaye i svaret til Karina Adsbøl.

Statslig finansiering kan ikke vente til 2025

Ministeren nævner ikke årstallet 2025 i sit svar til Karina Adsbøl, men det fremgår af den politiske aftale om STU, at der ”skal tages politisk stilling til specialeplanlægning af specialundervisningsområdet i 2025” og at der i den forbindelse ”vil blive set på potentialet for at arbejde videre med, at unge med de rette kompetencer får gode muligheder for videre uddannelse”.

Så længe kan Glad Fonden ikke vente, påpeger firkløveret bag debatindlægget om flexuddannelsen.

”Bliver der ikke bevilget statslig finansiering til et optag i 2023, kan de nuværende elevhold blive de sidste. Det er urimeligt over for de unge, som er efterladt uden uddannelsesmuligheder. Samtidig har vi ikke råd til at lade kompetent arbejdskraft gå til spilde”, skriver Anders Winnerskjold fra Aarhus, Jens-Kristian Lütken fra København, Louise Gade fra Salling Group og Mikkel Holmbäck fra Glad Fonden.